Er du social- og sundhedsassistent? Find frihed og fællesskab i Vikarkorpset

Københavns Kommune

2400 København

Location
2400 København
Working hours
Full-time
Posted
16 October 2026
Application deadline
11 December 2026
Category
Healthcare assistant

About the job

Københavns Kommunes Vikarkorps søger engagerede social- og sundhedsassistenter til dag-, aften- og nattevagter med mulighed for akut tilkald. Vil du have friheden til selv at vælge dine vagter, timer og arbejdssteder – uden at stå alene?

Hos Københavns Kommunes Vikarkorps får du reel medbestemmelse over dit arbejdsliv og et nærværende fællesskab, du kan være stolt at være en del af. For vi er mere end et vikarkorps, der matcher dig med en vagt. Du kan komme forbi til en kop kaffe, deltage i vores dialogmøder, møde andre vikarer og få faglig sparring, når du har brug for at vende en svær situation. Her er der plads til både fleksibilitet, faglighed og fællesskab.

Som vikar hos os får du stor medbestemmelse og indflydelse på dit arbejdsliv. Du vælger selv dine vagter og kan holde fri, når det passer dig.

Prøv kræfter med hjemmeplejen og plejehjem

Som vikar i Københavns Kommune kan du vælge vagter i hjemmeplejen og på plejehjem. Du får mulighed for at møde forskellige borgere og kolleger og bruge din faglighed i forskellige rammer.

I hjemmeplejen møder du borgerne i deres eget hjem, hvor du er med til at skabe tryghed, nærvær og kvalitet i hverdagen. På plejehjemmene bliver du en del af hverdagen omkring beboerne og bidrager til omsorg, trivsel og gode stunder.

Du kan vælge det område, der passer bedst til dig, og få variation i dit arbejdsliv – samtidig med at du udvikler dine faglige kompetencer.

Du bestemmer – vi har vagterne

Med vores selvbetjeningsløsning og VKS-app har du altid overblik over ledige vagter og dine egne vagter. Her kan du nemt sætte dig på de vagter, der passer dig. Du kan arbejde

  • dagvagter (kl. 07.00-16.00): Til dig, der ønsker at arbejde i dagtimerne – både på hverdage og i weekender.
  • aftenvagter (kl. 13.00-24.00): Til dig, der ønsker at arbejde i hjemmeplejen – for vikarer med og uden kørekort.
  • nattevagter (kl. 21.00-08.00): Til arbejde i hjemmeplejen og på plejehjemmene.

Du bestemmer selv, om du vil arbejde meget eller lidt. Måske har du brug for mange timer i en periode – måske har du brug for at holde helt fri i en anden.

Det er netop dét, der gør vikarkorpset til et attraktivt valg for dig, der ønsker et arbejdsliv med stor frihed.

Du står aldrig alene

Vi er et nærværende vikarkorps, hvor du altid har mulighed for at få en snak med os. Vi kender København, de forskellige arbejdssteder og vores vikarer – og vi er tilgængelige, når du har brug for sparring eller har spørgsmål.

Når du tager en vagt, bliver der så vidt muligt taget hensyn til din profil, dine kompetencer og din transporttid. Det betyder, at du ikke bare bliver sendt et tilfældigt sted hen.

Vi ved også, at det betyder noget, at tonen er respektfuld, og at man føler sig velkommen – også når man er vikar.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • leverer pleje og omsorg med høj faglig kvalitet
  • er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • trives med, at arbejdsdagene ikke nødvendigvis er ens
  • møder borgere og kolleger med respekt og et positivt livssyn
  • gerne har erfaring fra ældreområdet efter endt uddannelse.

Et fagligt fællesskab, du kan bruge

Inden for dine første 14 dage får du en tre-fire timers introduktion i vikarkorpset, så du bliver klædt på til rollen. Du har også mulighed for at deltage i vores dialogmøder tirsdag eller torsdag, hvor vikarer mødes og deler erfaringer fra hverdagen. Her er der plads til

  • faglig sparring
  • vidensdeling
  • dialog om konkrete situationer
  • erfaringsudveksling med andre vikarer.

Det giver dig mulighed for både at lære af andre og dele dine egne erfaringer.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vikarkorpset på 35 30 30 10.

Upload dit CV samt dit uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Lyder det noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 11. december 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk .

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Er du social- og sundhedsassistent? Find frihed og fællesskab i Vikarkorpset

Københavns Kommune · 2400 København