Erfaren releasearkitekt til at stå i centrum for de releases, der holder patientbehandlingen i gang
2100 København Ø
- Location
- 2100 København Ø
- Company
- Region Hovedstaden
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 9 October 2026
- Application deadline
- 31 October 2026
- Category
- ICT system architect
About the job
Vær med til at sikre, at kritisk sundhedsteknologi virker, når det virkelig gælder. Hver dag er tusindvis af sundhedsprofessionelle afhængige af digitale løsninger for at kunne behandle patienter sikkert og effektivt. Det stiller enorme krav til de systemer, der binder sundhedsvæsenet sammen.
I den kommende Region Østdanmark arbejder vi for at skabe et sundhedsvæsen, hvor teknologi understøtter høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb. Sundhedsplatformen er en af de mest kritiske digitale platforme i regionens sundhedsvæsen, og vi søger nu en erfaren releasearkitekt, der vil være med til at sikre, at nye løsninger og forbedringer implementeres sikkert, effektivt og med fokus på værdien for brugerne.
Du bliver en del af et specialiseret releaseteam, der spiller en central rolle i koordineringen mellem forretning, infrastruktur, leverandører og tekniske specialister. Sammen skal vi sikre, at ændringer og nye funktioner kommer sikkert i drift og skaber værdi for klinikere, patienter og organisationen som helhed.
Sæt retningen for nogle af sundhedsvæsenets mest kritiske releases
Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team på fem medarbejdere med ansvar for release management, teknisk koordinering og arkitekturrelaterede opgaver omkring Sundhedsplatformen. Teamet koordinerer leverancer på tværs af Sundhedsplatformens organisation, infrastrukturområdet og vores eksterne leverandører for at sikre sammenhængende releases og en stabil drift af en af sundhedsvæsenets vigtigste digitale platforme. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores processer og organisering.
Derfor vil du også få mulighed for at bidrage til den videre udvikling mod en mere DevOps-inspireret måde at arbejde på. Vi sørger for en grundig onboarding og relevant oplæring med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.
Vær bindeleddet mellem teknologi, leverancer og klinisk virkelighed
Afhængigt af din erfaring og profil vil du blandt andet arbejde med
- samarbejde med leverandører om planlægning, kvalitetssikring og opfølgning på leverancer
- koordinering af ad hoc-leverancer og tekniske implementeringer på tværs af testmanagere, applikationskoordinatorer og øvrige interessenter
- samarbejde med infrastrukturområdet om tekniske installationer og platformskomponenter
- deltagelse i Change Board-møder og Release Advisory Board
- arkitekturopgaver relateret til release- og miljøstyring i samarbejde med løsningsarkitekter
- bidrag til performance- og stabilitetsrelaterede aktiviteter
- risikovurderinger og teknisk sparring med kolleger og interessenter i Sundhedsplatformens organisation
- behandling og vurdering af arkitekturrelaterede henvendelser
- udvikling af releaseplaner, processer, styringsmodeller og vejledninger
Du omsætter kompleksitet til stabile løsninger
Du har en relevant it-faglig uddannelse og/eller tilsvarende erfaring. Du har arbejdet med komplekse it-landskaber, hvor koordinering, struktur og kvalitet er afgørende for succes.
Vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende områder
- leverandørstyring og samarbejde med eksterne partnere
- release management og styring af komplekse leverancer
- tekniske arkitekturopgaver
- test og kvalitetssikring
- DevOps-principper og moderne leverancemodeller
- analyse og håndtering af tekniske problemstillinger
- samarbejde på tværs af store organisationer og mange interessenter
- Sundhedsplatformen (SP)
Erfaring fra sundhedssektoren er en fordel, men ikke et krav.
Du lykkes hos os, når du...
- kan skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder
- trives i komplekse organisationer og tekniske miljøer
- kan bevare overblikket, også når tempoet er højt
- arbejder struktureret og følger op på aftaler og leverancer
- er nysgerrig på nye løsninger og motiveres af at skabe forbedringer
- ser værdien i at omsætte teknik til konkrete gevinster for brugerne
Få en rolle med reel samfundsmæssig betydning
Hos os får du mulighed for at arbejde med løsninger, der har direkte betydning for patientbehandling og drift af hospitalerne. Du bliver del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi investerer løbende i både teknologisk udvikling og medarbejdernes kompetencer. Du får et job med stor betydning, høj kompleksitet og mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens digitale sundhedsvæsen.
Vær med til at bygge den digitale rygrad i Region Østdanmark og Digitalisering og Teknologi
Region Østdanmark og vores koncerndriftsområde Digitalisering og Teknologi kommer til at være blandt Danmarks største offentlige organisationer inden for sundhed og digitalisering. Vi udvikler, driver og understøtter kritiske digitale løsninger og medicoteknologi, som hver dag hjælper sundhedsprofessionelle med at levere behandling af høj kvalitet.
Sundhedsplatformen udvikles og forvaltes af os efter agile principper med afsæt i SAFe-rammeværket, hvor udvikling, drift og forbedringer sker i tæt samarbejde mellem it-specialister, klinikere og hospitaler. Som releasearkitekt bliver du en vigtig del af dette samarbejde og bidrager til at skabe stabile, sikre og fremtidssikrede digitale løsninger til gavn for patienter og medarbejdere. Kort sagt: Du skal ikke blot sikre releases. Du skal være med til at sikre, at kritisk sundhedsteknologi fungerer, når den skal, og understøtter den behandling, som patienter og klinikere er afhængige af hver eneste dag.
Er der noget du vil spørge om?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Release manager Rikke Vinther på telefon 20530271 eller Sektionschef Martin Demeter Kristensen på telefon 23747849.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1
Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1
Stilling(er)
- Specialister
- Professionsbachelorer på administrations-/IT-området
- Bachelorer
- Akademikere med kandidat,
- Specialkonsulent
- Chefkonsulent
Udover startlønnen kan du have
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og dit primære ansættelsessted vil være Borgervænget 5, 2100 København Ø. men der kan forekomme møder og arbejdsdage på andre af regionens lokationer.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden senest den 31. oktober.
Forventet ansættelsesstart 1. januar 2027.
Samtaler afholdes løbende. Vi forventer at holde første samtaler den 10. november og evt. anden samtaler forventes afholdt den 17 november.
Koncerndriftsområde Digitalisering og Teknologi (DIT)
Med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 etableres koncerndriftsområdet Digitalisering og Teknologi (DIT). DIT bliver med cirka 1600 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Du bliver her en del af en organisation i udvikling, hvor vi de kommende år harmoniserer løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling, mens vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.
DIT bygger på stærke faglige miljøer fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi ønsker at kombinere det bedste fra begge organisationer og skabe en fælles kultur præget af samarbejde, høj faglighed, nysgerrighed og respekt for forskellige perspektiver. Som sektionschef får du en central rolle i denne udvikling.
Du kan læse mere om Region Østdanmark her.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Enterprise ArchitectMerkle Denmark · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Senior Security Architect, NovonesisNovonesis (Novozymes) · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Research Infrastructure ArchitectSyddansk Universitet · Odense M, Odense MView and apply
- Software Architect for Research Cloud Services at the SDU eScience CenterSyddansk Universitet · Odense M, Odense MView and apply
- AI Solutions Architect - do you want to use your skills for something that provides value for the whole of Denmark?Udviklings- og Forenklingsstyrelsen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Senior specialist – digitale samarbejdsplatformeAmgros I/S · København Ø, København ØView and apply
- Lead forretningsarkitektAarhus Universitet · Aarhus, AarhusView and apply
- AI-Løsningsarkitekt - vil du bruge dine kompetencer til noget, der giver værdi for hele Danmark?Skatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Erfaren releasearkitekt til at stå i centrum for de releases, der holder patientbehandlingen i gang
Region Hovedstaden · 2100 København Ø