Pædagogmedhjælper søges til Lille Højstrup Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
5200 Odense V
- Location
- 5200 Odense V
- Company
- Odense Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 6 November 2026
- Category
- Pædagogmedhjælper
About the job
Vil du lege, grine, udforske og være betydningsfuld i børns hverdag?
"Det har jeg aldrig prøvet før – så det kan jeg sikkert godt."
- Pippi Langstrømpe
Nogle af de vigtigste øjeblikke i et barns liv begynder i legen. Måske mangler barnet mod til at være med, og lige her har de brug for voksne, som kan hjælpe dem ind i fællesskabet, i fantasien - og måske en voksen, der kan støtte og give tryghed gennem de små ord: “Kom, vi prøver sammen.”
I Lille Højstrup Børnehus søger vi en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være tæt på børnene i alt det, der fylder i deres hverdag – legen, relationerne, de små sejre, konflikterne, grinene og alle de øjeblikke, hvor børn udvikler sig sammen med andre.
Hos os er du ikke “bare ekstra hænder”. Du er en vigtig del af børnenes dag.
Et hus fyldt med liv
Vi er et børnehus med mange forskellige børn, familier og perspektiver. Her må børn være forskellige, og vi arbejder hver dag for, at alle børn oplever, at de hører til i fællesskabet.
Det betyder, at vi voksne er tæt på børnene. Vi deltager i legen, hjælper børn ind i relationer, skaber tryghed og følger børnenes initiativer og nysgerrighed.
Nogle dage tager vi på tur. Andre dage trøster vi, synger, fjoller, undersøger regnorme, læser den samme bog fem gange eller hjælper et barn med at finde mod til at være med.
Det er dét arbejde, vi elsker.
Du passer godt ind hos os, hvis du
- kan lide at være sammen med børn og være aktiv i deres leg.
- er omsorgsfuld og møder børn med ro og varme.
- kan være fjollet, nysgerrig og nærværende.
- har blik for børn, der har brug for hjælp til at komme med i fællesskabet.
- synes, det giver mening at skabe gode dage for børn.
- har lyst til at udvikle dig sammen med andre voksne.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af børnenes verden og være med til at skabe et sted, hvor børn føler sig trygge, glade og betydningsfulde.
Vi tror på, at børn udvikler sig gennem relationer og leg
Derfor er det vigtigt for os, at hverdagen ikke kun handler om praktiske opgaver, men om nærvær, deltagelse og fællesskab.
For børn husker ikke nødvendigvis, hvad vi sagde.
Men de husker, hvordan det føltes at være sammen med os.
Hvis du kan se dig selv i et hus med hjertevarme, energi, leg og plads til både børn og voksne, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Det praktiske
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 6. november 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er på fuld tid. Skriv gerne i ansøgningen hvor mange timer du foretrækker.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Daglig pædagogisk leder: Kathrine Valeur Jørgensen, mobil: 40 25 67 85.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Pædagogmedhjælper søges til Lille Højstrup Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Odense Kommune · 5200 Odense V