Pædagogmedhjælper til Klub Nørre Fælled Skole (27 timer ugentligt)

Københavns Kommune

2400 København

Location
2400 København
Working hours
Part-time
Part-time hours
27 hours/week
Posted
8 October 2026
Application deadline
31 October 2026
Category
Pædagogmedhjælper

About the job

Kan du få en fodboldkamp, et brætspil, et kreativt projekt eller en omgang hjemmelavede pizzasnegle til at blive dagens højdepunkt?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos os bliver du en del af klubben ved Nørre Fælled Skole, hvor omkring 9-15-årige børn og unge mødes efter skoletid. Vi tror på, at de bedste eftermiddage opstår, når voksne tør være nysgerrige, engagerede og klar på at være en del af fællesskabet. Dette uanset om det foregår i køkkenet, på boldbanen, i krearummet eller midt i en god snak.

Vi er et engageret personalehold med højt humør, stærkt sammenhold og plads til gode idéer. Ingen kan det hele, men sammen kan vi rigtig meget.

Dine opgaver

Du bliver en vigtig del af hverdagen og skal bl.a.

  • skabe trygge og inkluderende fællesskaber for børn og unge
  • planlægge og gennemføre aktiviteter sammen med dine kolleger
  • være en nærværende voksen, som både kan sætte gang i aktiviteter og tage den gode snak
  • bidrage til et godt samarbejde med kolleger, forældre og samarbejdspartnere
  • deltage aktivt i den pædagogiske udvikling og de faglige drøftelser bl.a. på personalemødet
  • være med til at skabe en klub, som børnene har lyst til at komme i.

Vi forestiller os, at du

  • trives blandt børn og unge og er god til at skabe relationer
  • er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket, også når der sker mange ting på én gang
  • har lyst til at samarbejde og bidrage positivt til fællesskabet
  • er nysgerrig, fleksibel og klar på nye idéer, specielt dem, de unge kommer med
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • har erfaring med klub- eller fritidspædagogik (er en fordel, men ikke et krav).

Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med børn og unge og gøre en forskel i deres hverdag.

Har du en passion? Så tag den med

Vi har en profil inden for idræt og mad, men vi elsker også nye idéer. Måske kan du

  • lave mad med de unge
  • arrangere turneringer eller bevægelsesaktiviteter i vores fantastiske hal
  • tegne, male eller bygge kreative projekter i vores kreaværksted
  • spille musik, synge eller danse
  • dyrke friluftslivet – skov, bål og dyr.

Eller noget helt syvende, som vi slet ikke har tænkt på endnu. Fortæl os i din ansøgning, hvad du brænder for, og hvordan dine interesser kan være med til at skabe spændende eftermiddage for vores børn og unge.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en hverdag med masser af grin, energi og relationer
  • mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteterne
  • et fagligt miljø med sparring og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor vi tror på, at de bedste idéer ofte opstår over en kop kaffe, eller mens nogen forsøger at slå rekorden i bordfodbold.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og til at høre, hvad netop du kan bringe ind i vores klub.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 27 timer ugentligt i tidsrummet kl. 13-17.00 og derudover en ugentlig aftenåbning. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klubleder Martin Gjerlev på 30 70 31 20. Vi viser rundt i klubben til en evt. samtale.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest lørdag den 31. oktober 2026

Vi holder ansættelsessamtaler løbende frem til uge 46.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Pædagogmedhjælper til Klub Nørre Fælled Skole (27 timer ugentligt)

Københavns Kommune · 2400 København