Regnskabschef der skaber struktur, overblik og kvalitet i økonomien hos en vækstvirksomhed?

Location
7400 Herning
Working hours
Full-time
Posted
23 October 2026
Application deadline
20 November 2026
Category
Accounting manager

About the job

Regnskabschef

Vil du være den, der skaber struktur, overblik og kvalitet i økonomien hos en vækstvirksomhed?

Du ved, at god økonomistyring handler om mere end tal. Det handler om at skabe overblik, sikre kvalitet og give ledelsen et solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. Du trives med at have ansvaret, arbejder struktureret og har samtidig lyst til selv at være tæt på den daglige drift.

Nu får du muligheden for at bringe din erfaring i spil i en virksomhed med korte beslutningsveje, høj aktivitet og en kultur, hvor tingene bliver gjort.

En sund forretning med høje ambitioner

Marta du Chateau A/S er en succesfuld modevirksomhed med aktiviteter inden for både B2B-engroshandel og egne e-commerce-platforme i Norden og Europa. Virksomheden har gennem en årrække skabt solid vækst og en stærk markedsposition gennem et tydeligt fokus på kunderne, hurtig eksekvering og en stærk forretningsforståelse.

Du får ansvaret for økonomifunktionen

Som regnskabschef får du det overordnede ansvar for virksomhedens økonomifunktion og bliver en vigtig sparringspartner for administrationschefen og den øvrige ledelse.

Du får personaleansvar for virksomhedens debitorbogholder og bliver ansvarlig for at sikre, at bogholderi, rapportering og økonomiske processer fungerer effektivt, korrekt og rettidigt.

Stillingen er ikke en klassisk controllerrolle med afstand til driften. Tværtimod skal du trives med selv at være aktiv i de daglige opgaver og have lyst til at arbejde hands-on i hele økonomifunktionen.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet

  • Ansvar for den daglige drift af bogholderiet
  • Bogføring, afstemninger og betalingsflow
  • Momsafregning, OSS-moms og internationale momsforhold
  • Likviditetsstyring og håndtering af valuta
  • Månedsafslutninger og løbende rapportering
  • Udarbejdelse af månedsregnskaber
  • Lønadministration, lønkontrol og relaterede afstemninger
  • Ansvar for forberedelse af årsregnskab
  • Primær kontakt til revisor
  • Budgetter, forecasts og ledelsesrapportering
  • Sikring af compliance og interne kontroller
  • Løbende optimering og digitalisering af økonomiprocesser
  • Personaleledelse af virksomhedens debitorbogholder

Du får stor mulighed for at præge økonomifunktionens udvikling og bidrage til, at processer og systemer følger med virksomhedens fortsatte vækst.

Du har prøvet det før og tager naturligt ansvar

Vi forestiller os, at du i dag arbejder som regnskabschef, økonomiansvarlig, senior bogholder eller i en lignende rolle, hvor du har haft det samlede ansvar for bogholderi og regnskab.

Du har en solid regnskabsmæssig forståelse og motiveres af at skabe kvalitet, struktur og overblik. Samtidig har du forretningsforståelsen til at omsætte tal og data til værdifuld sparring for ledelsen.

Vi forventer, at du

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, regnskab eller revision
  • Har flere års erfaring med drift af et bogholderi
  • Har erfaring med måneds- og årsafslutninger
  • Har indgående kendskab til moms, afstemninger og regnskabsrapportering
  • Har erfaring med ERP-systemer og digitale økonomiprocesser
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan bevare overblikket i en virksomhed med højt tempo

Erfaring med internationale transaktioner, e-commerce, lagerstyring eller E-conomic vil være en fordel, men er ikke et krav.

En virksomhed med tempo, godt humør og høj handlekraft

Hos Marta du Chateau bliver du en del af en virksomhed, hvor ambitionerne er høje, men hvor kulturen samtidig er uformel og jordnær.

Du møder engagerede kolleger, hurtige beslutningsprocesser og stor frihed under ansvar. Der er fokus på resultater, samarbejde og godt købmandskab, og du får mulighed for at arbejde tæt sammen med både ledelse og nøglefunktioner på tværs af organisationen.

Rammerne er moderne, og du får en central rolle i en virksomhed, der fortsat udvikler sig og investerer i fremtiden.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse til [email protected]

Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt.

Arbejdssted: Herning

Stilling: Fuldtid

Reference: Administrationschef

Personaleansvar: 1 debitorbogholder

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Regnskabschef der skaber struktur, overblik og kvalitet i økonomien hos en vækstvirksomhed?

Marta du chateau A/S · 7400 Herning