Vil du være med til at gøre informationssikkerhed relevant i hverdagen?

Location
1218 København K
Working hours
Full-time
Posted
23 October 2026
Application deadline
6 November 2026
Category
Human rights officer

About the job

Vi søger en kollega til vores informationssikkerhedsteam i Folketingets Administration, der vil være med til at gøre sikkerhed forståelig og anvendelig i hverdagen.

Du har et solidt fundament i informationssikkerhed og kendskab til it. Du har indsigt i moderne teknologier som AI og cloud og deres betydning for sikkerheden. Med den viden hjælper du med at omsætte informationssikkerhed til gode arbejdsgange og sikre løsninger i hverdagen.

Du gør det gennem dialog og klar formidling. Du trives med at være synlig i organisationen, skabe relationer og gøre komplekse emner forståelige og relevante – uanset modtagernes tekniske forudsætninger.

Dine primære arbejdsopgaver

Som informationssikkerhedsmedarbejder får du en bred rolle med mange samarbejdsflader. Dine opgaver ligger især inden for disse områder:

  • Rådgivning og dialog
  • Rådgive om informationssikkerhed og skabe dialog om digital sikkerhed på tværs af organisationen.
  • Formidle nye teknologier, muligheder og risici på en forståelig måde.
  • Følge udviklingen inden for informationssikkerhed og nye teknologier og omsætte relevant viden til praktiske råd og løsninger.
  • Undervisning og sikkerhedsbevidsthed
  • Planlægge og gennemføre workshops, oplæg og undervisning.
  • Planlægge og gennemføre risikovurderinger, awarenessindsatser mv., der styrker medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed.
  • Skriftlig formidling og opfølgning
  • Udarbejde vejledninger, politikker, procedurer, notater og andet kommunikationsmateriale.
  • Bidrage til at omsætte beslutninger til konkrete aktiviteter og følge opgaverne til dørs.

Din profil

Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er god til at formidle og præsentere, har lyst til at lære nyt og motiveres af at samarbejde med dine kolleger om at gøre sikkerhed relevant og anvendelig i praksis. Vi hjælper dig godt i gang med oplæring og introduktion til Folketinget.

Vi lægger vægt på disse kompetencer og egenskaber

  • Faglighed
  • Har en relevant uddannelse eller praktisk erfaring inden for infomationssikkerhed, cybersikkerhed, informationsteknologi el.lign.
  • Har et solidt fundament i informationssikkerhed og gerne kendskab til ISO 27001.
  • Kan omsætte sikkerhedskrav til praktiske løsninger.
  • Er nysgerrig på teknologi, AI og digitale muligheder.
  • Har kendskab til sikkerhedsrisici ved AI og sikker anvendelse af AI-løsninger.
  • Kendskab til it er en fordel, men du behøver ikke være teknisk specialist.
  • Formidling og samarbejde
  • Formidler komplekse emner klart – mundtligt og skriftligt.
  • Kan undervise og facilitere dialog for både små og store grupper.
  • Skaber gode relationer på tværs af organisationen.
  • Er venlig, samarbejdsorienteret og tillidsvækkende.
  • Struktur, ansvar og fremdrift
  • Har erfaring med projekt- eller koordineringsopgaver.
  • Samler interessenter om fælles mål og skaber fremdrift.
  • Tager ansvar og følger opgaver til dørs.

Din arbejdsplads

Du bliver en del af Folketingets enhed for It-support og informationssikkerhed, hvor vi understøtter organisationen med rådgivning om informationssikkerhed og it. Vi er fælles om kerneopgaven: at gøre det sikkert, nemt og trygt at arbejde digitalt i Folketinget.

Vi arbejder sammen med både ledere, medarbejdere, jurister, it-specialister og andre fagligheder. Derfor er det vigtigt, at du trives med at bygge bro mellem forskellige perspektiver og finde løsninger, der fungerer i praksis.

Hos os får du en hverdag med stor variation, hvor du både arbejder med mennesker, processer og teknologi. Du får mulighed for at præge udviklingen af informationssikkerheden i en organisation med stor samfundsmæssig betydning og være med til at gøre sikkerhed relevant, forståelig og anvendelig for hele organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse fra den 1. januar 2027. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes gennem hele din ansættelse.

Information og ansøgning

Du kan finde information om Folketinget og Folketingets administration på www.ft.dk .

Ring til chef for Informationssikkerhed og it-support Johanne Albjerg på tlf. 3337 3026, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer elektronisk via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk .

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.

Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2026 kl. 12.00.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Vil du være med til at gøre informationssikkerhed relevant i hverdagen?

Folketingets administration · 1218 København K