2 kirketjenere til Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke

2400 København NV

Lokation
2400 København NV
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
31. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Kirketjener

Om jobbet

På grund af omrokeringer og generel forstærkning på kirketjenerområdet søger vi to nye faste kirketjenerkollegaer til Grundtvigs Kirke med start 1. januar 2027. Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.

Som kirketjener vil du indgå i et team med fire faste kirketjenere, hvoraf to har koordinerende arbejde . Grundtvigs Kirke er et stort hus, men en lille arbejdsplads, som foruden kirketjenere, består af korsangere, kordegn, kirkekulturmedarbejder, organister og præster samt menighedsrådet og de mange frivillige som også kommer og hjælper til. Vores vigtigste opgave er at sørge for, at kirken kan være kirke for dem, som søger den, både til hverdag, højtider og i livets afgørende øjeblikke.

Det er vigtigt for os at skabe en god og omsorgsfuld arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen og løfter i flok. Grundtvigs Kirke er en travl arbejdsplads med mange gudstjenester, bisættelser/begravelser, bryllupper, dåb, konfirmander, rundvisninger, koncerter og arrangementer. Dertil har vi hver eneste dag mange besøgende fra hele verden, som kommer og ser kirken. Hvis du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor man også får bevæget sig og kommer rundt i hele kirken, så er du måske én af vores to nye kirketjenerkollegaer.

Dine opgaver som kirketjener vil bl.a. være

  • Praktiske opgaver før, under og efter gudstjenester og kirkelige handlinger (bisættelser, begravelser, bryllupper, dåb)
  • Lejlighedsvis læsning af indgangs- og udgangsbøn og hjælp ved altergang/nadver
  • Lettere administrative opgaver, som bestilling af varer
  • Rengøring og vedligeholdelse af kirke, krypt og øvrige faciliteter
  • Klargøring og opstilling til arrangementer
  • Betjening af lys, lyd, og øvrig teknik

Vi lægger vægt på, at du

  • Er imødekommende, ansvarsfuld, har blik for det fælles og vil samarbejdet
  • Er fleksibel og har lyst til at arbejde i en alsidig hverdag
  • Kan håndtere mødet med mennesker i mange forskellige livssituationer
  • Er indstillet på arbejde i weekender, på helligdage og nogle gange om aftenen
  • Kan tale og forstå engelsk
  • Har (eller er villig til at tage) den obligatoriske kirketjeneruddannelse

Vi tilbyder

  • Et godt og inkluderende arbejdsfællesskab i en af landets flotteste bygninger
  • En arbejdsplads med stor variation og masser af liv, og hvor man kommer til at gøre en forskel for mange mennesker i livets glædeligste og sværeste øjeblikke
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansættelsen er som udgangspunkt omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.kirketjener.dk .

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, er det en betingelse, at denne gennemføres indenfor to år efter ansættelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667,00 – 408.841,00 kr. (nutidskroner) Lønnen kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.230,62 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.400,52 (nutidskroner) pr. år. Alle beløb er i nutidskroner og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og børneattest. Der er en prøvetid på 3 måneder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i dette opslag, så er du velkommen til at komme til en højmesse eller musikandagt i kirken, så vil en præst eller kirketjener efterfølgende besvare spørgsmål. Se tidspunkter på www.grundtvigskirke.dk .

Ansøgning med relevante bilag sendes i samlet pdf senest mandag d. 16. november 2026 på mail til: [email protected] .

Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag d. 27. november 2026.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

2 kirketjenere til Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke · 2400 København NV