2 nye medarbejdere til ungeindsatsen i JOBVejle
7100 Vejle
- Lokation
- 7100 Vejle
- Virksomhed
- Distrikt Brejning-Smidstrup
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Kategori
- Sagsbehandler
Om jobbet
Vil du være med til at gøre en forskel for de unge i Vejle?
Vi søger nye kollegaer til Ungeløftet og rådgiverteamet i ungeindsatsen i JOBVejle
Lidt om os
Vi er en samlet ungeenhed på Boulevarden i Vejle, der arbejder med både Ungeløftet og den øvrige ungeindsats. I Ungeløftet er vi 14 kollegaer, og i den øvrige ungeindsats er vi i øjeblikket 10 kollegaer.
Fælles for os alle er et stærkt engagement i at hjælpe unge videre i job og uddannelse - og et solidt fagligt fundament med særligt fokus på virksomhederne som vejen til job og udvikling.
Vi er optaget af, at alle unge mødes med en indsats, der er ordentlig, respektfuld og inddrager de unge på deres vej mod nye muligheder i livet.
Vi er desuden en væsentlig aktør i den kommunale ungeindsats (KUI) og arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelserne, voksenmyndighed, Børn & Unge m.fl.
Et stærkt samarbejde er helt centralt for, at vi kan skabe de bedste forudsætninger for de unge.
Ungeløftet
Ungeløftet bygger på stærke partnerskaber med virksomheder, organisationer og foreninger, der skaber nye veje til job og uddannelse for unge.
Metodisk er Ungeløftet forankret i IPS.
Du skal arbejde med virksomheder, hvor løntimer ses som et middel til varig beskæftigelse. Du bliver den centrale drivkraft i indsatsen sammen med de unge – med ansvar for både myndighedsarbejdet og samarbejdet med virksomheder.
Kort sagt: Du er selv indsatsen, og du skaber progression i tæt samspil med virksomheder og øvrige aktører omkring den unge.
Dine opgaver
- Arbejde sammen med de unge om at opnå job eller uddannelse baseret på IPS-metoden
- Indgå dialog med virksomheder om samarbejde, løntimer og beskæftigelsesmuligheder for de unge
- Støtte de unge i at opnå bedst mulig trivsel i livet – i tæt tværfagligt samarbejde med andre forvaltninger og behandlingsaktører
- Dokumentere progression og indsatser
- Bidrage til faglig refleksion og udvikling i teamet
Vi søger dig, der
- er villig til at ”gå den ekstra mil” for, at den unge lykkes
- har styrke og faglighed til at skabe stærke netværk med virksomheder og civilsamfund
- har viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelseslovgivningen
- kan balancere myndighedsrollen i en beskæftigelseslovgivning under forandring
- har lyst til at arbejde med IPS
- kan arbejde systematisk, analytisk og reflekteret med egen praksis
Beskæftigelsesrådgiver – primært aktivitetsparate unge
Du får ansvar for systematiske registreringer, overholdelse af lovgivningen og gennemførelse af samtaler, hvor job og uddannelse er i centrum. En vigtig del af rollen er at koordinere indsatser på tværs - så de unge får den rette støtte på vejen mod beskæftigelse eller uddannelse.
Du beskriver og forbereder sager til f.eks. fleksjob eller FØP, følger arbejdsgange og samarbejder tæt med UU, virksomheder og øvrige partnere i Den kommunale ungeindsats.
De unge har forskellige forudsætninger og udfordringer i forhold til uddannelse og job .
Hos os skal du have en klippefast tro på, at de unge kan komme godt videre - med den rette støtte fra dig og dine kollegaer. Du skal samtidig kunne sætte job og uddannelse tydeligt i fokus i samtalerne – herunder særligt fokus på, hvilke muligheder der findes hos virksomhederne.
Vi tror på, at de unge kan lidt mere, end de selv tror, og at vejen for de fleste går via virksomheder, tætte samarbejder og en vedholdende tro på, at det kan lykkes.
Stillingen indebærer bl.a. følgende arbejdsopgaver
- Myndighedsarbejde: jobsamtaler, forberedelse af sager, afgørelser, vurderinger, vejledning og administration
- Jobsamtaler med fokus på muligheder for job og uddannelse
- Inddrage virksomheder og samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter
- Samarbejde med de unge, pårørende m.v.
- Tværfagligt samarbejde i Vejle kommune (KUI) for at finde holdbare veje videre for de unge
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder
Vi søger dig, der
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring fra beskæftigelsesområdet
- tror på, at unge kan komme videre i job eller uddannelse, også når der er store udfordringer
- kan spænde bredt fra arbejde med beskrivelser og samling af sager til virksomhedsrettet fokus og kontakt
- har grundlæggende viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – og lyst til at arbejde direkte med virksomheder og uddannelser
- kan stille krav til den unge på en venlig, tydelig og rummelig måde
- er tålmodig og vedholdende i relationen
- arbejder systematisk og har flair for administration og IT
- kan samarbejde bredt og har en helhedsorienteret tilgang
- kan formidle på en motiverende og inkluderende måde
I begge stillinger tilbyder vi
- en arbejdsplads med høj grad af frihed inden for rammerne
- et miljø, hvor vi spiller hinanden gode og løfter kerneopgaven sammen: at hjælpe unge i job eller uddannelse
- et stort fokus på refleksiv praksis – fremfor standard løsninger og proceskrav
- en kultur, anerkendelse og faglig stolthed der er i centrum
- en åben dialog- og feedbackkultur med fokus på faglig refleksion, læring og vidensdeling
Om os
JOBVejle har ca. 270 medarbejdere fordelt på fire forskellige adresser.
Vi arbejder hver dag for at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger – og for at hjælpe borgerne bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der findes.
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Ansættelsesvilkår
Der er tale om 2 barselsvikariater på 37 timer/ugen med ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2027.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Den forventede startløs på fuld tid og ekskl. pension ligger i intervallet kr. 33.491,5 (løntrin 32) - kr. 37.505,26 (løntrin 38 + grundlønstillæg) i overensstemmelse med overenskomst for administration og IT, samt for kommunalt ansate socialrådgivere og socialformidlere §§3-6 om lønfastsættelse. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 13. november 2026.
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 19. november 2026.
Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Morten Bundgaard på tlf.: 30 52 96 57
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Klimatilpasningsmedarbejder til Odsherred kommuneOdsherred Kommune · Højby, HøjbySe og ansøg
- Jobrådgivere til JOBVejleDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- SagsbehandlerBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- Børnesagkyndige til Familieretshuset i OdenseFamilieretshuset · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Børnesagkyndige til Familieretshuset i AabenraaFamilieretshuset · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Teknisk snilde søges – bliv nøgleperson for kryptografiske nøgler?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Børnesagkyndig til FamiliekontorFamilieretshuset · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Beskæftigelsesrådgiver til JOBVejleDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Læger i uklassificerede stillinger søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland, AabenraaRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Hjemme- og sygeplejen Store Heddinge søger en SSA eller SSH til aftenvagtStevns Kommune · Hårlev, HårlevSe og ansøg
- Babyboom i Hæmatologisk afdelingRegion Syddanmark · C, CSe og ansøg
- Erfaren generalist til Miljøstyrelsens arbejde med vandforsyning som kritisk infrastrukturMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Sygeplejerske til Psykiatrisk Afsnit 2 søgesRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- VIA Uddannelsesakademi søger en special- eller chefkonsulent med særlig viden om professionsdidaktik, krop, rum og læringVIA University College · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Sagsbehandler for landmilitære hovedkvarterer til International Policysektion 1 i ForsvarsstabenSvanemøllens KaserneSe og ansøg
- Sygepleje med faglig tyngde, stærke kolleger og plads til udviklingRegion Nordjylland · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
2 nye medarbejdere til ungeindsatsen i JOBVejle
Distrikt Brejning-Smidstrup · 7100 Vejle