Administrativ medarbejder/specialist søges til elevadministration i Det Administrative fællesskab for skoler Syd-Vest 3 pr. 1/1-27

Aarhus Kommune

8310 Tranbjerg J

Lokation
8310 Tranbjerg J
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Kontormedarbejder

Om jobbet

Om jobbet

Har du stærke administrative kompetencer og måske erfaring indenfor elevadministration?

Vil du arbejde med offentlig administration i et administrativt fællesskab der løser opgaver på 4 skoler i den sydlige del af Aarhus?

Vi søger en dygtig administrativ medarbejder, som bliver en del af et administrativt fællesskab fordelt på fire skoler i den sydlige del af Aarhus.

Det administrative fællesskab Syd-Vest 3 er en fælles administration, der løser administrative opgaver for Tranbjergskolen, Bavnehøj skole, Kragelundskolen og Skåde Skole.

Det Administrative Fællesskab løser mangeartede administrative opgaver, der primært befinder sig under nedenstående hovedområder:

-Elevadministration

-Løn og personaleadministration

-Økonomi

For dette job vil de primære opgaver bestå af elevadministration.

Du vil få ansvaret for elevadministrationen på Tranbjergskolen, hvor du skal varetage opgaver ud fra årshjulet bl.a. registreringer, indberetninger og karakterhåndtering. Men også løbende ad-hoc opgaver der er en naturlig del af en dynamisk folkeskole. Elevadministration håndteres primært i IST, TEA samt SBSYS.

Udover elevadministration vil din opgaveportefølje også komme til at indeholde andre opgaver, sammensat ud fra dine kompetencer.

Oplæringen og sparring vil ske med kollegaer, der løser den samme type opgaver som dig

Du får din primære arbejdsplads på Tranbjergskolen afdeling Grønløkke, men du skal også være indstillet på at være fleksibel i tilstedeværelsen i forhold til de tre andre skoler. Udover det skal du samtidig være indstillet på at løse opgaver på tværs af skolerne i tæt samarbejde med kolleger i teamet og de centrale fællesfunktioner i Børn & Unge.

Din profil

Vi vil prioritere at få en medarbejder, der gerne vil være en del af et administrativt fællesskab i udvikling, og som kan nikke genkendende til flere af nedenstående punkter:

  • Har relevant faglig uddannelse og baggrund.
  • Har erfaring med administrative opgaver i skolekontekst
  • Har stærke IT-kompetencer, en god systemforståelse og en naturlig nysgerrighed på digitale løsninger.
  • Du trives med at navigere i forskellige systemer og finder hurtigt veje til at løse både små og store udfordringer.
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Du tager selvstændigt ansvar for tildelte opgaver og medfølgende deadlines
  • Du er struktureret, men trives også med forandringer
  • Du bidrager med et godt humør og er serviceminded
  • Du kan arbejde på flere lokaliteter

Derfor skal du vælge os

Du kommer til at arbejde i en organisation i udvikling og med mulighed for at præge udviklingen i den administrative understøttelse på skoleområdet i Aarhus kommune.

Vi står inden længe overfor en reorganisering, hvor man vil få udvidet sine gruppe af kolleger og bliver en del af et større administrativt fællesskab.

Vi befinder os i et miljø, hvor det i perioder går meget stærkt, men hvor faglighed, fleksibilitet, imødekommenhed og service er med til at skabe de bedste rammer for eleverne, så det pædagogiske personale og den decentrale ledelse kan fokusere på de pædagogiske opgaver.

I vores Administrative fællesskab arbejder vi tæt sammen om det gode arbejdsmiljø og har en stor opmærksomhed på fællesskabet og fælles opgaveløsning, der ikke begrænses af fysiske rammer og lokationer. Der er mange samarbejdsrelationer med forskellige faggrupper, så det er afgørende, at du har lysten og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Vi holder faste månedlige møder hvor de administrative medarbejdere samles på tværs af skolerne. Både for faglig sparring og socialt kollegaskab.

Løn og ansættelsesvilkår

En fast stilling med ansættelse på 27,5 - 34,5 løntimer om ugen på skoleordning, hvilket betyder at din ugentlige arbejdstid er 30 - 37 timer i 42 uger afhængig af aftalt timetal, og så afvikler du ferie / fri i størstedelen af skolernes ferie.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal er 30-37 timer på skoleordning.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Der vil derfor blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger  her .

Hvis du vil vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationsleder Sofie Drechsler [email protected]. eller på telefon 21 19 21 56.

Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Ansøgningsfrist: 19. november 2026, kl. 12.00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. november 2026 fra kl. 14.00 og frem.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Administrativ medarbejder/specialist søges til elevadministration i Det Administrative fællesskab for skoler Syd-Vest 3 pr. 1/1-27

Aarhus Kommune · 8310 Tranbjerg J