Afdelingsleder til bygværksforvaltning
8660 Skanderborg
- Lokation
- 8660 Skanderborg
- Virksomhed
- Vejdirektoratet - Middelfart
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Afdelingschef, offentlig
Om jobbet
Vil du lede arbejdet med forvaltning, drift og vedligeholdelse af store og små bygværker i hele Danmark? Så er du måske vores nye afdelingsleder for bygværksforvaltning.
Bygværksforvaltning i Vejdirektoratet er i vækst og har ansvaret for drift og vedligehold af ca. 4.800 bygværker på statsvejnettet. Når vores bygværker skal renoveres og fremtidssikres, er det vores opgave at sikre, at dette sker som en balanceret løsning imellem mange vigtige fag, f.eks. broteknik, trafikafvikling og arbejdsmiljø.
Drift og vedligehold af bygværker spænder over mange områder og fagligheder, eks.: Anlægskonstruktioner, mekaniske og elektriske anlæg på større broer og i tunneler, pumpebygværker, vejbelysning, samt OT-drift (Operational Technology),
I denne stilling får du muligheden for at lede en afdeling med dygtige medarbejdere, som har mange års ekspertise i netop dette. Via effektive samarbejder med andre afdelinger, rådgivere, leverandører og forskning er afdelingen på forkant med tekniske løsninger, der sikrer den bedst mulige forvaltning af statens bygværker.
Dine opgaver
Rollen som afdelingsleder kræver synlig ledelse, stærk prioritering og systematisk opfølgning, for at sikre høj kvalitet og effektiv opgaveløsning.
"For at lykkes i rollen skal du være tæt på både medarbejdere og opgaver. Det kræver ledelsesmæssig involvering, løbende prioritering og en vedholdende opfølgning," fortæller områdechef Jakob Schwartz.
Du vil bl.a. få ansvaret for at
- lede ca. 20 ingeniører, projektledere og specialister indenfor drift og vedligeholdelse af bygværker
- løfte faglige problemstillinger og gå i dialog med andre myndigheder f.eks. kommuner
- understøtte både den enkelte medarbejder og løsningen af teamets opgaver
- understøtte den fortsatte udvikling indenfor forvaltning af bygværker, inddrage og forventningsafstemme opgaveløsninger og udvikling både i forhold til dine medarbejdere og områdechefen
Du bliver en del af den samlede ledelsesgruppe i området Befæstelser, Bygværker og Geoteknik og vil referere til områdechef Jakob Schwartz. Ledelse i Vejdirektoratet kan karakteriseres ved en uhøjtidelig samarbejdsform, hvor åben dialog, tillid og engagement præger dagligdagen.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk eller akademisk baggrund, men der kan være flere veje til stillingen. Du er en erfaren leder med stærke kompetencer inden for strategisk ledelse, organisationsudvikling og skabelse af resultater gennem andre.
Vi ser gerne, at du
- har solid erfaring med ledelse af specialister og medarbejdere med stor faglig ekspertise og selvstændighed
- har stærke kompetencer inden for forvaltning af bygværker, drift og vedligehold samt asset management
- har god procesforståelse og erfaring med at navigere i en politisk styret organisation
- formår at omsætte strategiske mål til konkrete resultater og skabe tværgående samarbejde
- er initiativrig, proaktiv og besidder et godt overblik, også når dagsordenen er kompleks
- besidder stærke relationelle kompetencer og formår at skabe engagement, trivsel og fælles resultater
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til mekaniske og elektriske installationer samt OT-drift (Operational Technology), herunder driftskritiske tekniske anlæg og tilhørende styringssystemer.
Velkommen til Bygværksforvaltning
Du bliver leder for Bygværksforvaltning, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af bygværker på statsveje og andre infrastrukturprojekter.
Bygværksforvaltningsteamet vil primært beskæftige sig med drift og vedligehold, men mange medarbejdere har, og vil fortsat have, projekter i alle faser, herunder udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.
Bygværksforvaltning består af ca. 20 medarbejdere fordelt med ca. halvdelen på Vejdirektoratets kontor i Hedehusene, og halvdelen i Skanderborg. Du vil få base på ét af disse to tjenestesteder.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten ( AC-overenskomst.)
Du lønindplaceres som chefkonsulent med personaleansvar med en basisløn på 769.248 kr. årligt inkl. 18,07% i pension. Du kan se basisløn på side 31 i Statens lønoversigt.
Udover basislønnen er der tilknyttet et fast funktionstillæg til stilling pt. på 77.969,89 kr. inkl. pension årligt. Derudover er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Kontakt HR på [email protected] , hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Thomas Helstedsvej 10, 8660 Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen
Du er velkommen til at kontakte Områdechef Jakob Schwartz på +45 72 44 27 78 eller på [email protected].
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk .
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag d. 22. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 30. november 2026.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, samt blive benyttet personligheds- og logikanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.
Opstartsdato er den 1. februar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter. Der vil blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Leder af Bystrategi og bystrategisk chefrådgiverOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Samarbejdsorienteret enhedschef til Område for Byudvikling i Klima-, Miljø- og TeknikforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Enhedschef til lokalplaner i Område for Byudvikling i Klima-, Miljø- og TeknikforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Studieservicechef til SIMACSvendborg Internationale Maritime Academi · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Afdelingsleder til Børne- og UngemyndighedFuresø Kommune · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Leverance- og ServicechefAarhus Kommune · Aarhus V, Aarhus VSe og ansøg
- Enhedschef til Jura i SundsvæsenetRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Enhedschef for Praksisøkonomi og AfregningRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Botilbuddet Søvænge ligger i Ølstykke, 5 minutters gang fra S-tog (linje C og H) samt flere buslinjer.Egedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeSe og ansøg
- Production & Buying Manager (SOFIE SCHNOOR) - GentofteUnikRecruitment · Gentofte, GentofteSe og ansøg
- Flextrafik chauffør SøgesDDA Taxi Service ApSSe og ansøg
- Flextrafik chauffør SøgesDDA Taxi Service ApSSe og ansøg
- Erfaren konsulent til styrkelse af trivsel og arbejdsmiljø på ældreområdetSyddjurs Kommune · Ebeltoft, EbeltoftSe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske til Vejle SygehusRegion Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
- Grow365.io söker en driven Account Manager till den svenska marknadenGrow365.io ApS · Risskov, RisskovSe og ansøg
- Rogerz søger assisterende butikschef til Danmarks førende trading card game butikRogerz ApS · Odense C, Odense CSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Afdelingsleder til bygværksforvaltning
Vejdirektoratet - Middelfart · 8660 Skanderborg