Afdelingsleder til bygværksforvaltning
8660 Skanderborg
- Location
- 8660 Skanderborg
- Company
- Vejdirektoratet - Middelfart
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 28 October 2026
- Application deadline
- 22 November 2026
- Category
- Afdelingschef, offentlig
About the job
Vil du lede arbejdet med forvaltning, drift og vedligeholdelse af store og små bygværker i hele Danmark? Så er du måske vores nye afdelingsleder for bygværksforvaltning.
Bygværksforvaltning i Vejdirektoratet er i vækst og har ansvaret for drift og vedligehold af ca. 4.800 bygværker på statsvejnettet. Når vores bygværker skal renoveres og fremtidssikres, er det vores opgave at sikre, at dette sker som en balanceret løsning imellem mange vigtige fag, f.eks. broteknik, trafikafvikling og arbejdsmiljø.
Drift og vedligehold af bygværker spænder over mange områder og fagligheder, eks.: Anlægskonstruktioner, mekaniske og elektriske anlæg på større broer og i tunneler, pumpebygværker, vejbelysning, samt OT-drift (Operational Technology),
I denne stilling får du muligheden for at lede en afdeling med dygtige medarbejdere, som har mange års ekspertise i netop dette. Via effektive samarbejder med andre afdelinger, rådgivere, leverandører og forskning er afdelingen på forkant med tekniske løsninger, der sikrer den bedst mulige forvaltning af statens bygværker.
Dine opgaver
Rollen som afdelingsleder kræver synlig ledelse, stærk prioritering og systematisk opfølgning, for at sikre høj kvalitet og effektiv opgaveløsning.
"For at lykkes i rollen skal du være tæt på både medarbejdere og opgaver. Det kræver ledelsesmæssig involvering, løbende prioritering og en vedholdende opfølgning," fortæller områdechef Jakob Schwartz.
Du vil bl.a. få ansvaret for at
- lede ca. 20 ingeniører, projektledere og specialister indenfor drift og vedligeholdelse af bygværker
- løfte faglige problemstillinger og gå i dialog med andre myndigheder f.eks. kommuner
- understøtte både den enkelte medarbejder og løsningen af teamets opgaver
- understøtte den fortsatte udvikling indenfor forvaltning af bygværker, inddrage og forventningsafstemme opgaveløsninger og udvikling både i forhold til dine medarbejdere og områdechefen
Du bliver en del af den samlede ledelsesgruppe i området Befæstelser, Bygværker og Geoteknik og vil referere til områdechef Jakob Schwartz. Ledelse i Vejdirektoratet kan karakteriseres ved en uhøjtidelig samarbejdsform, hvor åben dialog, tillid og engagement præger dagligdagen.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk eller akademisk baggrund, men der kan være flere veje til stillingen. Du er en erfaren leder med stærke kompetencer inden for strategisk ledelse, organisationsudvikling og skabelse af resultater gennem andre.
Vi ser gerne, at du
- har solid erfaring med ledelse af specialister og medarbejdere med stor faglig ekspertise og selvstændighed
- har stærke kompetencer inden for forvaltning af bygværker, drift og vedligehold samt asset management
- har god procesforståelse og erfaring med at navigere i en politisk styret organisation
- formår at omsætte strategiske mål til konkrete resultater og skabe tværgående samarbejde
- er initiativrig, proaktiv og besidder et godt overblik, også når dagsordenen er kompleks
- besidder stærke relationelle kompetencer og formår at skabe engagement, trivsel og fælles resultater
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til mekaniske og elektriske installationer samt OT-drift (Operational Technology), herunder driftskritiske tekniske anlæg og tilhørende styringssystemer.
Velkommen til Bygværksforvaltning
Du bliver leder for Bygværksforvaltning, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af bygværker på statsveje og andre infrastrukturprojekter.
Bygværksforvaltningsteamet vil primært beskæftige sig med drift og vedligehold, men mange medarbejdere har, og vil fortsat have, projekter i alle faser, herunder udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.
Bygværksforvaltning består af ca. 20 medarbejdere fordelt med ca. halvdelen på Vejdirektoratets kontor i Hedehusene, og halvdelen i Skanderborg. Du vil få base på ét af disse to tjenestesteder.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten ( AC-overenskomst.)
Du lønindplaceres som chefkonsulent med personaleansvar med en basisløn på 769.248 kr. årligt inkl. 18,07% i pension. Du kan se basisløn på side 31 i Statens lønoversigt.
Udover basislønnen er der tilknyttet et fast funktionstillæg til stilling pt. på 77.969,89 kr. inkl. pension årligt. Derudover er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Kontakt HR på [email protected] , hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Thomas Helstedsvej 10, 8660 Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen
Du er velkommen til at kontakte Områdechef Jakob Schwartz på +45 72 44 27 78 eller på [email protected].
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk .
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag d. 22. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 30. november 2026.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, samt blive benyttet personligheds- og logikanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.
Opstartsdato er den 1. februar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter. Der vil blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Head of Urban Strategy and Chief Advisor on Urban StrategyOdense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Collaborative Unit Head for the Urban Development Area in the Climate, Environment and Technology AdministrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Head of Unit for Local Plans in the Urban Development Area of the Climate, Environment and Technical AdministrationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Head of Student Services at SIMACSvendborg Internationale Maritime Academi · Svendborg, SvendborgView and apply
- Head of Department for the Children and Youth AuthorityFuresø Kommune · Værløse, VærløseView and apply
- Delivery and Service ManagerAarhus Kommune · Aarhus V, Aarhus VView and apply
- Head of Unit for Law in the Health ServiceRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødView and apply
- Head of Unit for Practice Economics and SettlementRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Botilbuddet Søvænge ligger i Ølstykke, 5 minutters gang fra S-tog (linje C og H) samt flere buslinjer.Egedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeView and apply
- Production & Buying Manager (SOFIE SCHNOOR) - GentofteUnikRecruitment · Gentofte, GentofteView and apply
- Flextrafik chauffør SøgesDDA Taxi Service ApSView and apply
- Flextrafik chauffør SøgesDDA Taxi Service ApSView and apply
- Erfaren konsulent til styrkelse af trivsel og arbejdsmiljø på ældreområdetSyddjurs Kommune · Ebeltoft, EbeltoftView and apply
- Anæstesisygeplejerske til Vejle SygehusRegion Syddanmark · Vejle, VejleView and apply
- Grow365.io söker en driven Account Manager till den svenska marknadenGrow365.io ApS · Risskov, RisskovView and apply
- Rogerz søger assisterende butikschef til Danmarks førende trading card game butikRogerz ApS · Odense C, Odense CView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Afdelingsleder til bygværksforvaltning
Vejdirektoratet - Middelfart · 8660 Skanderborg