Aktivitetsmedarbejder til vekslende og spændende arbejdsopgaver i psykiatrisk sengeafsnit S7

Region Nordjylland

9260 Aalborg

Lokation
9260 Aalborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
11. december 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Søger du en stilling hvor høj faglig kvalitet og samarbejdet med fantastiske kollegaer i et dynamisk tværfagligt team giver en afvekslende hverdag så se her.

Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, sengeafsnit S7, søger aktivitetsmedarbejder, enten social- og sundhedsassistent eller pædagog, til fast stilling på fuld tid i skiftende vagter.

Vi lægger stor vægt på at yde den bedste pleje og behandling med høj faglig kvalitet. Desuden prioriteres det højt at udvikle afsnittet som en god og spændende arbejdsplads, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Som aktivitetsmedarbejder hos os vil du være afsnittets ressourceperson omkring aktiviteter for patienterne. Din funktion vil bl.a. være at planlægge og udføre fysiske aktiviteter, andre aktiviteter og beskæftigelsestilbud med udgangspunkt i patientens pleje- og behandlingstilbud. Derudover vil dit arbejde bestå i at tilrettelægge og afvikle såvel individuelle som gruppebaserede aktiviteter under hensyntagen til de enkelte patienters forudsætninger.

Målet er at understøtte udviklingen af patientens funktionsniveau og bedring. Du vil også skulle deltage i afsnittets daglige struktur og gøremål samt bidrage fagligt ved relevante møder, konferencer m.m. i afsnittet.

Om dig

Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse som pædagog eller social- og sundhedsassistent og gerne erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
  • har erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse
  • har interesse for fysisk aktivitet samt andre kreative udtryksmuligheder
  • har interesse i at lave gruppeforløb samt mere individuelle forløb for den enkelte patient
  • har lyst til at udvikle kompetencer inden for behandling og pleje af patienter med affektive lidelser
  • selvstændigt kan planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i samarbejdet med dine kollegaer
  • evner at bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø og vores patienter
  • er nysgerrig og ser kritisk på vores praksis og bidrager med dine ideer og erfaringer
  • er medvirkende til at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i patientarbejdet

Vi tilbyder

Du får et spændende og udfordrende job, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Hos os er der plads til humor, til forskelligheder, både personligt og fagligt, og vi værdsætter at hjælpe hinanden og at der er en åben og god tone i samarbejdet.

Vi tilbyder grundig introduktion til specialet, fagrelevant undervisning og kurser, mentorordning med erfaren kollega samt fast månedlig supervision. Derudover kan vi tilbyde dig den kæmpe tilfredsstillelse, der ligger i at yde en sygepleje, som kan være medvirkende til at støtte et menneske, der ved indlæggelsen har svære depressive symptomer og i nogen tilfælde har mistet troen på, at livet er værd at leve, til at genvinde troen på fremtiden og virkelysten i livet.

Om os

Patientmålgruppen afsnit S7

De fleste patienter, der indlægges på S7, har affektive lidelser som depression og bipolare lidelser.

Det faglige miljø

Vi har fokus på faglig udvikling, og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet. Der er bl.a. målrettede kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen, så vi kan tilbyde patienterne den bedste og mest optimale behandling. Vi tilbyder grundig introduktion og oplæring og en god mentorordning.

Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede behandlings- og plejeplaner, udarbejdet i et tæt samarbejde med patient og pårørende.

Vi vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med hver deres specifikke viden i det samlede patientforløb.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Det er Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Annika Thomsen, Telefon 24618842.

Det praktiske

Ansættelse: 1. februar 2027

Ansøgningsfrist: 11. december 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes 16. december 2026

  • Fast stilling, på fuld tid med skiftende vagter.
  • Løn- og ansættelsesvilkår:

Er du pædagog: Efter gældende overenskomst for Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. indgået med Socialpædagogerne.

  • Er du social- og sundhedsassistenter: Efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales.
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien her …

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Aktivitetsmedarbejder til vekslende og spændende arbejdsopgaver i psykiatrisk sengeafsnit S7

Region Nordjylland · 9260 Aalborg