Alsidig sagsbehandler til kollektiv trafik, myndighed og vejdrift

Lokation
Remote
Virksomhed
Holbæk Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Trafikplanlægger

Om jobbet

Vi søger en ny alsidig kollega, som har lyst til at arbejde med opgaver, der spænder over kollektiv trafik, vejmyndighed og vejdrift.

” Holbæk Kommune er i en spændende udvikling, hvor boligudvikling og befolkningstal er i vækst. Vi understøtter den kollektive trafikbetjening med god planlægning og den daglige drift. Derudover bidrager vi løbende med tilladelser til aktiviteter på vejene og har ligeledes ansvaret for drift af vejene, herunder bl.a. vintertjenesten. Vi er her for borgerne, og vi er gode til at arbejde på tværs og støtte hinanden i opgaveløsningen. ” udtaler Martin Dufke, landinspektør og kollega i Mobilitetsafdelingen.

Vi søger en kollega, der ønsker at arbejde med en bred palette af opgaver inden for vej- og trafikområdet. Du skal derfor trives med at have flere forskellige opgavetyper i gang samtidig, være klar til "sceneskift" og gerne have erfaring inden for vej- og trafikområdet. Du vil have gode kolleger, som arbejder med de samme opgavetyper, så du kan forvente god sparring på tværs af teams, med kollegerne i afdelingen og på tværs i hele organisationen.

Din nye afdeling og dine kolleger…

Mobilitetsafdelingen er en afdeling med 24 erfarne og dygtige medarbejdere. Afdelingen er organiseret i en teamstruktur med 5 teams, hvor det tværgående samarbejde bliver prioriteret højt. Vi repræsenterer bredt på faglighed, køn, alder og erfaring og vi brænder for at hjælpe borgere og trafikanter, hvilket vi gør ved at være nysgerrige og inddrage dem og bringe vores faglighed i spil.

Mobilitetsafdelingen sidder i storrumskontor ved Holbæk Havn, hvor vi supplerer hinanden i opgaveløsningen og støtter hinanden både fagligt som personligt, og vi vægter åbenhed, humor og udvikling højt. Kontoret summer af spændende projekter og snak hen over bordene for at finde de bedst mulige løsninger på opgaverne. Vi har en fleksibel fremmødekultur, hvor der også er plads til hjemmearbejde.

Dine arbejdsopgaver…

  • Den primære opgave, der skal løses med denne stilling, er inden for den kollektive trafik, herunder vores ”Kommunebusser”, som er gratis busser primært til skolebørn, daglige driftshenvendelser, økonomi mv. i tæt samarbejde med din kollega, som arbejder med den øvrige og mere strategiske kollektive trafik
  • Derudover skal du arbejde med vejmyndighedsopgaver fx rådighedstilladelser og grundejerforpligtelser samt vejdriftsopgaver, som vintertjenesten i tæt samarbejde med kolleger om tilrettelæggelsen, ruteoptimering, administration af vinter- og saltplads, borgerhenvendelser mv.
  • Opgaver inden for generel sags- og myndighedsbehandling og administration efter vejlovene og færdselsloven er også en del af opgaven
  • Mulighed for at bidrage til øvrige opgaver fx inden for trafiksikkerheds- og hastighedsopgaver
  • Politikerbetjening - herunder udarbejdelse af dagsordener og notater

Mange afgørelser træffes sammen med dine dygtige kolleger, da det er væsentligt, at afgørelserne er i overensstemmelse med den fælles linje, vi administrerer efter.

Vi lægger bl.a. vægt på, at du

  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring som f.eks. ingeniør, tekniker, HK eller anden akademisk uddannelse og/eller generel erfaring indenfor arbejds- og opgavefeltet
  • Har forståelse for, at vores borgere/trafikanter skal være i centrum, da vi er til for dem
  • Har stærke samarbejdsevner og teamspirit
  • Kan tænke i helheder og har blik for detaljen samt hvilke fagligheder, der skal i spil ift. en smidig proces i et sagsbehandlingsforløb
  • Har gode formidlingskompetencer i skrift såvel som mundtligt

Hos os får du et spændende og udfordrende job med gode muligheder for sparring med både leder og kolleger- Der er mulighed for personlig udvikling og kurser. Du får en spændende og varieret hverdag, hvor du vil have møder både i huset og rundt omkring i kommunen, ligesom du vil have behov for at foretage besigtigelser og derfor skal have kørekort til bil.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 22. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. november 2026 og evt. 2. samtale den 1. december 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. februar 2027 eller før, hvis det er muligt. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Kontakt

For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Lene Krull på 72 36 12 92 eller landinspektør Martin Dufke på 72 36 17 23.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Alsidig sagsbehandler til kollektiv trafik, myndighed og vejdrift

Holbæk Kommune · Remote