Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemer

Skatteforvaltningen

2000 Frederiksberg

Lokation
2000 Frederiksberg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026
Kategori
Projektleder

Om jobbet

Motordomænet har en høj bevågenhed båret ikke mindst af stærke politiske ambitioner på området, omfattende EU-initiativer og nye behov for it-understøttelse af kerneforretningen i Motorstyrelsen. Som projektleder får du en enestående mulighed for at være med helt fra start, og stå i spidsen for projekter med stor forretningsmæssig værdi.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Vi udvikler løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede it-løsninger af høj kvalitet, der overholder gældende krav og it-standarder.

Du bliver en del af en stor og vigtig fornyelse af motorområdet

Du bliver en del af Kontoret Motor, som spiller en afgørende rolle i it-understøttelsen af Motorstyrelsens forretning. Vi sikrer stabil drift, videreudvikling og den strategiske retning for Motorstyrelsens it-systemer. Vi prioriterer læring og arbejdsglæde højt, og vores arbejdsmiljø er uformelt og positivt. Vi holder til i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg, tæt på Flintholm Station, og vi har gratis parkering i kælderen.

Erfaren it-projektleder med sort bælte i interessenthåndtering

Du får en nøglerolle i udviklingen af næste generation af DMR, som er Motorstyrelsens vigtigste system til registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer indregistreret i Danmark. Systemet anvendes til sagsbehandling, og data udveksles mellem en lang række af myndigheder og private aktører. Med andre ord er kompleksiteten i top, hvad angår interessentlandskab og data-flows i systemet.

Som projektleder vil du – i tæt samarbejde med Motorstyrelsen – være ansvarlig for, at alle leverancer til it-projektet leveres både rettidigt og i høj kvalitet. Du har tung erfaring med datadrevne domæner, hvor data er en kerneleverance, og ved hvordan man eksekverer målarkitektur. Du er pragmatisk i din tilgang til projektledelse og kan navigere sikkert omkring forhindringer og mitigere risici undervejs.

Stillingen stiller også store krav til dine skriftlige formidlingsevner, da der løbende skal udarbejdes forskellige typer af dokumentation blandt andet i form af beslutningsoplæg og styregrupperapportering til governance-fora, ledelsen, og Departementet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og er vant til at arbejde både selvstændigt og proaktivt.

I din hverdag forventes du at

  • Bedrive effektfuld projektledelse med fokus på beslutninger og fremdrift, hvor du balancer scope, detaljeret planlægning og økonomi
  • Leverandørstyre med fokus på et værdiskabende samarbejde
  • Navigere med sikker hånd blandt interessenter i et komplekst interessentlandskab
  • Udarbejde solide og præcise beslutningsoplæg, projektrapportering og anden projektdokumentation
  • Betjene styregrupper og afrapportere til departementet og governanceboards
  • Tilvejebringe og vurdere løsningsalternativer i tæt samarbejde med f.eks. systemejere, forretningsanalytikere, it-arkitekter m.fl.

Din baggrund

Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og solid erfaring med projektledelse fra en lignende stilling i privat og/eller offentligt regi.

Derudover er det en fordel, hvis du har

  • Demonstreret projektledererfaring med planlægning, eksekvering og kommunikation på projekter i størrelsesordenen plus 10 mio. kr.
  • Erfaring med leverandørstyring og -samarbejde i en kompleks IT-arkitektur, herunder kravopfølgning og kvalitetssikring af eksterne leverancer.
  • Du har leveret projekter, hvor domæner og data er i fokus.
  • Erfaring med både klassiske og agile projekt- og udviklingsformer.
  • Evnen til at forstå og kritisk vurdere komplekse tekniske og organisatoriske problemstillinger.
  • Erfaring med at udfordre faglige vurderinger og sikre et tilstrækkeligt dokumentations-

grundlag for konklusioner.

Kontrakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 26. november 2026. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Slot Nielsen på 7237 4180 souschef Ninna Assentoft Faurschou på 7237 4737.

Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemer

Skatteforvaltningen · 2000 Frederiksberg