- Lokation
- 9530 Støvring
- Virksomhed
- SAWO A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. november 2026
- Kategori
- Projektleder
Om jobbet
Kan du få projekter, mennesker og værksted til at spille sammen – og se næste skridt, før andre står og venter?
Hos SAWO i Sørup får du en central rolle med ansvar for projektforløb, fremdrift og de afklaringer, der får lastbilopbygninger sikkert videre. Du kommer tæt på teknikken, kunderne og de mennesker, der bygger løsningerne.
Tag styringen og skab det samlede overblik
En kunde mangler at træffe en beslutning. Et projekt nærmer sig næste milepæl. Og de kommende opbygninger skal passe ind i planen. Du samler trådene, får de rigtige mennesker i tale og følger op, så værkstedet kan komme videre.
Vi er i gang med at indføre en fælles projektmodel i SAWO. I Sørup bliver du en nøgleperson i at omsætte modellen til en hverdag med tydelige aftaler, færre åbne spørgsmål og bedre sammenhæng mellem projekterne. Du får mulighed for at præge en ny funktion og gøre en konkret forskel for både kunder og kolleger.
Dit ansvar
Du skaber overblik på tværs af opbygningerne i Sørup 1 og 2 og holder fast i fremdriften på det enkelte projekt. Du lykkes i rollen, når teamet leverer opbygningerne til aftalt tid, inden for budgettet og i henhold til de aftalte tekniske specifikationer. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- samle og vedligeholde tidsplaner for igangværende og kommende projekter
- følge projekterne tæt og få afklaret spørgsmål, før de bliver til ventetid
- koordinere overdragelsesmøder og sikre klare aftaler om ansvar og næste skridt
- holde kunden tæt på de nødvendige afklaringer og forventningsafstemme undervejs
- afklare prioriteringer med værkførerne og inddrage fabrikschefen, når pris eller leveringstid er påvirket
- følge op på kontrolskemaer og medvirke ved slutkontrol
Du holder retningen sammen med værkførerne
Du arbejder tæt med fabrikschefen, to værkførere, salg og teknik. Værkførerne har den daglige drift og personaleledelsen. Du har det langsigtede projektoverblik og den løbende opfølgning på tværs. Din gennemslagskraft kommer fra din faglighed, dine klare aftaler og din respekt for kollegernes viden.
Opbygningerne varer typisk 6–10 uger. Med omkring 16–20 igangværende opbygninger og 10–15 i den nærmeste pipeline skal du trives med flere samtidige forløb – og kunne se, hvor din indsats gør størst forskel.
Er det dig, vi leder efter?
Du har erfaring med at styre flere sideløbende projekter og ved, hvordan du omsætter et samlet overblik til konkrete handlinger. Du tager ejerskab, følger aftaler til dørs og siger til i tide, når planen er under pres. Hos SAWO vil vi være branchens bedste til at holde det, vi lover vores kunder.
Din baggrund kan eksempelvis være maskinmester, maskiningeniør, produktionsteknolog eller produktionsingeniør. Du har en generel teknisk forståelse og kan føre en kvalificeret dialog med fagfolk. Projektledelse og overblik er det vigtigste; kendskab til lastbiler og kraner er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger især vægt på, at du
- skaber struktur og bevarer overblikket, når flere projekter kræver din opmærksomhed
- lytter til fagligheden og kan skabe følgeskab uden personaleansvar
- kommunikerer klart på dansk med både kunder og kolleger
- har erfaring med forskellige digitale programmer og styringsværktøjer
- har lyst til at få nye arbejdsgange til at fungere i praksis sammen med andre
Derfor skal du vælge SAWO
- En central rolle med reel indflydelse: Du er med til at forme projektarbejdet i Sørup og få vores fælles projektmodel til at leve i hverdagen. Du er med til at hæve standarden for branchen ved at gøre aftaler tydelige og følge dem helt til dørs.
- Projektansvar tæt på teknikken: Du ser de løsninger, du er med til at få gennem værkstedet, og arbejder direkte med dem, der bygger dem.
- Tillid og sparring: Med reference til fabrikschefen får du et tæt samarbejde, løbende sparring og dialog med relevante kolleger efter behov.
- En grundig start og plads til udvikling: Du får en struktureret onboarding og mulighed for at udvikle dig og på sigt udvide dit ansvar.
Du træder ind i en afdeling under forandring. Arbejdsgange og ansvarsfordeling skal finde deres form, og du bliver en vigtig del af det arbejde. Det kræver vedholdenhed – og giver dig mulighed for at sætte et tydeligt aftryk.
Om SAWO
SAWO leverer, opbygger og servicerer kraner, hejs, ladopbygninger, lifte og specialudstyr til transport- og entreprenørbranchen. Siden 1962 har vi skabt driftssikre og skræddersyede løsninger. Med værksteder og servicepunkter over hele Danmark hjælper vi kunderne fra rådgivning og specialopbygning til service, reparation og reservedele.
Bag hver løsning står mennesker med høj faglighed, der forener teknisk viden og godt håndværk med forståelse for kundernes behov. Som projektleder bliver du bindeleddet, der sikrer sammenhæng fra den aftalte løsning til det færdige resultat.
Klar til næste skridt?
Stillingen er fast, på 37 timer om ugen og med arbejdssted i Sørup. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning og dit CV via [email protected] senest d. 26.11.2026. Fortæl os gerne om et projekt, hvor dit overblik og din opfølgning gjorde forskellen.
Vil du høre mere om rollen og hverdagen i Sørup, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Carina Hesselborg på tlf. 27747704.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Projektleder til Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemerSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- ProjektlederSelectors · Odder, OdderSe og ansøg
- Product owners med flair for projektledelse til stort IT-projekt i Udviklings- og ForenklingsstyrelsenSkatteforvaltningen · Kongens Lyngby, Kongens LyngbySe og ansøg
- Projektleder til Industrial Hub ZealandNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Det Kgl. Bibliotek søger en teknisk projektlederDet Kgl. Bibliotek København · København K, København KSe og ansøg
- Agil PMO-manager til porteføljestyringSundhedsdatastyrelsen · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Projektleder til planlægning på spildevands- og drikkevandsområdetLOLLAND FORSYNING A/S · Nakskov, NakskovSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NSe og ansøg
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerSe og ansøg
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- SSA til Munkehatten 2Odense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Afdelingsleder til børnemiljøet på HjalleseskolenOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneSe og ansøg
- Faglig velfunderet aftensygeplejerskeOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Full-Stack-udvikler – Sports Tech-StartupVeriScout · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Unik og sjælden sygeplejerskestilling i Lipidambulatorium med tværgående funktion iRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektleder til lastbilopbygninger
SAWO A/S · 9530 Støvring