Barselsvikar – lærer til FOKUS10 på Silkeborg Ungdomsskole

Silkeborg Kommune

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026
Kategori
Ungdomsskolelærer

Om jobbet

Vil du være med til at give unge et år, hvor de udvikler faglig selvtillid, mod på fremtiden og tro på egne muligheder?

På Silkeborg Ungdomsskole søger vi en engageret og fagligt stærk barselsvikar til vores FOKUS10-team med tiltrædelse 1. januar 2027. Du skal kunne føre eleverne til FP10 I dansk og engelsk og være båret af ønsket om at gøre en forskel for unge i en vigtig overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Om FOKUS10

Hvert år byder vi omkring 165 elever velkommen i vores 10. Klasse på Silkeborg Ungdomsskole. Vores elever kommer med forskellige faglige, sociale og personlige erfaringer. Fælles for dem er ønsket om at udvikle sig, blive klogere på egne muligheder og styrke deres vej mod ungdomsuddannelse.

FOKUS10 er en god ny begyndelse for unge, som ønsker at blive klogere på sig selv, deres potentiale og deres valg af ungdomsuddannelse. Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, personlig dannelse og uddannelsesafklaring i trygge læringsfællesskaber.

Dine opgaver

Som lærer på FOKUS10 vil dine primære opgaver være

  • undervisning i prøveforberedende dansk og engelsk i 10. klasse
  • undervisning i et valgfag inden for kreative eller idrætslige områder
  • varetagelse af kontaktlærerfunktionen for elever i FOKUS-klasserne
  • deltagelse i og bidrag til det tværfaglige samarbejde med Ungeguiden og PPL

Vi søger en lærer, som

  • har undervisningskompetence i dansk og engelsk
  • skaber stærke og tillidsfulde relationer til unge
  • er pædagogisk og didaktisk velfunderet
  • mestrer tydelig klasserumsledelse og strukturerede læringsmiljøer
  • gerne kan bidrage med kreative eller idrætslige kompetencer gennem valgfagsundervisning

Derfor skal du vælge os

Hos Silkeborg Ungdomsskole bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, hvor relationer, fællesskab og unges udvikling er omdrejningspunktet.

Du får mulighed for at

  • gøre en synlig forskel for unge i en vigtig livsfase
  • arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger
  • være med til at skabe praksisnære oplevelser og uddannelsesafklaring
  • være en del af en organisation, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde prioriteres højt

Ansættelsesvilkår

Der er tale om et barselsvikariat med ansættelse pr. 1. januar 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Se yderligere information på vores hjemmeside: 10. klasse Silkeborg Ungdomsskole

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceungdomsskoleinspektør Carina Scheelke på telefon 20 11 95 41.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 10. november 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse, indhentes der – efter aftale med dig – referencer fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, inden endelig ansættelse finder sted.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at give unge de bedste muligheder for at lykkes – fagligt, personligt og socialt.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Barselsvikar – lærer til FOKUS10 på Silkeborg Ungdomsskole

Silkeborg Kommune · 8600 Silkeborg