Bliv oversygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter – Sengeafsnit 10
8450 Hammel
- Lokation
- 8450 Hammel
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 9. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- Ledende sygeplejerske
Om jobbet
Brænder du for ledelse, tværfaglighed og specialiseret neurorehabilitering? Vi søger en visionær oversygeplejerske, der vil være med til at sikre sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet for mennesker med erhvervet hjerneskade.
Et sengeafsnit med dyb mening og høj specialisering
På Sengeafsnit 10 (S10) sætter vi altid mennesket før skaden. Vi er et sengeafsnit med både regional og højt specialiseret funktion for patienter med erhvervet hjerneskade, og vi har plads til 13 patienter, som alle kræver specialiseret neurorehabilitering. Vores patientforløb er længerevarende, og det giver os en særlig mulighed for at arbejde dybt og helhedsorienteret – ikke kun med skaden, men med hele mennesket og det liv, patienten skal vende tilbage til.
Det, der kendetegner os, er en tværfaglig personalegruppe, der brænder for patientgruppen og for neurorehabilitering. Vores styrke ligger i det tætte tværfaglige samarbejde, hvor vi bringer vores forskellige fagligheder aktivt i spil, udfordrer hinanden og deler viden åbent. Den psykologiske tryghed er fundamentet for vores samarbejde: Vi tør sige vores mening, bede om hjælp og lære af hinanden.
Dine arbejdsopgaver som oversygeplejerske
Afsnitsledelsen i S10 har det samlede ledelsesmæssige ansvar for en personalegruppe på ca. 40 medarbejdere – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter samt en sekretær. Derudover er der tilknyttet en neuropsykolog, socialrådgiver og logopæd. Du vil udøve ledelse i et nært team sammen med den ledende terapeut og afsnittets tilknyttede læger.
- Sikre sammenhængende patientforløb med høj faglighed og smidige overgange ved indlæggelse og udskrivelse
- Tage ansvar for forløbsstyring sammen med den øvrige ledelse i S10
- Varetage den dobbelte ledelsesopgave mellem S10 og det samlede Hammel Neurocenter
- Bidrage til den fortsatte udvikling af den tværfaglige neurorehabilitering sammen med ledelses-, udviklings- og forskningsgruppen
Du vil samarbejde tæt med afsnittets tre specialeansvarlige medarbejdere og indgå i et stort netværk af engagerede lederkolleger. Fra 2027 overtager RHN den specialiserede neurorehabilitering i næste fase i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen. Du vil derfor sammen med dine kolleger i afsnittets lederteam indgå i den samlede tværfaglige ledergruppe på tværs af alle tre matrikler i Hammel, Skive og Lemvig. S10 er beliggende på matriklen i Hammel.
Om dig
Vi søger en leder med en inspirerende ledelsesstil, der understøtter og prioriterer kompetenceudvikling. Du er dygtig til at kommunikere, udstråler energi og er en god rollemodel. Du har en tydelig sygeplejefaglig identitet, som du bruger aktivt ind i den tværfaglige neurorehabilitering. Du kan skabe retning, har gennemslagskraft og følger op på det, du sætter i gang.
Du har organisatorisk overblik, gode administrative evner og flair for økonomistyring. Samtidig er du et menneske, der rækker ud, når der er behov for sparring, understøttelse og hjælp – fordi du ved, at vi løfter bedst i flok. Det falder dig naturligt at balancere mellem den monofaglige ledelse af sygeplejegruppen og det brede tværfaglige samarbejde.
Hvad vi tilbyder
- En tværfaglig personalegruppe, der brænder for neurorehabilitering og er kendetegnet ved høj faglighed
- Et monofagligt fokus i sygeplejegruppen med afsæt i Fundamentals of Care som ramme for refleksion
- Ledelse i et nært team med den ledende terapeut og afsnittets tilknyttede læger samt tæt samarbejde med tre specialeansvarlige medarbejdere
- Et stort netværk af engagerede lederkolleger med gode muligheder for sparring og udvikling
Onboarding
Du får et solidt onboardingforløb i Hospitalsenhed Midt, som introducerer dig til både ledelsesmæssige og administrative områder. Her bliver du en del af organisationen og får mulighed for at indgå i samarbejder på tværs. Hos os finder du et arbejdsfællesskab drevet af faglighed, menneskelig nærhed og en fælles ambition om at gøre en forskel.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan indhentes hos chefsygeplejerske Tina Pasgaard på tlf. 29 12 01 34 eller hos ledende fysioterapeut Karin Ibsen på tlf. 61 36 63 31.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 26. oktober 2026.
Samtaler afholdes onsdag den 28. oktober 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Oversygeplejerske til Ældrepsykiatrisk afsnit D4 på Psykiatrisk Center GlostrupRegion Hovedstaden · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
- Områdeleder til Brøndbyvester Hjemmepleje – Skab retning og holdbare forbedringerBrøndby Kommune · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
- Oversygeplejerske til aferesen i celleterapienheden i afdelingen for klinisk immunologi på RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune søger en ny teamlederEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Head of Hardware and PartnershipsKanpla · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Chefsygeplejerske til afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme på Bispebjerg og Frederiksberg HospitalRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Oversygeplejerske til Kræftafdelingen på Mulighedernes Hospital i GødstrupRegion Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
- Oversygeplejerske søges til Bedøvelse og Intensiv, Planlagt Kirurgi Grindsted, Esbjerg Grindsted SygehusRegion SyddanmarkSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Bliv oversygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter – Sengeafsnit 10
Region Midtjylland · 8450 Hammel