Børnehuset Midgård søger pædagog til børnehaven 37 timer/uge

Holbæk Kommune

4340 Tølløse

Lokation
4340 Tølløse
Virksomhed
Holbæk Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vi leder ikke bare efter en pædagog – vi leder efter et menneske. Et menneske, der kan se magien i en vandpyt, skabe ro i kaos og forstå, at dagens vigtigste opgave måske er at bygge et tårn, lytte til en fortælling eller trøste et barn med en krammer.

I vores børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes med nærvær, omsorg, nysgerrighed og plads til at være præcis dem, de er. Derfor søger vi en kollega, der tør være autentisk, lege med, undre sig og bidrage med sine egne idéer.

Du skal ikke være fejlfri - det er vi heller ikke. Men du skal have lyst til at gøre en forskel – hver eneste dag.

Hos os får du

  • Kolleger, der griner sammen, sparrer med hinanden og hjælper, når hverdagen går stærkt
  • Børn, der udfordrer dig, inspirerer dig og minder dig om, hvorfor dit arbejde betyder noget
  • Frihed til at tænke kreativt og sætte dine pædagogiske kompetencer i spil
  • En arbejdsplads, hvor relationer vægtes højere end facitlister
  • En arbejdsplads, hvor alle arbejder 37 timer
  • Mulighed for at udvikle din pædagogiske praksis gennem kollegial sparring, kurser og uddannelse

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog - gerne med erfaring med de ældste børnehavebørn
  • Er nysgerrig på mennesker – både store og små
  • Tager ansvar, men også tør stille spørgsmål
  • Kan se barnet bag adfærden, også når det larmer, roder eller har haft en svær morgen
  • Kan tage en konflikt om en skovl seriøst
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt
  • Ved at leg er alvorligt arbejde
  • Har hjertet med på arbejde og kan bevare overblikket, også når dagen tager en uventet drejning

Hvis du læser dette og tænker: "Det lyder faktisk som et sted, hvor jeg kan være mig selv og har lyst til at arbejde" - så håber vi, du sender os en ansøgning.

Vi glæder os til at møde dig og høre, hvad du brænder for.

Om huset Børnehuset Midgård er en bæredygtig og velfungerende integreret institution beliggende naturskønt ved åbne marker og med Tølløse Skole som nabo. Vi har gode bus- og togforbindelser tæt på.

Vores hus, opført i 2015, er indrettet i en snegleform med flere indgange, hvilket skaber ro og overblik. Vi har moderne faciliteter med køkken og toilet på alle stuer samt gode udearealer.

Institutionen rummer fem børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vores normering følger anbefalingerne fra BUPL, FOA og KL med en fordeling på 63,5 % pædagoger og 36,5 % pædagogmedhjælpere.

Praktisk information Du er meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning, før du søger.

Kontakt pædagogisk leder Jeanette Andresen på telefon 72 36 63 93.

Ansøgningsfristen er fredag den 13. november 2026.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. januar 2027, men vi venter gerne på den rette ansøger.

Husk at vedhæfte uddannelsesbevis/karakterblad og eventuelle udtalelser.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Børnehuset Midgård søger pædagog til børnehaven 37 timer/uge

Holbæk Kommune · 4340 Tølløse