Sagsbenhandler til enheden Kirkegårdsadministration og Krematorier i Københavns Kommune

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Sagsbehandler

Om jobbet

Er du klar til at være knudepunktet mellem pårørende, bedemænd og forskellige faggrupper, der varetager begravelser, bisættelser og den grønne drift på Københavns Kirkegårde? Sætter du pris på en variereret hverdag, hvor opgaverne skifter, tempoet kan være højt, og hvor du arbejder både selvstændigt og sammen med mange faggrupper?

Så er du måske vores nye kollega på Kirkegårdskontorerne hos Faciliteter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Om enheden Kirkegårde og Krematorier

Enheden Kirkegårde og Krematorier består af 25 medarbejdere. Vi løser alle administrative opgaver på Københavns Kommunes fem kirkegårde: Assistens, Bispebjerg, Vestre, Sundby og Brønshøj Kirkegårde. Vi står også for driften af to krematorier, hvor der årligt udføres 6.500 kremationer. Derudover gennemfører vi højtideligheder i kirkegårdskapellerne og er til stede ved urnenedsættelser og begravelser. Enheden står også for formidling af kirkegårdenes historie og sikring af bevaringsværdige gravminder.

Du vil sammen med 10 andre administrative medarbejdere på kirkegårdskontorerne blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

Aktuelt søger vi en ny kollega, der skal dele tiden mellem kundedialog, daglige administrative opgaver og bagvedliggende økonomiopgaver.

Blandt opgaver i kundeservicedelen er dialog med pårørende og bedemænd om fx bestilling af gravsteder, højtideligheder samt øvrige ydelser, som kirkegården tilbyder. Du vil deltage aktivt i vores administrative opgaver, hvor vi behandler og registrerer alt det arbejde, der skal udføres på en kirkegård og i et krematorium i forbindelse med dødsfald og gravsteder. Opgaverne spænder vidt og kræver omhu og selvstændighed.

Du vil komme til at arbejde i nogle af byens smukkeste rammer. Den primære arbejdsplads er på Bispebjerg Kirkegård, men der vil også være dage, hvor du kommer til at arbejde på Vestre Kirkegård.

Arbejdsopgaverne omfatter

  • telefonisk og personlig betjening af bedemænd og pårørende, der har mistet et familiemedlem eller en nær ven
  • ajourføring og registrering i kirkegårdssystemet af døde og gravsteder
  • ledelse af/deltagelse i projekter vedrørende udvikling af Københavns Kirkegårde

Som medarbejder i vores enhed bliver du en del af en medarbejdergruppe, der i høj grad har indflydelse på planlægning og styring af opgaver og projekter. Det betyder også, at der er mulighed for at tilpasse opgaverne til dine kompetencer og interesser.

Der er mange veje ind i jobbet, men du skal minimum have kompetencer svarende til en relevant kontoradministrativ uddannelse.

Du skal indgå i et miljø, hvor der er travlt og arbejdes med daglige deadlines, som vi hjælper hinanden med at overholde.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kirkegårdsområdet, men det er ikke et krav.

Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

Vi ønsker en kollega, som har

  • evnen til at udvise empati overfor pårørende i sorg og samtidig forholde sig professionelt til opgaven og relationen
  • udprægede gode samarbejdsevner og åben tilgang til sine omgivelser
  • overblik og kan bevare roen, også i pressede situationer
  • godt kendskab til IT og flair for digitale arbejdsgange

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udtræk i Excel-ark og statistik.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og vi har flekstid.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen at kontakte teamleder Neel Lindahl Andersen på 24 89 57 11.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sagsbenhandler til enheden Kirkegårdsadministration og Krematorier i Københavns Kommune

Københavns Kommune · 2400 København