Contract Manager til NPMO

Svanemøllens Kaserne

2750 Ballerup · Delvist remote

Lokation
2750 Ballerup · Delvist remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Sagsbehandler

Om jobbet

Vil du være med til at forme fremtidens danske flåde? Som Contract Manager forhandler og styrer du kontrakterne bag Forsvarets anskaffelse af nye skibe og maritime kapaciteter.

Om os

Danmark står over for en omfattende modernisering af flåden. Nye skibe og maritime kapaciteter skal styrke Forsvarets muligheder for at løse sine opgaver til søs, både i danske farvande, i Arktis og internationalt.

Det er her, Flådeprogrammet kommer ind i billedet.

Vi er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og har ansvaret for at føre de politiske beslutninger om fremtidens flåde ud i livet. Det er en stor og kompleks opgave, der spænder fra anskaffelse af nye skibe og maritime kapaciteter til, at de kan tages i brug af Forsvaret.

Vores arbejde omfatter blandt andet nye arktiske skibe, fregatter, fartøjer til Hjemmeværnet og kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur under havets overflade.

Flådeprogrammet består af en række projekter og et fælles programkontor (PMO), som understøtter ledelsen og sikrer sammenhæng og fremdrift på tværs af projekterne. Vi arbejder tæt sammen på tværs af militære og civile fagligheder, hvor politiske beslutninger, tekniske løsninger og Forsvarets behov skal gå op i en højere enhed. Programkontoret understøtter programledelsen og programmet i at kunne udøve en ensartet og struktureret styring.

Som programorganisation er vi ansvarlige for den samlede implementering af de enkelte kapaciteter fra materielanskaffelse til operativ ibrugtagning og opbygning af den samlede kapabilitet.

Foreløbigt er vi ansvarlige for implementering og projektforberedelse af følgende maritime kapaciteter:

  • Arktiske skibe
  • Havmiljø- og minelægningsfartøjer
  • Ny kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur
  • Fartøjer til Hjemmeværnet
  • Produktionskapacitet
  • Isbryder
  • Fregat

Som organisation har vi som opgave at sikre styring og fremdrift af projektets målkriterier samt at fastsætte og følge de tidslinjer, der er forbundet med anskaffelserne.

Om stillingen

Som Contract Manager i Flådeprogrammets Program Management Office (PMO) får du en central rolle i arbejdet med nogle af Forsvarets største og mest komplekse kontrakter.

Du er med hele vejen fra forhandling og kontraktindgåelse til opfølgning og håndtering af kontraktuelle udfordringer. Du bliver en vigtig sparringspartner for projektchefer og programledelse og får en bred kontaktflade til leverandører, jurister, tekniske og kommercielle specialister.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Sikre professionel kontraktstyring og følge op på leverancer, tidsfrister og forpligtelser
  • Planlægge og understøtte komplekse kontraktforhandlinger
  • Rådgive projektchefer og programledelse om kontrakter og leverandørforhold
  • Håndtere kontraktændringer, krav, risici og eventuelle tvister i samarbejde med relevante fagområder
  • Udvikle fælles metoder og sikre ensartet kontraktstyring på tværs af Flådeprogrammets projekter

Du får en stilling med stort ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med kontrakter i et program af væsentlig betydning for Danmarks fremtidige forsvar.

Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab, gode udviklingsmuligheder, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Om dig

Du har solid erfaring med at forhandle og styre store, komplekse kontrakter og en relevant videregående uddannelse, fx inden for jura, økonomi eller teknik.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • Arbejder struktureret og analytisk og skaber fremdrift i komplekse processer
  • Samarbejder godt på tværs af fagligheder og interesser og opbygger stærke relationer
  • Bevarer overblikket og håndterer uenigheder, også når forhandlingerne spidser til
  • Kommunikerer klart og præcist på dansk og engelsk
  • Tager ansvar og driver opgaver selvstændigt i mål

Har du ikke alle kvalifikationerne, men kan se dig selv i rollen, opfordrer vi dig stadig til at søge.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Program Management Office, Kommandørkaptajn Henrik Guastella Lindstrøm på telefon 72816673.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-Konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 25. november 2026. Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, IT og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Det er vores IT-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Contract Manager til NPMO

Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup · Delvist remote