Sagsbehandler til implementering af brigadens luftværnskapacitet

Lokation
Remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Specialkonsulent

Om jobbet

Ønsker du at være en aktiv og central del af implementeringen af den tunge brigade i Hæren? Har du lyst til en spændende hverdag fyldt med planlægning og koordination i implementering af den tunge brigade med en række nye og styrkede kapaciteter? Har du samtidig lyst til at være i tæt kontakt med de andre styrelser i Forsvarsministeriets koncern inden for materielindkøb og etablissement? Så skal du søge stillingen som sagsbehandler ved Forsvarskommandoens Landdomæneafdeling.

Om os

Landdomæneafdelingen er en del af Forsvarskommandoens udviklings- og planlægningsstab, der blandt andet har til opgave at implementere det politiske topprojekt med en dansk tung brigade. Den tunge brigade indeholder flere infanterikampkøretøjer, kampvogne og en række specialiserede kapaciteter inden for bl.a. IT, kommunikation, logistik, efterretning, artilleri, luftværn, bro- og minerydning samt logistik.

Programorganisationen løser i den forbindelse en bredspektret portefølje af opgaver, herunder planlægning, styring og koordination af indfasningen af de mange forskellige og komplekse kapaciteter, der udgør den tunge brigade. Den tunge brigade vil blive en højteknologisk, moderne og meget slagkraftig kapacitet, som er vigtig for Danmark og som tillige kan indsættes i rammen af NATO til forsvaret af alliancen.

Der er tale om den største materielinvestering i Forsvaret i nyere tid, og en anskaffelse der er vigtig for Danmark med betydelig politisk bevågenhed. Vi er derfor afhængige af et godt og smidigt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter og samarbejdspartnere inden for Forsvarsministeriets koncern og Forsvarskommandoens område.

Faglighed og gode samarbejdsevner er i højsædet, og vi stiller høje krav til os selv. Vores arbejdsklima er kendetegnet ved en god og uformel tone med fokus på resultater. Vi lægger vægt på gode betingelser for din personlige udvikling som medarbejder.

Om stillingen

Vi søger en sagsbehandler, som vil være med til implementering af bl.a. luftværnskapaciteten, der indgår i Hærens tunge brigade.

Det afgørende er, at du er nysgerrig, analytisk stærk og har modet og interessen til at tage ansvar for operationalisering og udvikling af komplekse delprojekter og leverancer i rammen af programmet på både den korte og mellemlange bane.

Det forventes, at du tager ejerskab for dine ansvarsområder, således vi i fællesskab kan få opbygget brigaden i rette kvalitet til tiden.

I stillingen vil du

  • Få ansvaret for en række faste projekter, men vil også blive inddraget i elementets løsning af nye opgaver. Implementering af brigadens luftværnskapacitet forventes at blive en hovedopgave, men derudover vil der være andre delprojekter og/eller leverancer i rammen af Brigadekoncernprogrammet, hvor det bliver din opgave at udarbejde planer for, og sikre implementering af operative kapaciteter i brigaden.
  • Få gode muligheder for at udvikle dine evner inden for stabsprocesser, projektledelse og tværgående samarbejde samt ikke mindst opnå en højere grad af helhedsforståelse for både Hæren, Forsvaret og koncernen i sin helhed.
  • Referere til en elementleder, men får selvstændigt ansvar for prioriterede delprojekter i rammen af Brigadekoncernprogrammet.
  • Skulle kunne samarbejde direkte med chefniveauet i såvel projekt- som basisorganisationen på tværs af koncernen, og dermed få en bred eksponering i koncernen. Dine primære samarbejdspartnere i funktionen vil være Hæren, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Etablissements- og Terrænkommandoen samt øvrige kollegaer i Udvikling- og Planlægningsstaben.

Du vil således få en bred vifte af relationer på tværs af koncernen, hvilket kræver en høj grad af selvstændighed, en veludviklet analytisk sans og en helhedsforståelse for dine samarbejdsrelationer egne behov.

Arbejdet er fleksibelt og hjemmearbejde anvendes aktivt for at skabe balance mellem dine og afdelingens behov.

Om dig

Du har en akademisk uddannelse og gerne erfaring med projektimplementering. Det er en fordel, hvis du gennem tidligere ansættelse indenfor Forsvarsministeriets område har viden om militærfaglige forhold, men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig på udvikling, analytisk tænkende og formår at danne dig et overblik over komplekse sager, hvor du hurtigt og sikkert kan identificere de væsentlige elementer.

For at få succes i stillingen er det desuden vigtigt at

  • Du har interesse for at udvikle dig i bred forstand, og har lysten til at bidrage positivt til opbygningen af særligt brigaden og Hæren generelt.
  • Du er åben, imødekommende og besidder evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
  • Du er villig til at lære, er idérig og bryder gerne vanetænkning ved at udfordre eksisterende løsninger.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der er tale om fast stilling med fast tjenestested i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Landmilitær Implementeringssektion 1, oberstløjtnant Lars Brøndahl Henriksen ved Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab på telefon 9133 5077.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2026 og samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sagsbehandler til implementering af brigadens luftværnskapacitet

Svanemøllens Kaserne · Remote