Sagsbehandler til tjenesterejser i Forsvaret
2750 Ballerup
- Lokation
- 2750 Ballerup
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 16. november 2026
- Kategori
- Sagsbehandler
Om jobbet
Vi søger en sagsbehandler til rådgivning om tjenesterejseområdet til Forsvarets Personelkommando i Ballerup.
Kunne du tænke dig en hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor du dagligt er i kontakt med forsvarets ansatte, når de søger rådgivning om alt fra ydelser under rejser og til flyttegodtgørelse mv.? Så er du måske vores nye kollega i team merudgift.
Om os
Center for Overenskomst er ét af syv centre i Personelkommandoen. Vi rådgiver bl.a. om mere end 70 overenskomster, og forhandler mere end 30 delegerede aftaler med de faglige organisationer.
Vi har adresse i Ballerup tæt på motorvej, indkøbsmuligheder, offentlig transport og cykelstier.
Centeret er organiseret i to forhandlingssektioner, en overenskomststøttesektion og en overenskomstkoordinationssektion. Vi har det godt med hinanden og har en uhøjtidelig omgangstone.
I vores center sætter vi en ære i at levere professionel rådgivning på et højt fagligt niveau, og vi lægger stor vægt på faglig sparring og videndeling, hvor der er plads til at blive klogere. Ved større opgaver og projekter arbejder vi på tværs af hele centret.
Om sektionen
Sektionen har syv dedikerede medarbejdere, og løser en bred vifte af opgaver som fx rådgivning om ydelser under rejser, udsendelser og udstationeringer og om tjenestemandspension. Sektionen har derudover ansvaret for koordinering af tværgående opgaver i centret, og for at understøtte samarbejdet mellem de forskellige sektioner.
Om stillingen
Forsvarsministeriets område er stort, og vi har medarbejdere ansat i hele Kongeriget, herunder Grønland og Færøerne, ligesom der løbende er ca. 200 medarbejdere udstationeret i bl.a. internationale hovedkvarterer.
I team merudgift, støtter vi chefer og kolleger med rådgivning om regler for tjenesterejser, inden- og uden for Danmark. Vi har et tæt samarbejde med kolleger i udlandet, som varetager den daglige administration for de danskere, der gør tjeneste i internationale hovedkvarterer. Vi støtter dem i rådgivning og fortolkning af regler om udstationeringsforhold som fx udetillæg, boliger, flytninger osv. Vi behandler også andre områder, som fx flyttegodtgørelse mv. Teamets opgaver er helt centrale for, at koncernens medarbejdere får de rette rammer i forbindelse med deres rejser.
Ud over rådgivning og fortolkning vil dine arbejdsopgaver også være at udarbejde forvaltningsbestemmelser, vejledninger og sagsnotater mv. Teamet har derudover ansvaret for fagligt input til de opgaver, der bliver sendt i udbud via Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor tjenesterejse- og flytteområdet, men du vil også blive introduceret for de andre opgaver teamet har.
Du bliver en del af et kompetent og erfarent team, bestående af tre medarbejdere med høj faglighed, kreativitet, hjælpsomhed og sparring. Vi får mange henvendelser i løbet af dagen – primært på mails. Du vil dog ikke blive overladt til dig selv, da vi lægger vægt på at sparre og vidensdele i tæt samarbejde med hinanden. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring i opgaverne, og du vil i den forbindelse få en mentor.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med sagsbehandling. Da en stor del af dine opgaver bliver, at rådgive mange forskellige mennesker, er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Det er også en fordel hvis du har kendskab til Forsvarets opbygning, eller udstationeringer. Hvis du har erfaring med udbud, kan dette også være relevant i forhold til stillingen.
Du arbejder selvstændigt, men kan også lide at samarbejde med dine kolleger, da videndeling er vigtigt i teamet. Det falder dig naturligt at være løsningsorienteret, og du har gode relationelle kompetencer og forstår vigtigheden af at få dannet relationer med samarbejdspartnere.
Du har ikke noget imod at have travlt i perioder, og du kan prioritere, når det er nødvendigt. Du ser det som en fordel, når arbejdsdagen udvikler sig i en anden retning end planlagt samtidig med at du kan finde ro i rutinen når det er nødvendigt.
Som person er du venlig, imødekommende og bidrager gerne til et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er både slået op civilt- og militært.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Ansættelsesstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nadia Skovsborg på telefon 2555 2028 eller [email protected].
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 16. november 2026 og vi forventer at holde samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Akkrediteringsadministrator til Driftssektionen i Økonomi- og DriftsstabenSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Jobrådgiver til Job og integration 2Odense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Sagsbehandler til operativ understøttelse og efterretning hos Forsvarets Materiel- og IndkøbsstyrelseSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Børne og ungerådgivere til Familierådgivningen i TårnbyTårnby Kommune · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Sagsbehandler til spildevandsområdetSkive Kommune · Skive, SkiveSe og ansøg
- Sagsbehandler til Kapacitetscenter Strike Vil du være med til at bygge en ny organisation op fra bunden?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Faglig sagsbehandler til FOA VestFag og Arbejde, Vest afdelingen · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Klimatilpasningsmedarbejder til Odsherred kommuneOdsherred Kommune · Højby, HøjbySe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- P-vagt søges til Esbjerg - Deltid med weekendarbejdeOparko A/SSe og ansøg
- AC-generalist til udvikling, ledelsesunderstøttelse og tværgående samarbejde i Diagnostisk Center, RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Arden hjemmepleje søger flere Social og Sundhedsassistent da vi stiger i indsatser– arbejdstid primært i dagvagtMariagerfjord Kommune · Arden, ArdenSe og ansøg
- Process generalists - DTU NanolabDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Sterilassistenter til fast nattevagt i Den Fælles Sterilcentral på Herlev HospitalRegion Hovedstaden · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Administrativ medarbejder til HR-administration, koordinering og ledelsesunderstøttelse i Diagnostisk CenterRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Kunne psykiatri være noget for dig? Bliv afløser på S10, Afdeling for Psykoser, AUHRegion Midtjylland · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Registreringsansvarlig lægesekretær med lyst til faglig fordybelse og formidling søges til Afdeling for KæbekirurgiRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sagsbehandler til tjenesterejser i Forsvaret
Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup