Chef for Tværgående Koordinering og Kommunikation i Børne-, Ældre- og Boligministeriet

Ældreministeriet

1470 København K

Lokation
1470 København K
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Kontorchef

Om jobbet

Vil du stå i spidsen for et centralt placeret kontor med en nøglerolle tæt på ministeren, departementschefen og direktionen? Motiveres du af at skabe retning, sikre fremdrift og få komplekse processer til at lykkes? Kan du tilrettelægge politiske forløb med gennemtænkte processer og skarpe budskaber? Så er du måske vores nye chef for den nyoprettede enhed for Tværgående Koordinering og Kommunikation i Børne-, Ældre- og Boligministeriet.

Om stillingen

Du kommer helt tæt på de politiske processer og beslutninger, der former fremtidens Børne-, Ældre- og Boligområde. Du får en vigtig rolle i at sikre, at tværgående sager koordineres effektivt på tværs af ministerier, og der bliver skabt overblik over ministeriets politiske forløb. Du får en nøglerolle i at sikre formidling af ministeriets dagsordener på tværs af kanaler og produkter.

Du får mulighed for at samarbejde på tværs af ministerier og får ansvaret for betjeningen af ministeren i forbindelse med deltagelse på regeringsudvalg. Stillingen er centralt placeret i ministeriet, så du får en omskiftelig og spændende hverdag med højaktuelle og forskelligartede sager.

Du bliver en del af ministeriets chefgruppe og i tæt samarbejde med departementschefen, direktionen og ministeriets øvrige chefer bidrager du til den samlede ledelse af ministeriet og til at sikre sammenhæng, kvalitet og fremdrift i ministeriets opgaveløsning.

Dine opgaver omfatter blandt andet at

  • Skabe en ny velfungerende enhed med en ambitiøs kultur, der sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Sikre løbende overblik over større sager og politiske forløb på området.
  • Koordinere og tilrettelægge større politiske forløb.
  • Koordinere sager og udarbejdelse af briefs i forbindelse med regeringsudvalg.
  • Understøtte husets øvrige kontorer i den skriftlige og visuelle formidling af produkter såsom regeringssager, beslutningsoplæg, præsentationer mv.
  • Rådgive departementschefen om prioritering, koordinering og tværgående processer.
  • Sikre et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af ministerier.

Om dig

Du har erfaring fra et eller flere departementer og trives med at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et forkontor og/eller med betjening af ministres deltagelse på regeringsudvalg. Du har blik for den store sammenhæng og kan sætte faglige sager ind i en politisk kontekst. Du kan decifrere tal og analyser og hurtigt sætte dig ind i komplekst fagligt stof – og du får energi af at få enderne til at mødes.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har 3-4 års erfaring fra et ministerie eller en politisk organisation og kender til politiske beslutningsprocesser.
  • Har mod på ledelsesopgaven og det at være en tydelig og motiverende leder, der skaber retning og følgeskab.
  • Arbejder strategisk og samtidig har blik for den daglige drift.
  • Kan skabe overblik, prioritere og sikre fremdrift i komplekse processer.
  • Har personlig gennemslagskraft og kan træffe beslutninger – også når tempoet er højt.
  • Er processtærk og kan tænke på tværs og være bindeled mellem forskellige fagligheder.
  • Har en relevant akademisk uddannelse.

Om Børne-, Ældre- og Boligministeriet

Børne-, Ældre- og Boligministeriet arbejder med centrale velfærdsområder med betydning for mennesker gennem hele livet. Vi arbejder for at udvikle og gennemføre politik, der skaber gode rammer for børn, familier, ældre og boligområdet – og bidrager til et stærkt og sammenhængende velfærdssamfund. Som departement understøtter vi ministeren og regeringen med fagligt stærke analyser, politisk rådgivning og sikker drift. Det gør vi i tæt samarbejde med kommuner, organisationer og en bred kreds af interessenter.

Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor høj faglighed, ordentlighed og samarbejde er grundlaget for vores arbejde. Vi tager ansvar, finder løsninger i fællesskab og skaber resultater, der gør en forskel for borgerne.

Løn og ansættelse

Ansættelse kan ske som chefkonsulent med personaleansvar eller som åremålsstilling på kontraktvilkår efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i enten lønramme 36 eller lønramme 37 (løngruppe 1) med åremålstillæg, alt efter dine kvalifikationer og erfaring.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Børne-, Ældre- og Boligministeriet. Arbejdsstedet er Stormgade 2-6, 1470 København K.

Der afholdes løbende samtaler, og der kan forekomme test i ansættelsesprocessen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Ditte Fruelund på tlf. 24 26 69 73 eller mail [email protected] eller chef for HR, It og Styring Mathilde Mørch på 72 28 24 25 eller mail [email protected].

Søg stillingen

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på baebm.dk .

Vi skal modtage din ansøgning senest 17. november 2026.

Børne-, Ældre- og Boligministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Chef for Tværgående Koordinering og Kommunikation i Børne-, Ældre- og Boligministeriet

Ældreministeriet · 1470 København K