Chef for Vej og Park i Hvidovre Kommune: Skab sammenhæng fra politisk beslutning til daglig drift

Hvidovre Kommune

2650 Hvidovre

Lokation
2650 Hvidovre
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Afdelingsleder, offentlig

Om jobbet

Hvidovre Kommune styrker samarbejdet på det tekniske område og søger tre nye chefer: Sammen med det øvrige ledelseshold skal I skabe bedre sammenhæng mellem byudvikling, myndighedsarbejde, anlæg og drift.

Som chef for Vej og Park skal du samle en erfaren organisation om fælles prioriteringer og forbinde sikker drift med udviklingen af byens veje, byrum og grønne områder. Sammen med dine chefkolleger skal du sikre, at driftsmæssig viden og tekniske hensyn kommer tidligt i spil, så løsningerne hænger sammen fra planlægning til daglig drift.

”Du får et tillidsbaseret ledelsesrum med mulighed for at sætte retning og præge din organisation. Samtidig bliver du en del af noget større, hvor vi tager fælles ansvar og arbejder på tværs,” fortæller Kenni Bjørn Nielsen, centerchef for Trafik og Ejendomme.

Saml ledelsen om opgaven Vej og Park rummer forskellige fagligheder, erfarne ledere og samlet 125 medarbejdere. Du leder gennem områdets fem driftsledere og har samtidig direkte personaleansvar for seks projektledere. Du refererer til Kenni og indgår i ledelsesfællesskabet på tværs af Center for Trafik og Ejendomme samt Center for Plan og Miljø.

Du skal især

  • Styrke det fælles ledelsesarbejde, så driftslederne prioriterer og løser opgaver på tværs af egne områder.
  • Sikre stabil drift og økonomisk styring gennem klare mål, prioritering og løbende opfølgning inden for de politiske og økonomiske rammer.
  • Udvikle organisationen og opgaveløsningen, herunder arbejdsgange, ansvarsfordeling og muligheder for at arbejde mere effektivt.
  • Forbinde drift, projekter og myndighedsarbejde, så de rette fagligheder bliver inddraget tidligt, og løsningerne fungerer i praksis.
  • Sikre god dialog med borgere og lokale virksomheder om de drifts- og anlægsopgaver, der påvirker deres hverdag.
  • Levere kvalificeret politisk rådgivning og betjening og omsætte beslutninger til forståelige prioriteringer og handling.

En arbejdsplads du kan være med til at udvikle På Materielgården møder du faglig stolthed, hjælpsomhed og humor, tætte relationer og en tradition for at tage socialt ansvar.

”Når der er stormflod eller voldsomt vejr, rykker vi sammen og hjælper hinanden på tværs. Det er noget, vi skal værne om. Vi ønsker os en chef, der inddrager os og forklarer sine beslutninger. Det betyder meget, at rammerne er tydelige og opleves som rimelige – og at vi kan tale åbent om de ting, der er svære,” fortæller Ivan Gaarslev, gartner, tillidsrepræsentant og næstformand i LokalMED.

Ledelseserfaring med både nærvær og gennemslagskraft Du har dokumenterede ledelsesresultater, forstår driftsorganisationers vilkår og kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, fx inden for teknik, landskab, offentlig administration eller samfundsvidenskab, gerne suppleret med lederuddannelse.

Vi lægger især vægt på, at du

  • Leder gennem andre. Du sætter retning, giver driftsledere og fagpersoner et tydeligt ansvar og er tilgængelig for sparring. Du følger op på opgaver og resultater og træder til, når der er behov.
  • Forbinder opgaver, økonomi og ressourcer. Du skaber overblik, gennemskuer konsekvenser og prioriterer, så ambitioner og kapacitet hænger sammen.
  • Har politisk dømmekraft. Du kvalificerer beslutninger sammen med specialisterne, formidler faglige og økonomiske konsekvenser klart og omsætter politiske beslutninger til handling.
  • Tager fælles ledelsesansvar. Du prioriterer også opgaver på tværs af dit eget område. Sammen med ledelsesteamet bringer du fagligheder og forskellige hensyn i spil og afklarer ansvar, så løsningerne fungerer for kommunen som helhed.
  • Skaber følgeskab om udviklingen. Du møder mennesker i øjenhøjde, inddrager medarbejdere og MED-organisationen og forklarer dine beslutninger. Du tager vanskelige samtaler og holder fast i nødvendige ændringer.

Derfor skal du søge Hvidovre kombinerer store ambitioner for byens udvikling med kort afstand til beslutningerne. Du får et bredt chefansvar, et tillidsbaseret ledelsesrum og erfarne ledere og medarbejdere at bygge videre på. Det kræver, at du prioriterer din tilstedeværelse og bevæger dig sikkert mellem Materielgården, rådhuset og det politiske rum. Til gengæld kan du se resultaterne af dit arbejde i byen.

Udover en chef for Vej og Park søger vi samtidig en chef for Byudvikling og Plan samt en chef for Byg.

Nysgerrig? Læs mere om stillingen i vores uddybende stillingsprofil – og ring eller send så en sms for en fortrolig baggrundssamtale med Bjarke Müller, partner i Mercuri Urval, på 9135 6901, eller Kenni Bjørn Nielsen, centerchef for Trafik og Ejendomme, på 2055 1033.

Søg stillingen senest den 30. november 2026.

Første samtalerunde finder sted den 4. december og anden samtalerunde den 15. december. Der indgår test i udvælgelsesprocessen.

Om Vej og Park Vej og Park har base på Materielgården og er en del af Center for Trafik og Ejendomme. Området løser drifts-, anlægs- og myndighedsopgaver inden for veje, trafik, grønne områder, vintertjeneste, affaldsindsamling samt rottebekæmpelse.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Chef for Vej og Park i Hvidovre Kommune: Skab sammenhæng fra politisk beslutning til daglig drift

Hvidovre Kommune · 2650 Hvidovre