Contract Manager til NPMO
2750 Ballerup · Partly remote
- Location
- 2750 Ballerup · Partly remote
- Company
- Svanemøllens Kaserne
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 4 November 2026
- Application deadline
- 25 November 2026
- Category
- Sagsbehandler
About the job
Vil du være med til at forme fremtidens danske flåde? Som Contract Manager forhandler og styrer du kontrakterne bag Forsvarets anskaffelse af nye skibe og maritime kapaciteter.
Om os
Danmark står over for en omfattende modernisering af flåden. Nye skibe og maritime kapaciteter skal styrke Forsvarets muligheder for at løse sine opgaver til søs, både i danske farvande, i Arktis og internationalt.
Det er her, Flådeprogrammet kommer ind i billedet.
Vi er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og har ansvaret for at føre de politiske beslutninger om fremtidens flåde ud i livet. Det er en stor og kompleks opgave, der spænder fra anskaffelse af nye skibe og maritime kapaciteter til, at de kan tages i brug af Forsvaret.
Vores arbejde omfatter blandt andet nye arktiske skibe, fregatter, fartøjer til Hjemmeværnet og kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur under havets overflade.
Flådeprogrammet består af en række projekter og et fælles programkontor (PMO), som understøtter ledelsen og sikrer sammenhæng og fremdrift på tværs af projekterne. Vi arbejder tæt sammen på tværs af militære og civile fagligheder, hvor politiske beslutninger, tekniske løsninger og Forsvarets behov skal gå op i en højere enhed. Programkontoret understøtter programledelsen og programmet i at kunne udøve en ensartet og struktureret styring.
Som programorganisation er vi ansvarlige for den samlede implementering af de enkelte kapaciteter fra materielanskaffelse til operativ ibrugtagning og opbygning af den samlede kapabilitet.
Foreløbigt er vi ansvarlige for implementering og projektforberedelse af følgende maritime kapaciteter:
- Arktiske skibe
- Havmiljø- og minelægningsfartøjer
- Ny kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur
- Fartøjer til Hjemmeværnet
- Produktionskapacitet
- Isbryder
- Fregat
Som organisation har vi som opgave at sikre styring og fremdrift af projektets målkriterier samt at fastsætte og følge de tidslinjer, der er forbundet med anskaffelserne.
Om stillingen
Som Contract Manager i Flådeprogrammets Program Management Office (PMO) får du en central rolle i arbejdet med nogle af Forsvarets største og mest komplekse kontrakter.
Du er med hele vejen fra forhandling og kontraktindgåelse til opfølgning og håndtering af kontraktuelle udfordringer. Du bliver en vigtig sparringspartner for projektchefer og programledelse og får en bred kontaktflade til leverandører, jurister, tekniske og kommercielle specialister.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- Sikre professionel kontraktstyring og følge op på leverancer, tidsfrister og forpligtelser
- Planlægge og understøtte komplekse kontraktforhandlinger
- Rådgive projektchefer og programledelse om kontrakter og leverandørforhold
- Håndtere kontraktændringer, krav, risici og eventuelle tvister i samarbejde med relevante fagområder
- Udvikle fælles metoder og sikre ensartet kontraktstyring på tværs af Flådeprogrammets projekter
Du får en stilling med stort ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med kontrakter i et program af væsentlig betydning for Danmarks fremtidige forsvar.
Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab, gode udviklingsmuligheder, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Om dig
Du har solid erfaring med at forhandle og styre store, komplekse kontrakter og en relevant videregående uddannelse, fx inden for jura, økonomi eller teknik.
Vi lægger derudover vægt på, at du
- Arbejder struktureret og analytisk og skaber fremdrift i komplekse processer
- Samarbejder godt på tværs af fagligheder og interesser og opbygger stærke relationer
- Bevarer overblikket og håndterer uenigheder, også når forhandlingerne spidser til
- Kommunikerer klart og præcist på dansk og engelsk
- Tager ansvar og driver opgaver selvstændigt i mål
Har du ikke alle kvalifikationerne, men kan se dig selv i rollen, opfordrer vi dig stadig til at søge.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Program Management Office, Kommandørkaptajn Henrik Guastella Lindstrøm på telefon 72816673.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-Konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 25. november 2026. Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, IT og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Det er vores IT-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Sagsbehandler med ansvar for aktstykkeprocessen til Implementeringssektionen i Etablissement- og TerrænkommandoenSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringView and apply
- Administrator med GIS erfaringSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringView and apply
- To spildevandsmedarbejdere til en kommune i vækstRingsted Kommune · Ringsted, RingstedView and apply
- Sagsbenhandler til enheden Kirkegårdsadministration og Krematorier i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en teknisk sagsbehandler til implementering og udvikling af Forsvarets nye missilluftforsvarssystemerSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupView and apply
- Business consultant with a flair for teachingFuresø Kommune · Værløse, VærløseView and apply
- Caseworker/Code Producer at National Distribution AuthoritySvanemøllens Kaserne · Korsør, KorsørView and apply
- Case Coordinator – help our customers reach their goalsNybolig Jan Milvertz - Næstved A/S · Næstved, NæstvedView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Hydrema Group i Støvring søger tekniker til produkt supportHVIID & LARSEN ApS · Støvring, StøvringView and apply
- Social- og sundhedshjælper til Øst Hjemme- og Sygepleje – vær med til at forme fremtidens ældreplejeFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnView and apply
- Pædagogisk assistentelev til Ærø kommuneÆrø Kommune · Ærø Kommune, Ærø KommuneView and apply
- Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NView and apply
- Social- og Sundhedsassistent til Øst Hjemme- og Sygepleje i aftenvagtFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnView and apply
- Barselsvikar til Børnehuset UniversetEgedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeView and apply
- Stilling som personale- og lønkonsulentGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupView and apply
- Konsulent med erfaring fra ældreområdet til Sekretariat for Social og SundhedFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Contract Manager til NPMO
Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup · Partly remote