Dansklærer til 1. årgang på Kalvebod Fælled Skole (barselsvikariat)

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

Vil du være en del af et stærkt årgangsteam, hvor du aldrig står alene i klassen – og hvor vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever deltagelse, trivsel og meningsfulde skoledage?

På Kalvebod Fælled Skole søger vi en engageret dansklærer til et barselsvikariat på 1. årgang med tiltrædelse den 1. januar 2027. Hos os bliver du en del af et dygtigt og erfarent team, hvor vi er to voksne i alle timer og samarbejder tæt om både undervisning og børnenes trivsel.

Derfor skal du vælge os

Vi ligger midt i noget af den smukkeste natur på Amager og bruger den gerne aktivt i vores undervisning og hverdag. Hos os får du

  • et stærkt og erfarent årgangsteam med fælles ansvar for elevernes læring og trivsel, tæt sparring og fælles planlægning
  • co-teaching med både lærere og pædagoger på årgangen
  • flotte rammer inde og ude med gode muligheder for varieret undervisning
  • fælles morgensamlinger med den øvrige indskoling.

Og så har vi et aktivt kollegialt fællesskab med blandt andet fællesspisning, løbeklub, kreative fællesskaber og sociale arrangementer.

Om stillingen

Du bliver dansklærer og klasselærer på 1. årgang, hvor du sammen med dine kolleger skal skabe en tryg, varieret og engagerende undervisning med fokus på børnenes faglige og sociale udvikling.

Stillingen indeholder

  • dansk, idræt og kristendom på 1. årgang
  • klasselærerfunktion i tæt samarbejde med årgangsteamet
  • co-teaching med fokus på deltagelsesmuligheder, differentiering og tydelig klasseledelse
  • tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre.

Har du derudover kompetencer i musik eller natur/teknologi, er det en fordel, men ikke afgørende.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet lærer med kompetencer i dansk – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • brænder for begynderundervisningen i dansk og har lyst til at skabe en varieret undervisning
  • er en tydelig og nærværende klasseleder, der skaber trygge rammer og gode relationer til børnene
  • har blik for børns forskellige forudsætninger og arbejder for, at alle får mulighed for at deltage og lykkes
  • trives i et tæt teamsamarbejde og ser styrken i at være flere om opgaven
  • er nysgerrig på co-teaching og fælles udvikling af undervisningen
  • bidrager positivt til både det faglige og sociale fællesskab.

Om Kalvebod Fælled Skole

Kalvebod Fælled Skole er en moderne skole i udvikling med stærke værdier: samhørighed, stræben, visdom, mod og leg. Vores værdier danner grundlag for vores arbejde med inkluderende læringsmiljøer, varieret undervisning og stærke børnefællesskaber, hvor alle børn skal opleve at høre til og lykkes.

Ansættelsesvilkår

Barslesvikariatet er på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jannie Brix-Vallentin på 24 85 58 45.

Søg via linket senest torsdag den 19. november 2026

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23. november, men der er også mulighed for løbende samtaler.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Dansklærer til 1. årgang på Kalvebod Fælled Skole (barselsvikariat)

Københavns Kommune · 2400 København