Souschef til Kontor for Politik og Koordinering i Skatte- og Vækstministeriet
1402 København K
- Lokation
- 1402 København K
- Virksomhed
- Skatteministeriet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 17. november 2026
- Kategori
- Souschef
Om jobbet
Er du politisk skarp, og har du lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser i regeringen? Har du mod på at prøve kræfter med ledelse og bidrage til den daglige betjening af skatte- og vækstministerens deltagelse i regeringsudvalgene og i større politiske forløb. Så er jobbet som souschef for Skatte- og Vækstministeriets Kontor for Politik og Koordinering måske noget for dig.
Om jobbet
Kontor for Politik og Koordinering søger en souschef, der kan sætte retning for og bistå med at drive kontorets arbejde med at betjene skatte- og vækstministeren i nogle af de faste regeringsudvalg, herunder at koordinere og udarbejde materiale. Kontoret understøtter desuden hele departementet i en helhedsorienteret tilgang til planlægning, koordinering og afvikling af større politiske forløb. Arbejdet involverer et bredt spektrum af politiske sager på tværs af centraladministrationen.
Kontoret består af 9 dygtige og engagerede medarbejdere og er et af tre kontorer i afdelingen Stab, som også har ansvaret for den daglige betjening af minister og departementschefen samt presse.
Kernen i dit arbejde vil bestå i at sikre, at ministeren og departementschefen klædes bedst muligt på til drøftelserne i regeringsudvalgene og de forberedende møder. Samtidig vil du have en koordinerende rolle ift. regeringssager på Skatte- og Vækstministeriets område, som udarbejdes af de relevante fagkontorer. Du vil udover skulle understøtte gode sagsgange og processer både ift. det tværgående arbejde i regeringsudvalgene, men også ift. ministeriets politiske forløb, hvor kontoret har en central rolle.
Du får en hverdag tæt på den politiske proces og et bredt indblik i de sager, der er med til at forme regeringens politik. Samtidig er du i tæt dialog med ministerens særlige rådgiver, øvrige ministerier og departementets fagkontorer, hvilket giver en mulighed for at dyrke netværk på tværs af centraladministrationen og op mod det politiske niveau.
Du vil som souschef indgå i et ledelsesteam med kontorchefen. I samarbejde med kontorchefen skal du holde overblik og sætte retning for kontorets opgaver, sikre koordinering med andre ministerier og bidrage til den faglige ledelseskraft i kontoret. Du får et faglige ledelsesansvar for en klart defineret opgaveportefølje, hvor du vil bistå med faglig sparring samt kvalitetssikring af kontorets leverancer.
Om dig
Du er generalist og har en relevant kandidatuddannelse samt et stærkt fagligt niveau. Derudover har du:
- erfaring fra staten, gerne et departement, herunder solid erfaring med udarbejdelse af beslutningsoplæg til topledelsen og det politiske niveau
- særdeles god procesforståelse og erfaring med at lede større opgaver fra A til B. Erfaring med regeringsprocesser er en fordel
- gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og en veludviklet evne til at bringe din egen faglige vurdering i spil.
Som person er du fleksibel, har et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling, når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig. Du har udpræget gode samarbejdsevner, sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, og du lægger vægt på, at politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med ledelsesrollen, men det vigtigt, at du har mod på at prøve kræfter med ledelse og brænder for at skabe et sjovt, motiverende og udfordrende arbejdsmiljø, der udvikler den enkeltes faglige og personlige udvikling.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 17. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Morten Saaby på 72 37 52 02.
Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Du vil blive ansat som chefkonsulent uden personaleledelse i henhold til Akademikeroverenskomstens bilag 4, hvor du bl.a. skal varetage opgaven som souschef. Skatte- og Vækstministeriet kan til enhver tid træffe beslutning om, at du ikke længere skal varetage opgaven som souschef.
Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Souschef til Forsvarskommandoens sektion for Cyber- og InformationssikkerhedSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Souschef med ansvar for sikkerhed og ITØkonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Souschef 7-Eleven Gødstrup HospitalKlausholm-Jensen Invest ApS · Herning, HerningSe og ansøg
- Souschef til Nordfyns Musikskole - 20 timer ugentligtNordfyns Kommune · Søndersø, SøndersøSe og ansøg
- Cafe Flottenheimer søger en souschefCAFÉ FLOTTENHEIMER ApS · København K, København KSe og ansøg
- Souschef til Afdeling for HR i Styrelsen for Danmarks FængslerDanmarks Fængsler · København K, København KSe og ansøg
- Souschef til 7-Eleven på Fælledvej 27Liisberg Garly Convenience ApS · København N, København NSe og ansøg
- Souschef til Afdelingen for Kliniske portørerRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Souschef til Kontor for Politik og Koordinering i Skatte- og Vækstministeriet
Skatteministeriet · 1402 København K