Director of Sales til Core Technology Center i global koncern (Svendborg)

Lokation
Fyn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
21. oktober 2026
Kategori
Salgschef

Om jobbet

Ledelse af Sales og After-market i Core Technology Center inden for Powder Handling Equipment i GEA  Funen  Created: 21/10/2026

 Applications will be screened regularly

Vil du stå i spidsen for salget i en virksomhed med stærk teknisk kompetence opbygget gennem 75 år? Trives du tæt på kunderne, hvor du skal forstå deres udfordringer, udvikle løsninger og skabe forretning sammen med dygtige kolleger Worldwide? Og motiveres du af at udvikle salget i et Core Technology Center i en global koncern med mere end 25.000 medarbejdere? Så har vi lige jobbet til dig!

Vi tilbyder dig

Med udgangspunkt i Svendborg, har GEA Scan-Vibro gennem 75 år udviklet og solgt specialiserede løsninger inden for vibrationsteknologi og pulverhåndtering. Med etableringen af GEAs globale teknologicenter, CTC Vibration & Powder Handling hos os, spiller vi en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger til kunder verden over. Vores løsninger anvendes indenfor mange forskellige industrier f.eks. fødevarer, pharma, dyrefoder, og de har stor indflydelse på kundernes effektivitet.

Som Director of Sales får du det overordnede ansvar for vores salgsorganisation med 7 ansatte, herunder Sales, Sales Support og Service. Ansvaret omfatter både salg af nye maskiner og vores eftermarkedsforretning med reservedele, opgraderinger og serviceydelser. Du bliver en del af den lokale ledergruppe og refererer direkte til vores direktør. For den rigtige kandidat vil der på sigt være gode muligheder for at udvikle karrieren i GEA.

Samlet set får du i dette job

  • En strategisk nøgleposition med stor indflydelse på virksomhedens fremtidige udvikling
  • Mulighed for at kombinere lokal handlekraft med et globalt netværk
  • En central rolle i GEAs globale satsning inden for vibrationsteknologi og pulverhåndtering
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger og specialister på tværs af organisationen

Dine opgaver

Som Director of Sales får du ansvar for den kommercielle udvikling af GEA Scan-Vibro og for at sikre fortsat vækst inden for både nye maskiner og after-market. Du får en central rolle i at styrke samarbejdet med GEAs globale salgsorganisation og videreudvikle vores internationale markedsposition gennem det reach som GEA har. Dit ansvar vil være:

  • Ledelse og udvikling af Sales, Sales Support og Service
  • Sikring af lønsom vækst, ordreindgang, omsætning og indtjening
  • Ansvar for udvalgte nøglekunder, større salgsprojekter og kontraktforhandlinger
  • Udvikling og styrkelse af relationer til eksisterende og nye kunder
  • Udbygning af samarbejdet med GEAs regionale salgsorganisationer
  • Videreudvikling af serviceforretningen inden for reservedele, opgraderinger og serviceaftaler
  • Sikring af tæt samarbejde mellem Sales, Engineering, Production og Service
  • Optimering af kommercielle processer, herunder CRM, pipeline management, forecasting og prissætning
  • Styrke GEA Scan-Vibros internationale markedsposition

Et særlig vigtigt samarbejde bliver med vores Director of Engineering. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når Sales og Engineering arbejder tæt sammen fra den første kundedialog til den færdige leverance. Det betyder, at du ikke blot afleverer en ordre til Engineering, men tager et fælles ansvar for, at kundens behov, den tekniske løsning og de kommercielle aftaler hænger sammen.

Lidt om dig som person

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med internationalt B2B-salg af tekniske løsninger, industrimaskiner eller procesteknologi samt dokumenterede resultater inden for salgsledelse i en teknisk organisation. Som leder og person er du synlig, engageret og resultatorienteret. Du formår at skabe retning og motivation i organisationen og har samtidig en pragmatisk tilgang, der passer til en virksomhed med korte beslutningsveje og stærke lokale rødder.

Du er i dag sikkert enten i en tilsvarende rolle eller også har du ønsker om flere udfordringer i en specialiseret vækstvirksomhed, hvor der lægges vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde i hver afdeling og mellem afdelinger. Du trives godt i en virksomhed med stolte traditioner, høj faglighed og medarbejdere, der brænder for det, de gør.

Konkret forestiller vi os følgende om dig

  • Flere års erfaring med ledelse af kommercielle teams
  • Dokumenteret succes med internationalt teknisk salg og vækstskabelse gennem distributører, agenter eller datterselskaber
  • Trives i rollen som både leder og aktiv salgsprofil
  • Opbygger stærke kunderelationer og skaber langsigtede partnerskaber
  • Stærke forhandlingsevner og kommerciel forståelse
  • Interesse for tekniske løsninger og komplekse kundebehov
  • Arbejder naturligt på tværs af organisationen og motiveres af samarbejde
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Er indstillet på international rejseaktivitet og synlig tilstedeværelse i Svendborg

Vi vil desuden se det som en styrke, hvis du har

  • Erfaring med salg af maskiner til en eller flere af de industrier vi afsætter til
  • Kendskab til SAP

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer. Vi gennemfører samtaler løbende og forventer at afslutte ansættelsesforløbet i november.

Nysgerrig?

Har du interesse i jobbet og mener du, at du er den rette kandidat, så kontakt HR-Partner Proces Support A/S, Per Schorling, på mobil +45 2332 5825 for en kort vurdering af din profil ift. jobbet, eller gå ind på linket herunder og upload dit CV og en kort motivation for, hvorfor det er dig, vi skal vælge. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion og i henhold til GDPR.

Om GEA Scan-Vibro

GEA Scan-Vibro A/S i Svendborg er en specialiseret teknologivirksomhed, der udvikler, designer og producerer avancerede vibrationsbaserede løsninger til håndtering og transport af pulver, granulat og andre materialer. Virksomhedens løsninger anvendes globalt inden for blandt andet fødevare-, medicinal- og kemisk industri, hvor der stilles høje krav til kvalitet, hygiejne og driftssikkerhed.

Virksomheden beskæftiger omkring 60 medarbejdere og er en del af den internationale GEA-koncern, der med mere end 25.000 medarbejdere og aktiviteter i over 150 lande er blandt verdens førende leverandører af procesudstyr og teknologiske løsninger.

Hos GEA Scan-Vibro kombineres den lokale virksomheds stærke tekniske kompetencer og mangeårige erfaring med mulighederne i en global koncern. Kulturen er præget af faglig stolthed, samarbejde og en praktisk tilgang til problemløsning. Der er fokus på videndeling, medarbejderudvikling og plads til nye idéer, ligesom virksomheden lægger vægt på et inkluderende arbejdsmiljø, hvor forskellige kompetencer og perspektiver bidrager til fælles resultater.

Som medarbejder bliver du en del af en virksomhed med korte lokale samarbejdsveje, internationalt udsyn og mulighed for at arbejde med specialudviklede tekniske løsninger til kunder over hele verden. Samtidig er du en del af GEAs overordnede ambition om ”Engineering for a better world”, hvor innovation, effektiv ressourceudnyttelse og bæredygtighed er centrale drivkræfter.

 {{viewJobApplyButtonText}}  Closed for applications  Already applied  Already withdrawn  Withdraw application  finish application

Work address

Finlandsvej 6

5700 Svendborg

GEA Scan-Vibro A/S

Finlandsvej 6

5700 Svendborg

https://www.gea.com/en/products/product-handling-systems/vibrating-sifters/

GEA Scan-Vibro A/S, based in Svendborg, Denmark, is a specialized technology company that develops, designs, and manufactures advanced vibration-based solutions for handling and conveying powders, granules, and other materials.

The company’s solutions are used globally in industries including food, pharmaceuticals, and chemicals, where high standards of quality, hygiene, and operational reliability are essential.

The company employs approximately 60 people and is part of the international GEA Group, which, with more than 18,000 employees and operations in over 150 countries, is one of the world’s leading suppliers of process equipment and technological solutions.

At GEA Scan-Vibro, the strong technical expertise and extensive experience of a local company are combined with the opportunities offered by a global organization. The company culture is characterized by professional pride, collaboration, and a hands-on approach to problem-solving.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Director of Sales til Core Technology Center i global koncern (Svendborg)

Proces Support A/S · Fyn