Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?
5250 Odense SV
- Lokation
- 5250 Odense SV
- Virksomhed
- ENERGI FYN HOLDING A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. december 2026
- Kategori
- Forretningsudvikler
Om jobbet
Har du erfaring med at udvikle og styre B2B-produkter gennem hele deres livscyklus og sikre, at de kommer stærkt til markedet? Og motiveres du af at omsætte kundebehov, markedsudvikling og kommercielle muligheder til attraktive og konkurrencedygtige produkter? Så er du måske vores nye B2B Product Manager. Energi Fyns B2B-forretning står på et stærkt fundament med loyale kunder, høj kundetilfredshed og vækst på både top- og bundlinje.
Samtidig ser vi et betydeligt potentiale for at udvikle forretningen yderligere gennem nye produkter, løbende tilpasning af den eksisterende portefølje samt en mere struktureret tilgang til go-to-market og produktgovernance.
Som B2B Product Manager får du en central rolle i at forløse det potentiale. Du får et tydeligt kommercielt ansvar for Energi Fyns B2B-produktportefølje og bliver drivende i at omsætte muligheder til konkrete produkt- og forretningsmæssige initiativer.
Med afsæt i kundebehov, markedsudvikling, produktperformance og økonomi skaber du overblik over porteføljen, identificerer de største muligheder og vurderer løbende, hvilke produkter vi skal udvikle, optimere eller udfase.
Du driver den kommercielle produktudvikling gennem hele produktets livscyklus, fra kunde- og markedsbehov og business case til udvikling, lancering, performanceopfølgning og videreudvikling. Det gør du i tæt samarbejde med B2B Salg og relevante fagområder, så beslutninger bliver omsat til løsninger, der skaber værdi for både kunderne og forretningen.
Dine vigtigste opgaver Du kommer blandt andet til at
- Drive den kommercielle styring af Energi Fyns B2B-produktportefølje
- Omsætte kunde-, konkurrent- og markedsindsigter til nye produktmuligheder og forbedringer af den eksisterende portefølje
- Bruge produktperformance, produktøkonomi og lønsomhed som grundlag for kommercielle prioriteringer
- Udarbejde business cases, produktroadmaps og beslutningsoplæg samt følge initiativer fra beslutning til implementering og effekt
- Drive produktudvikling, produktændringer og en struktureret go-to-market-proces fra beslutning til lancering og opfølgning i tæt samarbejde med B2B Salg, Marketing og relevante fagområder
- Sikre, at B2B Salg har et stærkt kommercielt produktgrundlag med tydelige værdiforslag, produktbeskrivelser og relevant salgsunderstøttende materiale
- Sikre produktgovernance og et opdateret produktgrundlag, herunder produktdokumentation, salgsvilkår og leveringsbetingelser samt koordinering af regulatoriske og juridiske krav med relevante fagområder
- Bidrage til at udvikle fælles metoder og rammer for Product Management og porteføljestyring
Er du vores nye kollega? Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med Product Management, produktudvikling, porteføljestyring eller kommerciel udvikling i en B2B-forretning samt en relevant videregående uddannelse.
Du motiveres af at forstå, hvor mulighederne ligger i markedet og porteføljen, og du kan omsætte kunde-, markeds- og forretningsindsigter til konkrete produktbeslutninger.
Du arbejder struktureret og analytisk og formår at skabe overblik og træffe tydelige faglige prioriteringer, også når problemstillingerne er komplekse. Samtidig er du handlingsorienteret og god til at skabe fremdrift og opbakning på tværs af salg, specialister og ledelse.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har erfaring med kommercielt produktansvar
- Har en stærk B2B-forståelse og erfaring med komplekse kundebehov og beslutningsprocesser
- Forstår produktøkonomi, performance, prissætning og lønsomhed og kan anvende denne indsigt i konkrete produktprioriteringer
- Har erfaring med tværgående stakeholder management og tæt samarbejde med salg
- Kan kombinere analyse og kommerciel forståelse med fokus på implementering og effekt
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra energi, IT, finans eller en anden kompleks eller reguleret B2B-forretning, men det er ikke et krav.
En funktion, du kan være med til at forme Du bliver en del af Kommerciel Styring og Produkter, hvor vi opbygger et stærkere fælles fundament for den kommercielle styring på tværs af Energi Fyn.
Vi arbejder på tværs af organisationen og tror på, at de bedste kommercielle løsninger skabes, når forskellige fagligheder bringes sammen. Som B2B Product Manager får du et særligt tæt samarbejde med B2B-salgschefen og B2B Salg, hvor I sammen kobler markedets og kundernes behov med produktudvikling, performance og kommercielle prioriteringer.
Vores tilgang til Product Management er under udvikling. Derfor får du mulighed for at præge vores fælles metoder og sætte dit aftryk på prioritering og porteføljestyring.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt kommercielt produktansvar og en central rolle i at forløse udviklingspotentialet i Energi Fyns B2B-forretning
- Mulighed for at være med til at styrke Product Management som disciplin i Energi Fyn
- Et tæt samarbejde med B2B Salg og brede samarbejdsflader på tværs af organisationen
- En rolle tæt på forretningen og de kommercielle beslutninger
- Gode faglige udviklingsmuligheder i takt med, at området og afdelingen udvikler sig
- Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning
- En arbejdsplads med nem adgang fra motorvejen
Praktisk information Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Der skal fremvises straffeattest inden ansættelse.
Vil du med på holdet?
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Partnerskabskoordinator til at drive strategisk industriel samarbejde og forskningsfinansiering inden for energi - DTU OffshoreDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Forretningsudvikler (København)BrightAnalytics · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Senior Strategi- og M&A ManagerCRH Concrete A/S · Brørup, BrørupSe og ansøg
- Senior Strategi- og M&A-chefCRH Concrete A/S · Brørup, BrørupSe og ansøg
- Vil du stå i spidsen for at opbygge pricing som kommerciel disciplin i Energi Fyn?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- Forretningsudvikler til KreditområdetRingkjøbing Landbobank · Vestjylland, VestjyllandSe og ansøg
- Forretningsudvikler til Private BankingAL Sydbank A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Forretningsudvikler til KreditområdetNordjyske Bank · Vestjylland, VestjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?
ENERGI FYN HOLDING A/S · 5250 Odense SV