Erfaren jurist til AutoBranchen Danmark

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. juli 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Vil du være juridisk nøglespiller i en branche i hastig transformation - og samtidig have en hverdag tæt på både forretning, medlemmer og samfundsudvikling?

AutoBranchen Danmark søger en erfaren og faglig stærk jurist, der kan tage et selvstændigt ansvar for komplekse juridiske problemstillinger og fungere som central sparringspartner for både medlemmer, ledelse og kollegaer.

Du bliver en del af en brancheorganisation med stor gennemslagskraft og et højt fagligt niveau, hvor juraen ikke blot fortolkes - men bruges aktivt til at skabe klarhed, tryghed og retning for ca. 1.200 medlemsvirksomheder i autobranchen.

OM JOBBET

Autobranchen er præget af grøn omstilling, ny teknologi og stadig mere kompleks regulering. Som erfaren j urist får du en nøglerolle i den juridiske afdeling og arbejder med både rådgivning, principielle sager og juridisk formidling.

Du indgår i et stærkt fagligt team med to jurister og en advokat og vil få en rolle med betydelig selvstændighed, fagligt ansvar og mulighed for at præge praksis og fortolkning på udvalgte retsområder.

DINE OPGAVER BLIVER BLANDT ANDET AT

  • Avanceret juridisk rådgivning til medlemmer og interessenter
  • Behandling af principielle og komplekse sager - herunder ved Ankenævnet for Biler
  • Udarbejdelse af juridiske analyser, høringssvar og notater
  • Faglig formidling via artikler, webinarer og oplæg
  • Intern sparring og videndeling på tværs af organisationen

OM DIG

Du er en erfaren jurist med solid praksiserfaring og et stærkt juridisk overblik. Du trives med at tage ansvar, kan navigere i komplekse regelsæt og evner at omsætte jura til konkrete, brugbare løsninger for ikke-jurister. Du skal gerne have erfaring med juridisk rådgivning, sagsbehandling og generel juridisk formidling fra sammenlignelige ansættelser.

VI FORESTILLER OS, AT DU

  • Er cand.jur. eller advokat.
  • Har flere års erfaring fra advokatkontor, interesseorganisation, myndighed eller tilsvarende
  • Har dyb indsigt i aftaleret, køberet, forbrugerret og gerne skatte-/afgiftsret samt formueret.
  • Kommunikerer klart og præcist - både skriftligt og mundtligt.
  • Motiveres af at være faglig frontløber og rådgiver i øjenhøjde

OM OS

Hos AutoBranchen Danmark bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og en uformel organisation, hvor samarbejde og engagement går hånd i hånd. Du tilbydes en hverdag med høj faglighed, gode kolleger og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Trivsel og udvikling vægtes højt og du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed og godt samarbejde.

Du refererer i det daglige til vores Juridiske Chef / Advokat og din daglige arbejdsplads vil være vores kontor der ligger på Langebrogade i København. I 2025 flytter vi til nye moderne lokaler i Ørestad - tæt på metro og grønne områder.

ANSØGNING

VI behandler ansøgninger løbende, så skynd dig at søge. Processen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Yderligere oplysninger om virksomhed, organisering etc. vil finde sted, såfremt du inviteres til at deltage i interviewfasen. CV samt ansøgning bedes sendt via LINKET i annoncen. Har du spørgsmål kan de rettes til: Nikolajsen & Partners, Kent Dupont Walhøj, [email protected] , +45 53 700 414.

NB: Når du sender din ansøgning, giver du samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer, som er forpligtet til at behandle den fortroligt. For nærmere angående GDPR, se venligst vores hjemmeside https://nikolajsenpartners.dk/privatlivspolitik

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Erfaren jurist til AutoBranchen Danmark

Nikolajsen & Partners Search Group · Storkøbenhavn