Ergo- eller fysioterapeut – har du lyst til at gøre en forskel, hvor faglighed og mennesket går hånd i hånd?

Hjørring Kommune

9800 Hjørring

Lokation
9800 Hjørring
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Fysioterapeut

Om jobbet

Hvad kan du se, som andre måske ikke ser?

Bliv ergo- eller fysioterapeut på Botilbuddet Trianglen

Nogle gange handler god rehabilitering om træning.

Andre gange handler det om at finde en anden vej.

Om at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger.

Og om at forstå, at den største forskel ofte skabes midt i hverdagen – ikke nødvendigvis i et træningsrum.

Det er den faglighed, vi leder efter.

Vi søger én ergoterapeut og én fysioterapeut til faste stillinger på fuld tid med opstart 1. januar 2027 .

Hvis du har lyst til at bruge din faglighed tæt på mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller progredierende lidelser – og samtidig blive en del af et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab – så vil vi gerne høre fra dig.

Velkommen til Trianglen

Botilbuddet Trianglen er et botilbud i Hjørring for 12 borgere med erhvervet hjerneskade og/eller progredierende lidelser .

Borgerne bor i moderne lejligheder på Nordbovej, og vores opgave er at understøtte den enkelte i at leve et så selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv som muligt.

Målgruppen er kompleks. Borgerne kan have både fysiske, kognitive og psykiske funktionsnedsættelser, og deres behov kan ændre sig over tid.

Det gør arbejdet udfordrende. Men det gør det også fagligt spændende.

På Trianglen kommer du tæt på borgerne og får mulighed for at se, hvordan din faglighed kan gøre en konkret forskel i deres hverdag.

Din faglighed skal ud at leve

Som ergo- eller fysioterapeut hos os får du ikke en rolle, hvor du sidder på sidelinjen og laver vurderinger, som andre skal omsætte til praksis.

Du bliver en del af praksis.

Du skal bruge din faglighed dér, hvor livet foregår – i borgerens lejlighed, på en tur ud af huset, omkring forflytningen, i den daglige træning eller når vi sammen skal finde en løsning på noget, der ikke fungerer.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • træning og vedligeholdelse af fysiske og kognitive funktioner
  • vurdering af borgernes funktionsniveau og udviklingsmuligheder
  • forflytninger og brug af hjælpemidler
  • kompenserende løsninger og tilpasning af hverdagen
  • personlig pleje og praktiske opgaver
  • faglig vejledning og sparring med kollegaer
  • deltagelse i borgernes aktive hverdags- og fritidsliv
  • samarbejde med pårørende, myndighed, konsulenter og andre eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer ikke, at du kan alt.

Men vi forventer, at du er nysgerrig på, hvad der kan lade sig gøre.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab

På Trianglen arbejder vi tværfagligt, fordi vi tror på, at forskellige fagligheder gør os bedre.

Du bliver en del af en personalegruppe med forskellige uddannelses- og erfaringsbaggrunde, hvor vi hjælper hinanden, udfordrer hinandens perspektiver og finder løsninger sammen.

Vi arbejder ud fra en anerkendende, struktureret og neuropædagogisk tilgang , og vi lægger vægt på, at du kan omsætte teori og faglig viden til handling i den konkrete situation.

Vi prioriterer

  • faglig sparring og refleksion
  • tværfagligt samarbejde
  • temadage og kompetenceudvikling
  • relevant efter- og videreuddannelse
  • at bringe hinandens fagligheder aktivt i spil
  • et arbejdsmiljø med både faglig seriøsitet og godt humør.

Vores fælles kerneopgave er

”Fagligt og professionelt at understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv.”

Den opgave skal du være med til at gøre levende i hverdagen.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse funktionsnedsættelser
  • kan se muligheder frem for begrænsninger
  • er fagligt nysgerrig og tør bringe din faglighed i spil
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • trives med tværfagligt samarbejde
  • kan bevare overblikket og handle fagligt kvalificeret i komplekse situationer
  • har lyst til at være en aktiv del af et godt arbejdsfællesskab
  • har kørekort.

Har du erfaring med erhvervet hjerneskade, neurologi eller neuropædagogik, er det en fordel - men ikke et krav.

Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med målgruppen og kan se dig selv som en aktiv del af både borgernes hverdag og vores faglige fællesskab.

Hos os får du mulighed for at gøre mere end at passe dit fag

Du får en arbejdsplads, hvor der er plads til faglig udvikling, refleksion og nye idéer.

Du får kollegaer, der gerne vil hinanden og gerne vil lykkes sammen.

Og du får mulighed for at sætte dit eget faglige aftryk på, hvordan vi arbejder med borgerne.

Vi tror på, at god faglighed og arbejdsglæde hænger sammen.

Du vil indgå i dag-, aften- og weekendvagter .

Kan du se dig selv hos os?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at høre lidt mere om hverdagen på Trianglen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Eivind Grepperud på telefon 41 93 69 00.

Ansøgningsfrist: 22. november 2026

Ansættelsessamtaler: 26. november 2026

Opstart: 4. januar 2027

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Send din ansøgning online med ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen ved at trykke på ”Send ansøgning” .

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ergo- eller fysioterapeut – har du lyst til at gøre en forskel, hvor faglighed og mennesket går hånd i hånd?

Hjørring Kommune · 9800 Hjørring