Ergoterapeut til Ergo- og Fysioterapien PPR Svendborg og Ærø
5700 Svendborg
- Lokation
- 5700 Svendborg
- Virksomhed
- Svendborg Kommune
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 30 timer/uge
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 4. november 2026
- Kategori
- Ergoterapeut
Om jobbet
Har du erfaring eller lyst til at arbejde indenfor børneområdet, og særligt børn med fysiske funktionsnedsættelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser? Er en anerkendende tilgang essentielt for dig? Så er det måske lige dig, vi leder efter!
PPR Svendborg og Ærø søger en ergoterapeut til Ergo-og Fysioterapien. Stillingen er på 30 timer ugentligt fra den 1. januar 2027. Dine arbejdsopgaver bliver som udgangspunkt individuelle træningsopgaver på forskellige lokationer og én dag ugentligt på Langeland, så du skal forvente en del kørsel.
Hvem er vi
Vi er 11 engagerede ergo- og fysioterapeuter samt vores fysioterapeutfaglige leder. Vores målgruppe er børn og unge i alderen 0 - 18 år, der har udfordringer med aktiv deltagelse i meningsfyldte aktiviteter samt krop, sansning og bevægelse i meget forskellig grad. Vi samarbejder med sundhedsplejersker, socialrådgivere, dagplejen, børnehaver, skoler og andre relevante eksterne samarbejdspartnere.
Vi er en del af en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads i PPR, som er organiseret i Skole og Uddannelse under Børn, Unge, Kultur og Fritid.
PPR består af et lederteam, administration og 54 medarbejdere fordelt mellem ergo- og fysioterapeuter, psykologer, logopæder, pædagogiske konsulenter og DSA-konsulenter.
Vores kontor er på Ørbækvej 49, 5700 Svendborg, og vi har opgaver for Svendborg, Langeland og Ærø Kommune.
Du bliver en del af
- en gruppe engagerede og kompetente ergo- og fysioterapeuter med fokus på kvalitet og faglig udvikling
- en gruppe som ikke er bange for at tænke innovativt og at gå nye veje
- en levende og inspirerende arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- en organisation der har en lærings- og procesorienteret tilgang med mulighed for sparring
- en arbejdsplads som vægter tværprofessionelt samarbejde meget højt
- et godt arbejdsmiljø med høj grad af selvbestemmelse og mulighed for sparring
- en arbejdsplads med ergo- og fysioterapeutstuderende fra UCL med to kliniske undervisere til at varetage denne funktion.
Vi ønsker os en kollega, som
- har en anerkendende tilgang
- er god til at strukturere og prioritere sin tid og opgaver
- har erfaring eller lyst til at arbejde indenfor børneområdet og særligt børn med funktionsnedsættelser
- arbejder selvstændigt og samtidig kan indgå i et tæt samarbejde med børn, unge og deres forældre samt mange forskellige fagprofessionelle
- er en god formidler såvel mundtligt som skriftligt
- har lyst til at dele viden og erfaringer samt medvirke til at videreudvikle Ergo- og Fysioterapien
- har stort fagligt engagement og lyst til udvikling
- har en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne
- har kørekort
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende ergoterapeut. Vi gør opmærksom på, at HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 42.712 og 55.655 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Vil du vide mere
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Ergo- og Fysioterapien Anette Christoffersen på tlf. 24990133.
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. november 2026 kl. 12.00, og ansættelsessamtaler bliver afholdt tirsdag d. 10. november 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk og vedlægges kopi af eksamensbevis samt anden relevant dokumentation og udtalelser.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen.
Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, Sundheds- og Omsorgspladserne i HorsensRegion Midtjylland · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Vil du bruge din ergoterapeutiske faglighed i en hverdag, hvor relationer, aktivitet og rehabilitering gør en forskel? Så er du måske vores nye kollega på Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4.Region Midtjylland · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Medarbejdere med højskoleånd til den kommende Højskolen BøgildhusAssens Kommune · Assens Kommune, Assens KommuneSe og ansøg
- SenhjerneskadeCenter Nord søger 2 ergoterapeuter på fuld tidFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Ergoterapeut til højt specialiseret neurorehabiliteringRegion Midtjylland · Hammel, HammelSe og ansøg
- Udviklingsterapeut for digital genoptræning i Center for Genoptræning - KøbenhavnKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- ErgoterapeutEnggården · Vinderup, VinderupSe og ansøg
- Ergoterapeut til Pleje of Rehabilitering, Distrikt Nord, Aarhus KommuneAarhus Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske med koordinerende funktionGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- December hjælp søges :)Cafe, Restaurant og Steakhouse Amalie, Thisted ApS · Thisted, ThistedSe og ansøg
- Vi søger en lærer i et barselsvikariatBørneområdet Vest · Ringe, RingeSe og ansøg
- Sektorrådgiver til den danske ambassade i Kina, Søfart/MaritimeUdenrigsministeriet · København K., København K.Se og ansøg
- Er du aftenvagt og frisk på nye udfordringer i hjemmeplejen?Holstebro Kommune · Holstebro, HolstebroSe og ansøg
- Bygningskonsulent til Vores ElnetENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- Projektsygeplejerske ved PHOENIX forskningscenter - Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte HospitalRegion Hovedstaden · Hellerup, HellerupSe og ansøg
- Social- og sundhedshjælper til små, trygge men ambitiøse rammer på SolhjemHalsnæs Kommune · Melby, MelbySe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ergoterapeut til Ergo- og Fysioterapien PPR Svendborg og Ærø
Svendborg Kommune · 5700 Svendborg