Ergoterapeut til specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem og på Neuroenhed Nord
9700 Brønderslev
- Lokation
- 9700 Brønderslev
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 6. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Ergoterapeut
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle et nyt regionalt tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade – og bringe din ergoterapeutiske faglighed helt tæt på borgerens hverdag?
Vi søger en ergoterapeut, der brænder for specialiseret neurorehabilitering, meningsfulde aktiviteter og udvikling af nye løsninger til mennesker med komplekse rehabiliteringsbehov.
Stillingen er en kombinationsstilling, hvor du både skal varetage specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem og ergoterapeutiske opgaver for patienter indlagt på Neuroenhed Nord i Brønderslev.
Du får en central rolle i opbygningen af et nyt regionalt rehabiliteringstilbud, hvor borgerens hjem, daglige aktiviteter og vante omgivelser bliver en aktiv del af rehabiliteringen.
Om stillingen
Som led i udviklingen af den specialiserede rehabilitering i Region Nordjylland etableres et regionalt tilbud til borgere, der har behov for en specialiseret rehabiliteringsindsats med udgangspunkt i eget hjem.
Tilbuddet skal bygge videre på de specialiserede kompetencer, der findes i det regionale neurorehabiliteringsmiljø, og samtidig skabe sammenhæng mellem rehabiliteringen, borgerens hverdagsliv og det videre forløb i kommunalt regi.
Du bliver en del af den eksisterende ergoterapeutgruppe på Neuroenhed Nord. Her får du en faglig base med kolleger, tværfaglig sparring og et specialiseret klinisk miljø, samtidig med at du får mulighed for at præge udviklingen af den nye indsats.
Din arbejdstid vil periodevist kunne fluktuere mellem fuldtidsvaretagelse af enten rehabilitering af indlagte patienter ved Neuroenhed Nord Brønderslev eller specialiseret rehabilitering af borgere i eget hjem. På sigt forventes en arbejdsfordeling på cirka 50% til hver opgavevaretagelse. Geografisk dækker stillingen hele Region Nordjylland - der kørers dagligt ud fra tjenestestedet i Brønderslev.
Du refererer fagligt og dagligt til den ledende overterapeut ved Afdeling for Neurorehabilitering og samarbejder tæt med den sundhedsfaglige leder om udvikling og implementering af rehabilitering på specialiseret niveau.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Planlægge, gennemføre og evaluere specialiserede ergoterapeutiske rehabiliteringsforløb i borgerens eget hjem.
- Undersøge og vurdere borgerens aktivitetsudførelse, funktionsevne og muligheder for at deltage i dagligdagens aktiviteter.
- Arbejde med kognitive, perceptuelle og motoriske vanskeligheder, når de påvirker borgerens mulighed for at fungere i hverdagen.
- Tilrettelægge målrettede indsatser med udgangspunkt i borgerens individuelle mål, ressourcer, vante rutiner og omgivelser.
- Understøtte genindlæring af hverdagsaktiviteter, udvikling af kompenserende strategier og hensigtsmæssig anvendelse af hjælpemidler.
- Vurdere, hvordan hjemmets fysiske rammer og daglige rutiner påvirker borgerens muligheder for selvstændighed, aktivitet og deltagelse.
- Indgå i tværfaglige rehabiliteringsforløb med relevante faggrupper og bidrage til en sammenhængende indsats omkring borgeren.
- Samarbejde tæt med kommunale samarbejdspartnere om koordinering, videndeling og overgangen til den efterfølgende indsats i kommunalt regi.
- Varetage ergoterapeutiske opgaver for patienter indlagt på Neuroenhed Nord.
- Bidrage aktivt til udvikling, afprøvning og implementering af arbejdsgange og faglige metoder i det nye regionale tilbud.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger inden for eget kompetenceområde, samtidig med at du aktivt søger sparring og bidrager til det tværfaglige samarbejde.
Hvem er du?
Vi søger en ergoterapeut, der er optaget af, hvordan mennesker med erhvervet hjerneskade genvinder eller udvikler mulighederne for at leve et meningsfuldt og så selvstændigt hverdagsliv som muligt.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet ergoterapeut med interesse for og erfaring med neurorehabilitering.
- Har en stærk ergoterapeutisk faglighed og kan omsætte aktivitetsanalyser og faglige vurderinger til konkrete rehabiliteringsindsatser.
- Har blik for samspillet mellem kognition, perception, motorik, aktivitet og omgivelser.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og fleksibelt i en hverdag, hvor opgaverne foregår både i borgerens hjem og på en specialiseret rehabiliteringsenhed.
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og faglige samarbejdspartnere.
- Har blik for betydningen af tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde i komplekse rehabiliteringsforløb.
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til etableringen af et nyt regionalt tilbud.
- Har kørekort – minimum kategori B
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at kombinere klinisk arbejde med faglig udvikling og opbygning af et nyt regionalt tilbud.
Vi tilbyder dig
- En spændende kombinationsstilling med både specialiseret rehabilitering i borgerens eget hjem og rehabilitering af indlagte patienter.
- Mulighed for at præge udviklingen af et nyt tilbud og få indflydelse på faglige metoder, arbejdsgange og samarbejdsformer.
- Et fagligt fællesskab med ergoterapeuter, fysioterapeuter og øvrige faggrupper i et specialiseret neurorehabiliteringsmiljø.
- Tæt samarbejde med kommunale aktører om sammenhængende rehabiliteringsforløb.
- Faglig sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for specialiseret neurorehabilitering.
- En hverdag med stor variation, selvstændigt ansvar og mulighed for at bringe din faglighed i spil på nye måder
Om Neuroenhed Nord
Neuroenhed Nord i Brønderslev varetager specialiseret rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi arbejder med komplekse rehabiliteringsbehov, hvor en tværfaglig indsats og en sammenhængende tilgang til borgerens samlede livssituation er afgørende.
Vi ønsker at udvikle et regionalt rehabiliteringstilbud, der bygger bro mellem specialiserede kompetencer og borgerens hverdag og samtidig understøtter et sammenhængende forløb på tværs af sektorer.
Praktiske oplysninger
- Arbejdssted: Neuroenhed Nord, Brønderslev, samt rehabilitering i borgerens eget hjem.
- Stillingsomfang: 37 timer ugentligt. Der arbejdes i dagvagt alle hverdage.
- Ansættelse: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mfl. indgået med relevante organisationer.
- Tiltrædelse: Snarest muligt
- Ansøgningsfrist: Søndag den 22. november 2026
- Interview gennemføres: Tirsdag den 24. november 2026 fra kl. 1200
- Kontakt: Ledende overterapeut Kristian Bech Tlf. 97640112
Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at udvikle fremtidens specialiserede rehabilitering.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Erfaren fysio- eller ergoterapeut til sagsbehandling af hjælpemidler og boligindretninger hos HjælpemiddelcentretKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ergoterapeut søges til Ergo- og Fysioterapien på Psykiatrisk Center BallerupRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Klinisk terapeutfaglig specialist til Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed Midt – Vær med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsenRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Sagsbehandlende ergoterapeut til barselsvikariatFaxe Kommune · Haslev, HaslevSe og ansøg
- Ergoterapeut med lyst til socialpædagogisk arbejde – Soltoppen et lærings og udviklingsbotilbudFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Ergoterapeut til barselsvikariat på Lotus plejehjem – skab muligheder for et meningsfuldt hverdagslivAarhus Kommune · Aarhus V, Aarhus VSe og ansøg
- Afløser til Forenede Care Neuro - RingstedhaveForenede Care Neuro ApSSe og ansøg
- Ergoterapeut til AfklaringsenhedenOmr SYD Borgerteam frit valg · Randers NØ, Randers NØSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleSe og ansøg
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbySe og ansøg
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ergoterapeut til specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem og på Neuroenhed Nord
Region Nordjylland · 9700 Brønderslev