Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske Museum
1350 Kbh. K
- Lokation
- 1350 Kbh. K
- Virksomhed
- Københavns Universitet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 6. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Projektleder
Om jobbet
Statens Naturhistoriske Museum ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder (AC-TAP) som projektleder og underviser med tiltrædelse d. 1. januar 2027.
Vi søger en medarbejder til vores dynamiske team af projektmedarbejdere, studerende, undervisere og forskere i sektion for Videnskab & samfund, hvor vi arbejder tværfagligt med projekter indenfor citizen science og andre involverende og samskabende aktiviteter.
Vi tilbyder et fagligt udfordrende job i et spændende miljø på en arbejdsplads i konstant udvikling. Vi er engagerede kollegaer, der lægger vægt på kvalitet professionalisme og dynamik i arbejdet.
Arbejdsopgaver
Stillingen omfatter projektarbejde på flere af sektionens projekter, blandt andet projekterne Plads til Liv og DNA på FORKANT. Derudover forventer vi, at kandidaten vil indgå i udviklingsarbejde og sparring med kollegaer på tværs i sektionen.
Dine arbejdsopgaver omfatter
- daglig projektledelse af et eller flere fondsfinansierede projekter. Fra ansættelsens start primært i projektet Plads til Liv.
- udvikling af aktiviteter og materialer i projekterne i samarbejde med eksterne og interne partnere og frivillige deltagere, herunder undervisningstilbud, -materialer og kurser.
- varetagelse af undervisning i Museets citizen science-undervisningstilbud, herunder DNA & liv.
- formidling af resultater, udbredelse af projekter samt rekruttering og fastholdelse af frivillige citizen science-deltagere.
Vi forventer at du
- har en relevant uddannelse som cand. scient
- har solid praktisk erfaring med undervisning og udvikling af undervisningstilbud samt gerne erfaring med andre formidlings- og kommunikationsformater og målgrupper
- har erfaring med projektledelse og håndtering af komplekse projekter med mange interessenter
- har en grundlæggende biologisk fagviden indenfor artskendskab (især dansk natur,) DNA- og laboratoriefærdigheder samt økologi og biodiversitet generelt.
- er positiv, kreativ, hjælpsom, nysgerrig, fleksibel og en udpræget holdspiller
- har lyst til at arbejde med kollegaer med vidt forskellige faglige baggrunde i en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften
Om Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale museum for naturhistorie og et internationalt videnscenter inden for biodiversitet, natur og livets udvikling. Museet rummer omkring 14 millioner genstande indsamlet gennem 400 år samt levende samlinger med ca. 8.000 plantearter i Botanisk Have. Samlingerne danner grundlag for forskning i international klasse og for museets formidling til offentligheden.
I 2027 åbner et nyt samlet museum i Botanisk Have i hjertet af København. Her forenes forskning, samlinger og formidling i moderne rammer, der styrker både den videnskabelige profil og publikumsoplevelsen. Den nye museumsbygning rummer udstillinger, forsknings- og undervisningsfaciliteter, restaurant, butik m.m.
I en tid præget af klimaforandringer og biodiversitetstab spiller naturhistoriske museer en central rolle. Statens Naturhistoriske Museum arbejder for at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur gennem forskningsbaseret viden og formidling, der gør komplekse sammenhænge forståelige og relevante. Ambitionen er at skabe forundring, der fører til indsigt og engagement i naturens fremtid.
Museet er en del af Københavns Universitet og er en organisation i udvikling med høje faglige ambitioner, hvor samarbejde, nysgerrighed og faglighed er centrale drivkræfter.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som akademisk medarbejder i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk .
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 23. november 2026.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Marie Rathcke Lillemark, telefon 9356 5729 eller Anders P. Tøttrup, telefon 5182 6988.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 11 institutter og et museum. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Projektchef til køb og salg af kommunale ejendommeKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- FACTSPILOT - EU: MedieKonceptMBDK ApSSe og ansøg
- Projektleder til Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemerSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- ProjektlederSelectors · Odder, OdderSe og ansøg
- Product owners med flair for projektledelse til stort IT-projekt i Udviklings- og ForenklingsstyrelsenSkatteforvaltningen · Kongens Lyngby, Kongens LyngbySe og ansøg
- Projektleder til Industrial Hub ZealandNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Det Kgl. Bibliotek søger en teknisk projektlederDet Kgl. Bibliotek København · København K, København KSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleSe og ansøg
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbySe og ansøg
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøSe og ansøg
- Vicedirektør til BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet · 1350 Kbh. K