Faglærer med maskinmester baggrund til Institut for Militær Teknologi

Svanemøllens Kaserne

2100 København Ø

Lokation
2100 København Ø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Maskinchef

Om jobbet

Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet søger en erfaren og uddannelsesorienteret maskinmester til en stilling som fagområdeansvarlig og underviser på to tekniske funktionsuddannelser ved Søværnets Officersskole.

Stillingen er forankret ved instituttet og omfatter udvikling, administration og koordination af uddannelser på professionsniveau i et tværgående akademisk og militærfagligt miljø.

Her får du mulighed for at bringe din uddannelsesmæssige og tekniske erfaring i spil og sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af fremtidens tekniske officerer i Søværnet.

Om stillingen

Du får det overordnede ansvar for planlægning, udvikling og kvalitetssikring af to tekniske funktionsuddannelser. Det indebærer, at du sikrer faglig retning og sammenhæng og omsætter tekniske erfaringer og teknologisk udvikling til målrettet undervisning.

Arbejdet sker i samarbejde med Søværnets Officersskole, øvrige institutter ved Forsvarsakademiet og eksterne myndigheder, herunder Søværnets kompetencecentre og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt civile uddannelsescentre.

Undervisning og vejledning er en del af stillingen. Du skal kunne formidle komplekse tekniske problemstillinger med udgangspunkt i Søværnets virkelighed og skabe et læringsmiljø, hvor de studerende udvikler deres evne til at analysere, vurdere og handle i teknisk komplekse og operative situationer. Du bidrager desuden til udvikling af undervisningsmateriale, øvelser og prøver.

Stillingen indebærer ansvar for uddannelsesadministration og koordinering inden for den gældende studieordning. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med planlægning af moduler, koordinering af undervisere og samarbejdspartnere samt kvalitetssikring af eksaminer og evalueringer.

Du indgår samtidig i tæt dialog med øvrige fagområdeansvarlige på Forsvarsakademiet for at sikre, at uddannelserne afspejler ændringer i doktrin, teknologi og trusselsbillede.

Om os

Institut for Militær Teknologi er en del af Forsvarsakademiet og arbejder i et tværgående akademisk og militærfagligt miljø. Vi udvikler og gennemfører uddannelser, der ruster nuværende og kommende militære ledere til at forstå og anvende teknologi i en operativ kontekst.

Instituttet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde mellem civile og militære medarbejdere og en kultur præget af kollegial sparring og udviklingsorienteret tænkning. Vi samarbejder bredt internt og eksternt for at sikre, at vores uddannelser er relevante, aktuelle og fagligt solide.

Om dig

Du er en erfaren maskinmester med solid uddannelsesmæssig og teknisk baggrund. Du har indgående kendskab til drift, vedligeholdelse og teknisk drift og forstår samspillet mellem teknologi og organisation.

Du har erfaring med planlægning og ledelse af tekniske områder og er vant til at prioritere og samarbejde på tværs af fagområder. Undervisningserfaring på det naturvidenskabelige område er en fordel, men vigtigst er, at du har lyst og evne til at omsætte din praksiserfaring til struktureret og refleksionsbaseret læring.

Som person har du gennemslagskraft og integritet. Du skaber tillid og samarbejde på tværs af organisationer og formår at balancere tekniske behov og organisatoriske rammer. Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk og kan repræsentere instituttet professionelt i relevante faglige sammenhænge.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med markant faglig indflydelse i et stærkt og udviklingsorienteret miljø. Du får mulighed for at arbejde med uddannelse som et centralt redskab i udviklingen af Søværnets tekniske kapacitet og samtidig bevare en tæt kobling til den maritime virkelighed.

Du bliver en del af et institut med høj faglighed, flad ledelsesstruktur og et stærkt kollegialt fællesskab. Her er der rum for faglig fordybelse, udvikling og reel indflydelse på retning og indhold.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte instituttets chef, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen, på tlf. 4170 3747 eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Pia Knudsen, på tlf. 3266 5783.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2026. Stillingen er til besættelse snarest.

Du søger stillingen via linket. For at komme i betragtning anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser – meget gerne i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) uddanner og træner danske og internationale officerer til at løse Forsvarets og allieredes særlige opgaver. Vi skaber livslang læring gennem relevant, praksisnær og tidssvarende uddannelse og bidrager til samfundsdebatten gennem kvalificeret forskning og udvikling.

Vi forsker inden for blandt andet sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi. Forsvarsakademiet beskæftiger omkring 450 medarbejdere – både civile og militære – i stillinger som undervisere, forskere, officerer, administratorer, bibliotekarer, assistenter og kadetter.

Forsvarsakademiet har flere adresser i Danmark, men hovedparten af medarbejderne er placeret på Svanemøllens Kaserne, mens øvrige er placeret på Frederiksberg Slot, i Varde, Frederikshavn og Karup.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Faglærer med maskinmester baggrund til Institut for Militær Teknologi

Svanemøllens Kaserne · 2100 København Ø