Fuldmægtig med interesse for økonomistyring og politik
1060 København K
- Lokation
- 1060 København K
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 79.647 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Økonom
Om jobbet
Interesserer du dig for økonomistyring og politik? Og har du lyst til at komme helt ind i maskinrummet, hvor vi laver finanslov på et af de helt store velfærdsområder? Så har vi den helt rigtige stilling for dig i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets kontor for Økonomi og Analyse.
Et arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og politik Økonomi og Analyse er et alsidigt økonomikontor, der dækker hele beskæftigelsesområdet. En af vores vigtigste opgaver er at koordinere og udarbejde ministeriets bidrag til finansloven, koordinere de årlige finanslovsopfølgninger og styre ministerområdets budget på ca. 300 mia. kr. årligt. Vi arbejder tæt sammen med resten af departementet og vores styrelser samt bidrager til politiske udspil og større reformer.
Vi arbejder også tæt sammen med Finansministeriet, og du vil få bred indsigt i finanslovsprocessen, styringen af de offentlige finanser og finanspolitikken.
Om stillingen Du vil blive en del af vores team, der sidder med de lovbundne ordninger, herunder størstedelen af de statslige indkomstoverførsler (f.eks. folkepension, kontanthjælp og boligstøtte). Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Forberedelse og udarbejdelse af finansloven, herunder udarbejdelse af aktivitets- og udgiftsskøn for konkrete indkomstoverførsler
- Opfølgning på udgifter i forhold til bevillinger for konkrete indkomstoverførsler
- Betjening af ministeren og departementschefen i sager af økonomisk karakter, f.eks. sager der behandles i regeringens Økonomiudvalg
- Besvarelse af folketingsspørgsmål og andre henvendelser fra politiske aktører
- Tværgående projekter i departementet og/eller kontoret
- Tæt samarbejde med resten af departementet, vores styrelser og Finansministeriet
Opgaverne vil give dig en grundviden inden for beskæftigelsesområdet og politiske processer samt stort indblik i arbejdet med finansloven, som er helt central for arbejdet på Slotsholmen.
Om kontoret Du vil blive en del af et kontor med 36 dygtige kollegaer, en souschef og to kontorchefer. Vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling samt på at skabe gode muligheder for vores medarbejdere. Der er plads til højt humør, og vi har et rigtig godt socialt liv i kontoret.
Vi prioriterer et fagligt stærkt miljø, hvor vi hjælper hinanden og i fællesskab løfter niveauet for vores arbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver til, når vi sparrer med hinanden – og når vi tør stille spørgsmål ved, om vi gør tingene på den bedste måde.
Vi lægger derfor stor vægt på, at du er en god kollega, der bidrager til fællesskabet. Du skal have lyst til at tage ansvar for dine egne opgaver, men også være den, der giver en hånd med, når en kollega har brug for det, eller når en ny opgave pludselig lander.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du
- Har en samfundsvidenskabelig profil, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller lignende
- Har flair for tal og kan begå dig i Excel
- Har evnen til både at se det store billede og grave dig ned i detaljerne
- Er god til at formidle komplekst materiale kort og letforståeligt
- Er god til at samarbejde på tværs – både internt i ministeriet og med eksterne samarbejdspartnere
- Har lyst til at arbejde i en politisk organisation tæt på Christiansborg
Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Kendskab til beskæftigelsesområdet, offentlig økonomistyring og arbejdet i centraladministrationen er en fordel, men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter i januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.
Dit daglige arbejdssted er Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Normann Pedersen på tlf. 2466 3290 / mail [email protected] eller fuldmægtig Emil Bajda Kildevang på tlf. 2932 1022 / mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets HR på tlf. 7220 5272.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send dit motiverede CV og dine eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 19. november 2026. Du skal ikke sende en klassisk motiveret ansøgning, men tilføje i dit CV, hvad din motivation er for at søge stillingen, samt hvorfor du passer til rollen.
Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 48.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Økonomimedarbejder til Psykiatriens VikarcenterRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Økonom til finanslov og budget- og bevillingssagerBygningsstyrelsen · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Økonomikonsulent til Økonomi og AnalyseCenter for Økonomi og HR · Thisted, ThistedSe og ansøg
- Økonomimedarbejder til Styringssektionen ved Supply Chain i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Økonomipartnere til økonomistyring i en stor it-organisationSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Konsulent med flair for økonomiske opgaver til Sekretariat for Social og SundhedFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Har du lyst til at arbejde med trafikale analyser?Trafikstyrelsen · København V, København VSe og ansøg
- Erfaren økonom med stærk faglighed inden for finanslovsarbejde og statslig økonomistyring til centralt økonomikontorSkatteforvaltningen · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Lektor i børns og unges trivselAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Adjunkt eller lektor i socialt arbejde og organisering af sociale ydelserAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Fuldmægtig med interesse for økonomistyring og politik
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · 1060 København K