Fysioterapeut til rehabiliteringsafdelingen, Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden

Varde Kommune

6800 Varde

Lokation
6800 Varde
Virksomhed
Varde Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Fysioterapeut

Om jobbet

Brænder du for det neurologiske speciale og vil du være med på holdet til at forme Region Syddanmarks (nye) specialiserede rehabiliteringstilbud på Lunden? Så er det lige dig vi søger.

Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden

Som følge af Sundhedsreformen overgår Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden pr. 1. januar 2027 fra Varde Kommune til Region Syddanmark. Du får en enestående mulighed for at blive en del af et specialiseret rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade med mulighed for både at udvikle dig mono- og tværfagligt.

Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden består af

  • Rehabiliteringsafdelingen med 10 pladser til midlertidige rehabiliteringsophold efter sundhedslovens § 140.
  • Lundbo med 23 døgnpladser til borgere med vedvarende behov for støtte, pleje og vedligeholdende træning.
  • Aktivitets- og samværstilbud for op til 8 borgere dagligt.

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og en helhedsorienteret indsats omkring borgeren. Gennem et tæt tværfagligt samarbejde understøtter vi borgernes udvikling, læring og trivsel både fysisk, kognitivt og socialt.

Rehabiliteringsafdelingen

Som fysioterapeut bliver du en del af vores rehabiliteringsafdeling med 34 engagerede og fagligt stærke kolleger fordelt på 4 fysioterapeuter, 6 ergoterapeuter, 1 audiologopæd, 2 socialpædagoger, 14 social- og sundhedsassistenter og 7 social- og sundhedshjælpere.

Fysioterapeuterne varetager træning og behandling af borgere med erhvervet hjerneskade ud fra en evidensbaseret praksis med afsæt i neuroplastiske principper for træning og læring. Træningen foregår både individuelt og på hold.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af

  • Undersøge og teste borgerens fysiske funktionsniveau
  • Planlægge, gennemføre og evaluere fysioterapeutiske indsatser
  • Varetage genoptræning og specialiseret rehabilitering efter sundhedslovens § 140
  • Arbejde målrettet med mobilisering, gangfunktion, forflytninger, balance og fysisk aktivitet i hverdagsaktiviteter
  • Varetage bassintræning i Lundens varmtvandsbassin.
  • Træning af arm- og håndfunktion i tæt samarbejde med ergoterapeuterne.
  • Vurdere behov for hjælpemidler og korrekt brug af disse.
  • I samarbejde med teamet, integrere aktivitet og rehabilitering i dagens rutiner og plejesituationer.
  • Bidrage til fælles mål sammen med borgeren, pårørende og relevante faggrupper
  • Bidrage og lyst til udvikling af faglig praksis

Lunden er en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, gode kolleger og et godt socialt arbejdsmiljø. Ved opstart får du tilknyttet en mentor, som understøtter din introduktion og sikrer et godt grundlag for din videre udvikling i stillingen.

Vi søger en fysioterapeut, som

  • Brænder for arbejdet med mennesker med erhvervet hjerneskade.
  • Har interesse for det neurologiske speciale og ikke er bange for at fordybe og tilegne sig ny viden.
  • Er nysgerrig, reflekterende og udviklingsorienteret.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i det monofaglige og tværfaglige samarbejde.
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø med engagement og godt humør.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Margrethe Als på mail: [email protected] eller telefon 79 94 87 48.

Du er også velkommen til at kontakte fysioterapeut og tillidsrepræsentant Wendy Petersen-Martin på mail: [email protected] . eller telefon 51507648 mellem 8:00-9:00.

Du kan læse mere om os på www.lunden.vardekommune.dk .

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter. Arbejdstiden er placeret på hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00. Derudover indgår lørdagsvagt cirka hver 4. uge i tidsrummet kl. 8.00-14.00.

Ansøgningsfrist: søndag den 22. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Danske Regioner. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026 . Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER .

Vi gør opmærksom på, at Lunden har røgfri arbejdstid.

Ansøgning og CV sendes elektronisk.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fysioterapeut til rehabiliteringsafdelingen, Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden

Varde Kommune · 6800 Varde