Genbrugsvejleder til fuldtidsstilling i Aabybro
9220 Aalborg
- Lokation
- 9220 Aalborg
- Virksomhed
- Nordværk I/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 3. november 2026
- Kategori
- Renovationsarbejder
Om jobbet
Nordværk søger en genbrugsvejleder, der med engagement og godt humør vil tage del i arbejdet med at servicere borgere og virksomheder på vores genbrugsplads i Aabybro.
Vi er en virksomhed med over 650 medarbejdere, og en af kerneopgaverne er at drive genbrugspladser i Nordjylland. Vores primære mål er at sende mest muligt affald til genbrug og genanvendelse, og det er her, du kommer ind i billedet.
I stillingen vil du få arbejde på Nordværks genbrugsplads i Aabybro.
Om jobbet
Som genbrugsvejleder har du, i tæt samarbejde med kollegerne på pladsen, ansvaret for at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladsen.
Dine primære opgaver er at
- Vejlede borgere og virksomheder om korrekt sortering af affald
- Være ambassadør for Nordværk og bidrage til den grønne omstilling
- Sikre, at genbrugspladsen fremstår indbydende og klar til kunderne
- Pakke og klargøre affald til videre transport
- Betjene arbejdskøretøjer, når der skal læsses og flyttes containere
- Vedligeholde maskiner og materiel samt holde genbrugspladsen pæn og ryddelig
- Håndtere mindre administrative opgaver i forbindelse med bestilling af transport
Det forventer vi af dig
- Du møder folk med et smil og er udadvendt og hjælpsom
- Du har måske erfaring fra servicefag – måske ikke, men du har den rette indstilling
- Du kan kommunikere godt på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Du trives med at arbejde ude hele året
- Du kan bruge en computer til husbehov
- Truckcertifikat og erfaring med maskiner er et plus - men ikke et krav
Det kan du forvente af os
En arbejdsplads med god energi og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt samarbejde.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og socialt.
Du får en grundig sidemandsoplæring, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver.
Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, og der skal forventes arbejde i dag- og aftentimer samt weekender og helligdage.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis. Som en del af vores fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø har vi røgfri arbejdstid.
Interesseret?
Så send os en ansøgning senest tirsdag den 3. november 2026.
Samtaler forventes afholdt mandag den 9. november 2026 i Aabybro.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Ole Kjærsgaard Christensen, afdelingsleder genbrugspladser Jammerbugt kommune
Mail: [email protected]
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 650 medarbejdere. Nordværk ønsker at være en sund og attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje.
Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- ARC søger servicemindede renovationsmedarbejdereARC · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Afløser til dagrenovation i VejenMeldgaard Miljø A/S · Vejen, VejenSe og ansøg
- Genbrugspladsvejleder til genbrugspladserne i Frederikshavn KommuneFrederikshavn Forsyning A/S · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Genbrugsvejledere til Nordværks genbrugspladser i AalborgNordværk I/S · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Faste chauffører til tømning af affaldskurve i København – stort kørekort, førerkort og EU-chaufføruddannelse er et kravKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Afløsere til dagrenovation i TønderMeldgaard Miljø A/S · Løgumkloster, LøgumklosterSe og ansøg
- Servicemedarbejder til ARGOs genbrugsbutikkerARGO Koncernservice A/SSe og ansøg
- JKS søger pladsmedarbejder Pladsmedarbejder til jern- og metalgenanvendelse – med mulighed for fastansættelseJKS a/s, Aalborg · korsør, korsørSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Lillerød Kirke – 30 timer om ugenLILLERØD MENIGHEDSRÅD · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Tømrer / Snedker søgesBoligforeningen B42 · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- FLEKSJOB: Er du sælgeren, der kan åbne dørene til nye kunder for Huset Ventures systue?Huset Venture - Danmark · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sundhedsfaglig leder søgesRegion Hovedstaden · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Dansklærer til 3. årgang på Kalvebod Fælled SkoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Grundet opnormering søger Team 3 på Bakkehuset pædagogisk personaleRingkøbing-Skjern Kommune · Videbæk, VidebækSe og ansøg
- En fast lærerstilling til specialcenter Øst ved Spjald SkoleRingkøbing-Skjern Kommune · Spjald, SpjaldSe og ansøg
- Rengøringsassistent søges til industrirengøring i FårevejleJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Genbrugsvejleder til fuldtidsstilling i Aabybro
Nordværk I/S · 9220 Aalborg