Generalist til koordineringsopgaver i UFST

Skatteforvaltningen

2000 Frederiksberg

Lokation
2000 Frederiksberg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Vil du være med til at skabe overblik, fremdrift og stærke samarbejder på tværs af en af statens mest komplekse organisationer?

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger vi en generalist, der har lyst til at arbejde med tværgående procesledelse, koordinering og ledelsesbetjening inden for tilsyn og revision.

Din rolle

Du bliver en del af kontoret Tilsyn og Revisioner, som understøtter og koordinerer revisioner og tilsyn på tværs af styrelsen. Kontoret fungerer som ind- og udgang for revisioner og tilsyn udført af Rigsrevisionen, Skatte- og Vækstministeriets Koncernrevision samt It-tilsynet.

Du får en central rolle i at skabe fremdrift og koordinering i opgaver med stor ledelsesmæssig og politisk bevågenhed, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelsen, departementet, revisions- og tilsynsmyndigheder samt mange forskellige fagligheder i organisationen.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • koordinere tværgående revisions- og tilsynsprocesser og sikre fremdrift i leverancer
  • understøtte dialog og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • udarbejde notater, mødemateriale og oplæg til ledelsen
  • skabe struktur og overblik i opgaver med mange interessenter og korte frister
  • bidrage til formidling og involvering på tværs af organisationen.

Du kan forvente at få ansvar for udfordrende opgaver samt mulighed for at præge opgaveløsningen og udvikle dig fagligt.

Hvem er du?

Vi søger kandidater med en samfundsvidenskabelig, økonomisk eller humanistisk kandidatuddannelse med nogle års erfaring med lignende opgaver inden for koordinering og ledelsesbetjening, gerne i staten eller en kommune.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du

  • har erfaring inden for risikostyring
  • har erfaring med ledelsesrapportering
  • har erfaring med at drive komplekse processer.

Vi forventer, at du

  • arbejder struktureret og er god til at skabe fremdrift
  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • trives i samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • tager ansvar og følger opgaver til dørs
  • har lyst til at lære nyt og udvikle dig i rollen.

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du

  • en stejl læringskurve og egne ansvarsområder
  • erfaring med ledelsesbetjening og tværgående styring i staten
  • et stærkt fagligt fællesskab med hjælpsomme kolleger
  • en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader
  • fleksibilitet og god balance mellem arbejde og fritid.

Vi lægger vægt på sparring, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen, og vi har fokus på din udvikling. Stillingen er blandt andet en god mulighed for at udvikle dine kompetencer ift. procesledelse, styring, ledelsesbetjening og udviklingsopgaver i staten.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning og CV via linket. ”Søg stillingen” senest den 6. november 2026. Samtaler afholdes løbende med henblik på ansættelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kathrine Gam på tlf. 72 37 93 90.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test og/eller case.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Generalist til koordineringsopgaver i UFST

Skatteforvaltningen · 2000 Frederiksberg