Specialister med regnskabsforståelse til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet

Skatteforvaltningen

2630 Taastrup

Lokation
2630 Taastrup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Har du en detektiv gemt i maven, og er du god til at følge spor? Vil du bruge din viden om regnskab, moms og skatter til løsning af forskellige typer af svigssager indenfor skatte- og afgiftsområdet og understøtte politiets indsats i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet? Så læs med her!

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen

Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet. Det er en opgave, der har stor politisk- og mediemæssig bevågenhed, da området har fundamental betydning for samfundet og den enkelte danskers retsfølelse og tillid til Skatteforvaltningen. Særlig Kontrol arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder kædesvig, rocker- og banderelateret økonomisk kriminalitet og hvidvask.

Vores kontor Særlig Kontrol 12 er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet og Hvidvask II, som pt. tæller 120 medarbejdere fordelt på i alt 6 enheder. Centeret ledes af en underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center ser vi interessenthåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Vi følger nøje udviklingen af nye svigstrends, hvor data og analyse giver nye og væsentlige perspektiver på vores myndighedsopgave.

Opgaven med at understøtte politiets indsats mod økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet varetages i fællesskab med Særlig Kontrol 13, som vi har tæt samarbejde med. Vores kontor består pt. af 21 medarbejdere, der alle bidrager til opgaven. Det sker ved skrivebordet, gennem udgående kontroller og ved bistand til politiet ved aktioner, afhøringer og ransagninger. Vi har således et tæt samarbejde med de forskellige politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Kontoret deltager i de tværgående efterforskningsgrupper under ledelse af NSK i Ejby, Glostrup, hvor du efter grundig oplæring og med erfaring fra sagsbehandling i Skattestyrelsen, skal være indstillet på at kunne indgå i turnusordning ved midlertidigt udlån til NSK.

Kontrol med henblik på at afdække kædesvig, stråmandsvirksomheder og hvidvask

Som vores nye specialist vil du i tæt samarbejde med dine kollegaer varetage opgaver fra A til Z; herunder:

  • gennemføre komplekse kontroller af enkeltpersoner, virksomheder og selskaber med henblik på at afdække organiseret svig, bl.a. kædesvig, fakturafabrikker, stråmandsvirksomheder og hvidvask
  • yde bistand til Politi og Anklagemyndigheden i forbindelse med konkrete sager, opgørelser, kontroller, ransagninger og vidneudsagn
  • sikre et tæt og tillidsfuldt samarbejde med andre enheder og myndigheder.

Nysgerrig og videbegærlig regnskabsprofil med stærke kommunikative kompetencer

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx SKATs fuldmægtig uddannelse, skatterevisor, professionsbachelor i skat, anden revisionsmæssig uddannelse som cand.merc. (aud. eller jur.), HD(R) eller lignende. Alternativt har du gennem din erhvervserfaring opnået gode kompetencer og forudsætninger for at arbejde med både regnskab-, moms- og skattemæssige opgaver. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med skat, moms og regnskabsaflæggelse og ser gerne, at du er vant til at arbejde med afsæt i data.

Bliv en del af et kompetent læringsmiljø

Vi tilbyder et udfordrende job med stor indflydelse på egne opgaver. Du bliver en del af et team, hvor videndeling, faglig stolthed og anerkendelse er med til at skabe et positivt arbejdsmiljø, og hvor trivsel og arbejdsglæde er i højsædet. Du får en høj grad af fleksibilitet og bliver inddraget i opgaveplanlægning og -løsning, så job og familieliv hænger sammen.

Fra første dag har vi fokus at få sat dig godt ind i vores opgaver, så du kommer godt fra start. Du vil få grundig oplæring i hvordan vi bekæmper skatte- og afgiftssvig. Udviklingsmulighederne er mange, og du vil få rig mulighed for at dygtiggøre dig på interne og eksterne kurser, der er relevante for din udvikling – bl.a. har vi i Særlig Kontrol udviklet, Svigsakademiet, som indeholder en række moduler over forskellige emner og temaer, målrettet vores medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale senest fredag den 6. november 2026 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik på telefon 7237 1372 eller souschef Nicolai på telefon 7237 3775.

Inden ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest. Der kan indgå en opgavecase samt et testforløb med personanalyse og logisk test for ansøgere, der går videre i processen.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er pr. 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted er Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Specialister med regnskabsforståelse til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet

Skatteforvaltningen · 2630 Taastrup