Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasse

Lokation
6980 Tim
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

Brænder du for danskfaget, og har du lyst til at skabe undervisning, der vækker elevernes nysgerrighed og lyst til at læse, skrive og deltage? Er du samtidig god til at skabe relationer og et trygt klassefællesskab? Så vil vi gerne høre fra dig.

På Tim Skole oplever vi stor elevtilgang og opretter derfor en ekstra 7. klasse. Vi søger en dansklærer, der sammen med gode kolleger vil være med til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab for en dejlig elevgruppe.

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. januar 2027. Ønsker du deltid, er vi også åbne for det.

Danskfaget som omdrejningspunkt – plads til dine øvrige fag

Vi søger dig, der har dansk som undervisningsfag og lyst til at undervise i overbygningen. Du holder af at fordybe dig i faget og kan gøre dansk levende, undersøgende og vedkommende for elever med forskellige forudsætninger og skabe sammenhæng mellem faglig udvikling, trivsel og fællesskab.

Dine øvrige undervisningsfag er vi nysgerrige på. Vi har mulighed for at tilpasse fagfordelingen, så vi sammen kan sammensætte en stilling, der passer til dine kompetencer og skolens behov.

Hos os får du

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med sparring og samarbejde om eleverne og undervisningen.
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og betydelig indflydelse på anvendelsen af din forberedelsestid.
  • En ledelse, der møder dig med tillid og bakker dig op i hverdagen.
  • Kort vej fra idé til handling og mulighed for at bidrage til skolens udvikling.
  • Moderne og nyrenoverede faciliteter med grønne områder og idrætscenter tæt på.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet lærer med dansk som undervisningsfag.
  • Er en tydelig og nærværende klasserumsleder, der møder eleverne med positive forventninger.
  • Skaber gode relationer og har blik for den enkelte elevs deltagelse i fællesskabet.
  • Har lyst til at udvikle undervisningen sammen med kolleger og indgå i et åbent samarbejde med forældrene.
  • Møder eleverne med afsæt i Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne- og Ungesyn.

En skole med fællesskab og opbakning

Tim Skole er en folkeskole med 210 elever fra 0.-9. klasse. Personalet består af 17 lærere og 2 pædagoger. Derudover har vi en SFO og klub med omkring 60 børn og 6 ansatte.

Vi har moderne og nyrenoverede faciliteter og er omgivet af grønne områder med kort afstand til idrætscenteret. Det giver gode muligheder for varieret undervisning og bevægelse i skoledagen.

Vi oplever stor opbakning fra vores forældre og har et tæt og værdifuldt samarbejde med lokalsamfundet.

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere eller aftale et besøg, så du kan opleve skolen og få en snak om dine muligheder hos os.

Kontakt skoleleder Jakob Agerbo på 29 63 63 66 eller viceskoleleder Malene Villadsen på 25 13 06 39 .

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Søndag 22/11 og samtaler afholdes tirsdag 24/11.

Vi søger én ny kollega og annoncerer stillingen med både en danskfaglig og en matematikfaglig profil. Vi kan tilpasse fagfordelingen og lægger stor vægt på at finde det rette match til skolen.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasse

Ringkøbing-Skjern Kommune · 6980 Tim