Gentofte Kommune søger to specialpædagogiske konsulenter
2920 Charlottenlund
- Lokation
- 2920 Charlottenlund
- Virksomhed
- Gentofte Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Vil du skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og bygge bro mellem specialpædagogisk praksis og skolevisitation?
Vi søger to konsulenter med solid viden om undervisning, pædagogik og didaktik. Du skal understøtte skolernes arbejde med fællesskaber, der løfter, og bidrage til kvalificeret sagsbehandling i det centrale skolevisitationsudvalg.
Om jobbet
I Gentofte Kommune arbejder vi ud fra skolevisionen ”Dannelse til livet og verden” . Vi vil skabe et godt skoleliv med fællesskab og fordybelse – også for børn og unge med særlige behov.
Derfor er vi i gang med et større kompetence- og kvalitetsudviklingsarbejde på specialundervisningsområdet. Målet er at styrke skolernes kompetencer og udvikle strukturer, så flere elever trives, lærer og udvikler sig i tilknytning til almenområdet.
Som specialpædagogisk konsulent får du en central rolle i dette arbejde. Du kombinerer praksisnær vejledning på skolerne med sagsbehandling og understøttelse af det centrale skolevisitationsudvalg.
Du får base på Gentofte Rådhus og en udgående funktion på skolerne, herunder i de centralt visiterede specialundervisningstilbud. Her yder du konkret sparring om blandt andet elevers støttebehov, indstillinger til visitation og tilbagevenden fra specialiserede tilbud til almenområdet.
Du samarbejder tæt med skoleledelser, medarbejdere, forældre, PPR og Familie og Sundhed. Samtidig bidrager du til at formidle og gennemføre visitationsudvalgets afgørelser inden for rammerne af folkeskoleloven og bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Dine opgaver
Specialpædagogisk vejledning og udvikling
- Rådgive skoler, medarbejdere og ledelser om konkrete sager, elevgrupper og specialpædagogiske indsatser.
- Bidrage til kompetence- og kvalitetsudvikling i specialundervisningstilbuddene og i almenundervisningen med særligt fokus på didaktik, der styrker fællesskab og deltagelse.
- Understøtte elevers tilbagevenden fra specialiserede tilbud til almenområdet.
Sagsbehandling og visitation
- Koordinere sagsforløb mellem skole, PPR, forældre, specialtilbud og forvaltning.
- Kvalitetssikre visitationsindstillinger og sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste.
- Forberede sager til det centrale skolevisitationsudvalg.
- Formidle og følge op på afgørelser og revisitationer.
- Bidrage til klagebehandling og genvurdering af afgørelser.
- Rådgive skoleledelser om myndighedsopgaver på specialundervisningsområdet.
Dit team og din arbejdsplads
Du bliver en del af Specialpædagogisk Udviklingsteam, som består af fire specialpædagogiske konsulenter, to administrative konsulenter og en teamleder, som du refererer til.
Vi arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder og faglige resultater for eleverne, god dialog med borgerne samt kvalitet og gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Vi er grundige og vedholdende – og værner om et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt.
Skolevisitationen er organiseret under direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid. Skoleområdet omfatter blandt andet 12 folkeskoler, heraf én specialskole, 12 skolefritidsordninger (GFO’er) og ni fritidscentre.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med betydning for børn og unges skoleliv.
- Et ambitiøst skolevæsen med fokus på udvikling af specialundervisningsområdet.
- En varieret hverdag med både praksisnær udvikling og myndighedsopgaver.
- Stort handlerum og ansvar.
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med tæt samarbejde på tværs.
Om dig
Du har konkret erfaring fra folkeskole- og specialundervisningsområdet, kendskab til relevant lovgivning og en relevant uddannelse som lærer eller pædagog – gerne suppleret med specialpædagogisk videreuddannelse.
Vi lægger desuden vægt på, at du
- Har et ressourceorienteret børnesyn og kan omsætte specialpædagogisk viden til konkrete handlemuligheder.
- Kan rådgive om elever med særlige behov og samarbejde respektfuldt med forældre, også når de står i en sårbar situation.
- Kan navigere i et område med mange aktører, interesser og hensyn.
- Har kendskab til og motivation for forvaltningsarbejde og god sagsbehandlingsskik.
- Kommunikerer klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
- Kan træffe beslutninger og stå på mål for dem, samtidig med at du søger meningsfulde løsninger gennem dialog.
- Arbejder struktureret, prioriterer i en travl hverdag og følger opgaver til dørs.
- Er stærk i relationer og trives med samarbejde.
Praktiske oplysninger
- Ansøgningsfrist: 15. november 2026 kl. 23.59.
- Samtaler: 19. og 20. november 2026.
- Arbejdstid: Begge stillinger er på fuld tid, 37 timer om ugen i gennemsnit.
- Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhenter Gentofte Kommune straffe- og børneattest.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du være med til at omstille kommunernes økonomi og fremtidssikre velfærden?KL · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kvalitetsrådgiver til videregående uddannelse (special- eller chefkonsulent)Zealand - Sjællands Erhvervsakademi · Køge, KøgeSe og ansøg
- Konsulent til Staben i ArbejdsmarkedsområdetNorddjurs Kommune · Grenaa, GrenaaSe og ansøg
- Sekretariatsleder og formidlingsansvarlig til Institut for Strategi og Krigsstudier (projektansættelse)Svanemøllens Kaserne · København Ø, København ØSe og ansøg
- Akademiker/Specialkonsulent til beredskab og forsyningssikkerhed for lægemidler og medicinsk udstyrLægemiddelstyrelsen · København S, København SSe og ansøg
- Sagsbehandler for landmilitære hovedkvarterer til International Policysektion 1 i ForsvarsstabenSvanemøllens KaserneSe og ansøg
- Fagchef for GeoteknikBanedanmarkSe og ansøg
- Lægemiddelinspektør - GCPLægemiddelstyrelsen · København S, København SSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- PPR-konsulent med stærk skole- og undervisningsfaglig profil til PPR StevnsStevns Kommune · Store Heddinge, Store HeddingeSe og ansøg
- Executive Thai Chef assistantWokshop Slagelse · Valby, ValbySe og ansøg
- Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timerKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger flere studerende til Butik, Billet & Gæsteservice på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Statens Naturhistoriske Museum søger formidlingsværterKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Fleet Manager til strategisk flådestyring og ressourceledelse i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- ToRVEhallerne søger en natportier 25-30 timer ugentlig.TORVEHALLERNE A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kom til et erfarent team og udvikl fremtidens kræftsygepleje sammen med os - Vil du have et job, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Gentofte Kommune søger to specialpædagogiske konsulenter
Gentofte Kommune · 2920 Charlottenlund