GFO-leder til Munkegårdsskolen

Gentofte Kommune

2870 Dyssegård

Lokation
2870 Dyssegård
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Daglig leder, institution for børn og unge

Om jobbet

Munkegårdsskolen søger en GFO-leder pr. 1. januar 2027.

Kunne du tænke dig at arbejde på en fantastisk skole og være en del af et sjovt, fagligt og nærværende ledelsesteam med højt til loftet? Så søger Munkegårdsskolen en fagligt velfunderet og nærværende leder, som brænder for at være med til at løfte fritidspædagogikken i tråd med Gentofte Kommunes nye skolevision.

Du bliver en del af et dynamisk ledelsesteam, som er optaget af den hele skoledag for alle børn. Det gør vi i samspil med medarbejdere, skolebestyrelse og forældre. Du træder ind på en veldrevet skole, præget af systematik og god økonomi. Vi ønsker en kollega, der kan navigere i krydspres i en travl hverdag og bidrage med positiv energi til en skole, hvor traditioner og sammenhængskraft vægtes højt.

Munkegårdsskolens GFO er en integreret og vigtig del af Munkegårdsskolens hele skoledag. På GFO-en møder du fjorten engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der både er en aktiv del af eleverne fra 0.-3. klasses skoledag og fritid. I fritidsdelen tilbyder vi bevægelse, fordybelse, udvikling, sjov og ballade. Der er et tæt samarbejde i hverdagen mellem pædagoger og lærere for at skabe en sammenhængende skoledag for alle elever. Vi søger en leder, der er relationelt stærk, og som vil gå forrest, når hverdagen ruller.

Vi tilbyder

  • en GFO og skole som sætter pris på fællesskabet og sammenholdet
  • ca. 250 glade børn med lyst til læring og en aktiv fritid
  • gode fysiske rammer både i GFO og skole
  • en GFO og skole med stærk forankring i lokalmiljøet og med ressourcestærke engagerede forældre
  • en GFO og skole med fokus på, at elevens læring og trivsel skal gå hånd i hånd i et forpligtende pædagogisk fællesskab
  • et skolevæsen og et fritidsområde, hvor du vil møde krav og forventninger til høj faglighed i opgaveløsningen
  • et skolevæsen og et fritidsområde med gode traditioner for samarbejde på tværs af skoler sammen med skoleforvaltningen
  • et stærkt og relationelt ledelsesteam med masser af humor og grin i hverdagen

Vi søger en GFO- leder der

  • får personaleansvar for det pædagogiske personale i GFO-en
  • har erfaring med sikker drift og strukturer i hverdagen herunder skemalægning, vikardækning og overblik over arbejdstid
  • har erfaring med og vil gå forrest i arbejdet med vores pædagogiske udvikling
  • har stærke kommunikative evner, og som vægter et godt arbejdsmiljø og samarbejdet med personale, børn og forældre
  • kan lytte, motivere og være tydelig i sine forventninger
  • holder af hverdagen og er synligt til stede blandt børn og personale hver dag
  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund, erfaring og gerne relevant efter- og videreuddannelse

Yderligere oplysninger

Stillingen ønskes besat pr. d. 1. januar 2027.

Se og læs mere på https://munkegaardsskolen.aula.dk/

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Nikolaj Madsen på tlf. 39 98 56 52 eller på mail [email protected] for yderligere oplysninger.

Første ansættelsessamtale vil blive afholdt den 24. eller 25. november på Munkegårdsskolen.

For de kandidater der udvælges til en eventuel 2. samtale, vil der blive præsenteret en case og vi indhenter referencer efter nærmere aftale.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om at der, ved ansættelse på børne- og ungeområdet, skal indhentes børne- og straffeattest.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

GFO-leder til Munkegårdsskolen

Gentofte Kommune · 2870 Dyssegård