Global Mobility Specialist

BMS A/S

9400 Nørresundby · Delvist remote

Lokation
9400 Nørresundby · Delvist remote
Virksomhed
BMS A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026
Kategori
HR-konsulent

Om jobbet

Vil du arbejde med international medarbejdermobilitet i en global virksomhed, hvor din specialistviden gør en forskel?

Hos BMS Heavy Cranes arbejder vores medarbejdere på projekter på tværs af landegrænser. Det skaber en spændende og kompleks hverdag, hvor international koordinering, compliance og effektive løsninger er afgørende.

Vi søger en Global Mobility Specialist, der trives med ansvar, internationale kontaktflader og komplekse problemstillinger. Du bliver en del af vores HR-afdeling.

En rolle med højt tempo, ansvar og mange snitflader

Som Global Mobility Specialist får du en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere kan arbejde på tværs af landegrænser - korrekt, effektivt og i overensstemmelse med gældende regler.

Du får en alsidig hverdag med selvstændigt ansvar, skiftende prioriteter og tæt samarbejde med både interne kollegaer og eksterne rådgivere. Her er der kort fra beslutning til handling, og du får mulighed for at sætte dit præg på processer og arbejdsgange.

Opgaver omfatter eksempelvis

  • Udarbejdelse af udstationeringsaftaler og koordinering af udstationeringer fra start til slut.
  • Immigration, visum og arbejdstilladelser i samarbejde med eksterne specialister.
  • Social sikring, koordinering og ansøgninger.
  • Udstationeringsdirektivet (Posted Workers Directive) og landespecifikke anmeldelser og registreringer
  • Koordinering af internationale skatteforhold og shadow payroll i samarbejde med eksterne rådgivere.
  • Samarbejde med projektledere, interne stakeholders, medarbejdere og eksterne rådgivere.
  • Udvikling og optimering af global mobility-processer.

Faglige kompetencer

Du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand. merc., HA (jur.), cand.merc.(jur.) eller lignende og gerne nogle års erfaring med global mobility, udstationering, international HR, skat eller payroll – f.eks. fra en international virksomhed.

Du har kendskab til regler og compliancekrav inden for immigration, social sikring, udstationering og international beskatning, og du er vant til at samarbejde med interne og eksterne specialister og rådgivere.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, tager naturligt ejerskab og trives med at finde løsninger i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Du er kommunikativt stærk, handlekraftig og formår at skabe overblik - også når opgaverne er komplekse, og tempoet er højt.

Du taler og skriver flydende engelsk.

Arbejdspladsen og det faglige miljø

BMS Heavy Cranes er en global projektvirksomhed med aktiviteter på tværs af lande og kontinenter. Vi har en uformel og løsningsorienteret kultur, korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med erfarne kollegaer og specialiserede eksterne samarbejdspartnere, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring.

Vi tilbyder

Ud over en spændende specialistrolle med ansvar og internationalt udsyn tilbyder vi

  • Pensionsordning og sundhedsordning.
  • God kantineordning og adgang til fitnessfaciliteter.
  • Fleksible arbejdstider og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø.
  • Sociale arrangementer og medarbejderaktiviteter.

Arbejdsstedet er vores hovedkontor i Nørresundby med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Kaptain, Chief Legal & HR Officer på tlf. 20 72 24 33.

Er du klar til at bringe din specialistviden i spil i en international virksomhed?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Tryk på knappen "Søg stillingen" og send os din ansøgning.

Ansøgningsfristen er mandag den 30. november 2026. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

BMS Heavy Cranes er en førende global projektvirksomhed med unikke kompetencer inden for store løfteopgaver, servicering af vedvarende energiløsninger og infrastrukturprojekter, hovedsageligt inden for vindmølleindustrien.

Vi er 100 % danskejet og en del af Enggaard-koncernen. Vi er en velkonsolideret virksomhed og består i dag af ca. 500 fastansatte, engagerede medarbejdere fordelt på ca. 20 udenlandske enheder på fem kontinenter. Vi opererer i en række europæiske lande samt f.eks. USA, Canada, Australien, Taiwan, Sydkorea og flere lande i Afrika. Med vores globale tilstedeværelse ønsker vi at præge den grønne omstilling på verdensplan. Vores hovedkontor ligger i Nørresundby.

Vi er en organisation med et højt tempo, hvor der fokuseres på løsninger og gode kunderelationer. Værdier med særligt fokus er: konstant fokus på løsninger, fleksibel planlægning, ledelsen går forrest, altid at have den rette attitude samt at bruge smil og humor i hverdagen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Global Mobility Specialist

BMS A/S · 9400 Nørresundby · Delvist remote