Oversygeplejerske til nye sundhedsomsorgspladser i Varde
6700 Esbjerg
- Lokation
- 6700 Esbjerg
- Virksomhed
- Region Syddanmark
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Ledende sygeplejerske
Om jobbet
Vil du sætte retning for sygeplejen, udvikle medarbejderne og skabe en ny afdeling med høj faglighed og trivsel? I helt nye rammer? Hvordan skaber vi de bedste rammer for borgere med behov for pleje, behandling og rehabilitering – og samtidig en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og lykkes med deres faglighed?
Det får du mulighed for at svare på som oversygeplejerske for en ny regional afdeling med sundhedsomsorgspladser i Varde.
Fra 1. januar 2027 får regionerne ansvar for at etablere og drive sundhedsomsorgspladser som led i sundhedsreformen. Esbjerg Grindsted Sygehus etablerer 109 pladser fordelt på Fanø, Esbjerg, Varde, Vejen og Billund Kommuner. I Varde Kommune etableres 20 pladser i Varde.
Du får en unik mulighed for at opbygge en ny afdeling og skabe en fælles retning for faglig udvikling, medarbejdertrivsel og drift.
Sygepleje, der gør en forskel Sundhedsomsorgspladserne er et tilbud til borgere med behov for en målrettet sundhedsfaglig og rehabiliterende indsats. Opgaverne spænder fra kliniske observationer, pleje og behandling til ernæring, genoptræning og basal palliation.
Du skal skabe rammerne for et fagligt miljø, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og fast tilknyttede læger samarbejder om sikre og sammenhængende borgerforløb. Samtidig skal medarbejderne have mulighed for at udvikle deres kompetencer og opleve mening, indflydelse og faglig stolthed i hverdagen.
Din ledelsesopgave: Retning, følgeskab og trivsel Du får det samlede faglige, personalemæssige og driftsmæssige ansvar for 20 sundhedsomsorgspladser.
En central opgave bliver at samle medarbejderne om en fælles kultur med tydelige mål, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Gennem synlig og nærværende ledelse skal du skabe tillid, involvering og engagement samt understøtte en arbejdsplads, hvor medarbejderne tager ansvar og lykkes sammen.
Det ekstra særlige ved denne opgave er, at medarbejdere og borgere skal flytte fysiske rammer 1. januar, så hvis du kan starte lidt før 1. januar, er det meget velkomment, så du kan nå at komme med i ”flyttestemningen”.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- Sætte retning for afdelingens faglige og organisatoriske udvikling.
- Sikre høj sygeplejefaglig og tværfaglig kvalitet, patientsikkerhed og en rehabiliterende tilgang.
- Skabe en fælles kultur og gode arbejdsgange på tværs af matriklerne.
- Styrke medarbejdertrivsel, samarbejde og faglig udvikling gennem dialog og involvering.
- Balancere faglige ambitioner, ressourcer og drift.
- Udvikle samarbejdet med hospitaler, almen praksis og kommunale tilbud.
- Sikre driften i helt nye fysiske rammer.
Vi søger en leder, der udvikler både mennesker og faglighed Vi forestiller os, at du
- Er autoriseret sygeplejerske og har ledelseserfaring, gerne fra det kommunale eller regionale sundhedsvæsen.
- Er synlig, nærværende og tillidsvækkende og skaber følgeskab gennem tydelig kommunikation og dialog.
- Kan sætte retning og forventninger, samtidig med at du involverer og udvikler medarbejderne.
- Brænder for faglig kvalitet, medarbejdertrivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde.
- Har erfaring med eller interesse for kvalitetsudvikling, implementering og forandringsledelse.
- Kan træffe beslutninger med blik for både faglighed, arbejdsmiljø, ressourcer og økonomi.
Du motiveres af at skabe nyt, udvikle medarbejdernes kompetencer og opbygge en arbejdsplads, hvor mennesker og faglighed trives.
Vi tilbyder Du får stor indflydelse på etableringen af en ny afdeling og mulighed for at præge dens faglige retning, kultur og arbejdsgange.
Du bliver en del af et engageret ledelsesfællesskab med tæt sparring med afdelingens øvrige funktionsledere og afdelingsledelsen. Vi tilbyder tværfagligt samarbejde, gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling samt et introduktionsforløb, der tilpasses dig og dine erfaringer.
Vi lægger vægt på ordentlighed, tillid og gode samarbejdsrelationer. Vi gør os umage, tager ansvar for fællesskabet og hjælper hinanden med at lykkes – og vi mener også, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Ansættelse Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse senest 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jane Birkebæk på telefon 21 67 59 05 .
Ansøgningsfrist: 15. november 2026.
Samtaler afholdes 18. november 2026.
Region Syddanmark oplyser startlønnen i henhold til Sundhedskartellets overenskomst for ledere og chefer (32.26). Startlønnen omfatter grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension. Der kan desuden forhandles tillæg på baggrund af stilling, erfaring og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Funktionsleder til Dobbeltdiagnoseafsnit 05 – barselsvikariat med mulighed for overlevering fra nuværende funktionsleder. Har du lyst til at stå i spidsen for medarbejdere, drift og faglig udvikling i et komplekst psykiatrisk speciale?Region Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
- Teamkoordinator til Hjælpemiddelteamet i Visitation - Ældre & Sundhed. (Genopslag)Lolland Kommune · Maribo, MariboSe og ansøg
- Head of FundraisingITU Student Council · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Vi søger en afdelingsleder til Plejeboligerne ØstervangFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- FinanschefPandektes · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Ledende oversygeplejerske søges til Daghospitalet i GrindstedRegion Syddanmark · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Oversygeplejerske med ansvar for faglig udvikling og ledelse i det lungemedicinske speciale i Medicinsk Ambulatorium, VejleRegion Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
- Oversygeplejerske til Akutteamet på Psykiatrisk Center BallerupRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Lillerød Kirke – 30 timer om ugenLILLERØD MENIGHEDSRÅD · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Tømrer / Snedker søgesBoligforeningen B42 · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- FLEKSJOB: Er du sælgeren, der kan åbne dørene til nye kunder for Huset Ventures systue?Huset Venture - Danmark · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sundhedsfaglig leder søgesRegion Hovedstaden · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Dansklærer til 3. årgang på Kalvebod Fælled SkoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Grundet opnormering søger Team 3 på Bakkehuset pædagogisk personaleRingkøbing-Skjern Kommune · Videbæk, VidebækSe og ansøg
- En fast lærerstilling til specialcenter Øst ved Spjald SkoleRingkøbing-Skjern Kommune · Spjald, SpjaldSe og ansøg
- Rengøringsassistent søges til industrirengøring i FårevejleJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Oversygeplejerske til nye sundhedsomsorgspladser i Varde
Region Syddanmark · 6700 Esbjerg