Head of Planning and Production – Skab strukturen bag GreyBirds internationale vækst
8560 Kolind
- Lokation
- 8560 Kolind
- Virksomhed
- HiTalento ApS
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. december 2026
- Kategori
- Produktionschef
Om jobbet
GreyBird Pilot Academy · Aarhus Lufthavn
Planlægning i stor skala er en disciplin, som få mestrer. Hos GreyBird får du ansvaret for planlægning og produktion med reference direkte til vores COO og mandat til at bygge området op.
Om GreyBird
GreyBird Pilot Academy er ikke kun en pilotskole - vi er en international vækstvirksomhed i en branche, der aldrig står stille. Vi uddanner fremtidens erhvervspiloter.
Siden 2013 er GreyBird Pilot Academy vokset fra Aarhus til syv baser i Europa – fra Dublin i vest til Helsinki i øst. Vores studerende flyver under den spanske sol og på tværs af europæisk luftrum. Med over 40 flyveinstruktører, 12 Tecnam-fly og yderligere 13 nye Tecnam-fly på vej er mere end 200 studerende lige nu i gang med at uddanne sig til erhvervspilot hos os.
Her arbejder vi tæt på ambitionerne - dér, hvor sikkerhed, mennesker, teknologi, drift og uddannelse skal spille sammen, før hjulene forlader landingsbanen.
Uanset om din baggrund er fra luftfart, marketing, undervisning, tech eller noget helt femte, bliver du en del af et fagligt stærkt hold med korte beslutningsveje og plads til at præge udviklingen. Vi gør drømmen om cockpittet til en karriere - og du kan være med til at gøre vejen dertil endnu bedre.
Sommeren 2026 blev den travleste i vores historie. I juni fløj vi flere timer og underviste flere teorilektioner end nogensinde før, og i august startede vores største hold nogensinde.
Luftfart er en krævende branche at planlægge i. Du kommer til at arbejde med instruktører og mekanikere, der har gjort deres interesse til deres fag, og med studerende, der er i gang med den uddannelse, de har drømt om. Samtidig holder du styr på de regler, der sætter rammerne: flyve- og hviletidsregler for instruktører, vejrminima og krav til vedligehold og luftdygtighed.
Dit ansvar
Når et pilotakademi vokser så hurtigt som GreyBird, er det planlægningen, der afgør, hvor meget vi kan nå. Hver dag skal instruktører, fly, simulatorer og studerende på tværs af syv baser mødes på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Det bliver din opgave at bygge den planlægning, der skal bære GreyBird gennem de næste års vækst. Du refererer direkte til vores COO og får ansvaret for et mindre team. Sammen med teamet, instruktørerne og mekanikerne holder du den daglige drift stabil og støtter instruktører og studerende, og du går selv ind i driften, når det kræves. Du samarbejder også tæt med eksterne partnere og ledelsen og sikrer, at procedurer og masterplaner bliver fulgt. Men din vigtigste opgave er at se måneder frem og sørge for, at planen har taget højde for det uventede, før det sker.
Dit fokus ligger på det strategiske. Du skal
- bygge den mellem- og langsigtede planlægning op, herunder S&OP
- udvikle vores planlægningsprocesser og systemer, så de kan bære væksten
- sikre, at vi får mest muligt ud af instruktører, fly og simulatorer på tværs af alle baser
- planlægge og koordinere vedligehold af flyene med interne og eksterne ressourcer
I den daglige drift sørger du sammen med dit team for at
- planlægge, koordinere og booke flyve- og teoriundervisning på alle baser
- følge de studerendes progression i forhold til masterplanerne og tilpasse skemaerne undervejs
- håndtere aflysninger og ombookninger hurtigt, så driften kører videre uden unødig nedetid
- koordinere transport og indkvartering af elever når de rejser mellem baserne
Det får du
- Et selvstændigt ansvarsområde og en plads lige under direktionen, hvor dine beslutninger kan mærkes i hele organisationen.
- Stor frihed til at forme strukturen i en virksomhed, mens den vokser, inden for luftfartens regler.
- Mulighed for at vokse med rollen og på sigt få et større ansvar for produktionen.
- Fleksibilitet. Du tilrettelægger i høj grad selv din tid. Mange opgaver kan klares virtuelt, men du får meget ud af at være til stede.
Hvem vi leder efter
Du er blandt dem, der er virkelig dygtige til planlægning. Du brænder for disciplinen, du ser sammenhænge, som andre overser, og du tænker i både næste uge og næste år. Samtidig er du også typen der selv kan tage fat, når situationen kræver det.
- Du er uddannet ingeniør, cand.merc eller har en tilsvarende stærk faglig baggrund, og du har solid forretningssans.
- Du har dokumenterede resultater med ressourceplanlægning og kapacitetsstyring i komplekse miljøer, fx inden for supply chain, logistik eller planlægning.
- Du har ledet mennesker, eller du er klar til at tage skridtet ind i en lederrolle.
- Du er bedst, når du skal skabe struktur fra bunden, og du bevarer roen, når planen skal ændres med kort varsel.
- Du kan samle mange forskellige faggrupper om en fælles plan.
- Du mestrer IT- og planlægningsværktøjer og bruger data til at træffe beslutninger.
- Du taler og skriver dansk og engelsk. Engelsk er arbejdssprog på tværs af vores baser.
Praktisk
Arbejdssted: Aarhus Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 22, 8560 Kolind.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi holder samtaler løbende. Har du afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til COO Thomas Brams på 22 63 68 22 eller skrive til [email protected] . Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via systemet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- ProduktionsdirektørMassive Entertainment – A Ubisoft Studio · Øresundsregionen, ØresundsregionenSe og ansøg
- Fabrikschef til Carletti A/S i SkødstrupFoodjob Nordic · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Senior Kompositprocessteknologileder, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Manager - Lavvolumen støbeformeLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Leder af Performance Management – Element & MouldsLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Produktionschef med stærk faglighed, naturlig smilende autoritet og evnen til at være kulturbærerINTELLIGENT ADVICE ApS · Ikast, IkastSe og ansøg
- Produktionschef til DS StålprofilDS STÅLKONSTRUKTION A/S · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Manager Technical ServicesPhilip Morris ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Er du pædagogen, der skaber relationer, tager ansvar og får idéer til at blomstre?Svendborg Kommune · Vester Skerninge, Vester SkerningeSe og ansøg
- Postdoc in Resilient Satellite and Quantum NetworksAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Souschef til 7-Eleven på Fælledvej 277-Eleven Butik 15 · København N, København NSe og ansøg
- Kok, ernæringsassistent, køkkenleder eller bare mad-entusiastMØLTRUP OPTAGELSESHJEM · Vildbjerg, VildbjergSe og ansøg
- Pædagog til Børnehuset Videbechs MindeBørnehuset Videbechs Minde · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Kostfaglig medarbejder til Børnehuset Videbechs MindeBørnehuset Videbechs Minde · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Montør søges til projekter i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Industrioperatør søges til produktionsvirksomhed i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Head of Planning and Production – Skab strukturen bag GreyBirds internationale vækst
HiTalento ApS · 8560 Kolind