IT-supportelev - bliv en del af et stærkt Service Desk-team i en levende uddannelsesverden

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
IKT-supportmedarbejder

Om jobbet

Vil du være IT-supportelev i en uddannelsesverden, hvor der er fokus på at yde en god service? Hvis du er under uddannelse til IT-supporter og søger en praktikplads, så er EK måske stedet for dig.

Om jobbet

Som IT-supportelev bliver du en del af Service Desk i EK IT. Vi yder support til ca. 900 ansatte og ca. 20.000 deltids- og fuldtidsstuderende, og vi hjælper blandt andet med netværk, AV-udstyr, Microsoft 365, print, Windows og Mac.

Du får en varieret arbejdsdag på flere af EK’s adresser. Du møder brugerne via telefon, mail, webformularer og personligt fremmøde i vores Front Desk. Du er med til at omsætte tekniske løsninger til tydelig og brugbar hjælp, så brugerne får den rette service til tiden.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • modtage, registrere og løse henvendelser fra ansatte og studerende
  • vejlede brugere om f.eks. Microsoft 365, Windows, Mac, netværk, print og AV-udstyr
  • yde support ved blandt andet dimissioner, eksamensvagter og IT-introduktioner
  • dokumentere løsninger og dele viden efter KCS-metoden (Knowledge-Centered Service) i sagsstyringssystemet TOPdesk
  • samarbejde med kollegaer i EK IT og vores driftsleverandør om at skabe stabile og brugervenlige løsninger.

Dit team og din arbejdsplads

Service Desk er en del af EK IT, som også består af IT-projektledere, tekniske ansvarlige samt kollegaer inden for GDPR og informationssikkerhed. EK IT har 32 faste medarbejdere, herunder tre fleksjobbere og tre nuværende elever. Du bliver derfor en del af en samlet IT-afdeling med stor viden og erfaring, hvor vi arbejder tæt sammen, deler løsninger og lærer af hinanden.

Vi har i perioder mange henvendelser, men vi giver altid hinanden en hjælpende hånd. Der er plads til både faglig sparring og humor i hverdagen, og vi sætter en ære i at levere en ensartet og høj service. Service Desk er fysisk til stede på otte af EK’s adresser. Som elev vil du primært arbejde i Guldbergsgade på Nørrebro og i Nansensgade, men du skal også forvente opgaver på EK’s øvrige adresser.

Din baggrund og kompetencer

Du er i gang med eller har gennemført grundforløbet på IT-supporteruddannelsen og er klar til at begynde dit hovedforløb i en elevplads fra 4. januar 2027 eller snarest derefter.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • er imødekommende og hjælpsom og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
  • kan kommunikere tydeligt på både dansk og engelsk, fordi du skal vejlede brugere med forskellige behov og teknisk erfaring
  • er nysgerrig på IT og har lyst til at lære nyt gennem praktiske opgaver og faglig sparring
  • kan bevare overblikket, når der er mange henvendelser, og bidrager positivt til samarbejdet i teamet
  • har lyst til at dokumentere og dele løsninger, så både brugere og kollegaer får glæde af din viden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Din løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår følger den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Metal.

Lyder det som dit næste job?

Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via Ansøg-knappen senest den 13. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Bemærk, at vi kan bede om en straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål til elevpladsen, er du velkommen til at ringe til leder af Service Desk Martin Lykke Rasmussen på 20 58 94 22.

På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Afdeling: EK IT - Service Desk

Ansøgningsfrist: 13 November 2026

Placering: Guldbergsgade 29N, 2200, København, Denmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT-supportelev - bliv en del af et stærkt Service Desk-team i en levende uddannelsesverden

Erhvervs­akademi Køben­havn (EK) · Storkøbenhavn