Jeg er klar på nye eventyr – er du min nye turmakker?
8700 Horsens
- Lokation
- 8700 Horsens
- Virksomhed
- Handicapformidlingen ApS
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 4 timer/uge
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Handicaphjælper
Om jobbet
Jeg hedder Lone, er 65 år og søger en sød, frisk og stabil ledsager, som har lyst til at dele både små og store oplevelser med mig.
Jeg elsker musik, dans, gode grin og hyggelige stunder – og jeg håber, du har lyst til at være med!
LIDT OM MIG
Jeg er en glad, smilende og udadvendt kvinde på 65 år, som har boet på Ternevej i mere end 30 år. Jeg har et udviklingshandicap, men det skal bestemt ikke holde mig fra at komme ud og opleve verden!
Jeg elsker, når der sker noget sjovt! Det kan være en koncert, en tur på diskotek, hvor vi kan danse til god musik, en biograftur eller en hyggelig udstilling – især juleudstillinger er noget, jeg holder af.
Men det behøver ikke altid være den helt store udflugt. Nogle gange er det allerbedste bare en hyggelig kop kaffe og en god sludder hjemme hos mig.
Jeg trives bedst, når jeg ved, hvad der skal ske, og når vores aftaler bliver overholdt. Det giver mig ro og tryghed. Hvis noget bliver uforudsigeligt, kan jeg godt blive ked af det eller frustreret, og så kan jeg komme til at hæve stemmen.
Men jeg bliver heldigvis hurtigt glad igen, især når jeg bliver mødt med ro, forståelse og et smil.
JOBBESKRIVELSE
Som min ledsager bliver du min faste makker til gode oplevelser og hyggelige stunder.
Vi skal sammen finde på ting, vi har lyst til at lave, og jeg glæder mig til at have en at dele oplevelserne med.
Jeg klarer rigtig mange ting selv, men har indimellem brug for en hjælpende hånd, eksempelvis når jeg skal have jakke på eller med andre små praktiske ting.
Når vi skal på tur, hjælper personalet på mit bosted mig med at blive klar, det er en fordel, hvis du kan hjælpe mig klar, men er ikke et krav, så du kan koncentrere dig om det vigtigste – nemlig at vi får en dejlig oplevelse sammen.
Vi har en handicapbus på bostedet, som vi kan benytte, hvis den er ledig, til vores ture, så der er rig mulighed for at komme omkring og finde på noget spændende.
KVALIFIKATIONER
Jeg håber at finde en ledsager, som er glad, omsorgsfuld og har lyst til at lære mig rigtig godt at kende.
For mig er det vigtigste ikke, hvor mange års erfaring du har, men at du er et menneske, jeg kan føle mig tryg sammen med.
Jeg har brug for, at du
- Er stabil og holder vores aftaler – det betyder rigtig meget for mig.
- Er god til at skabe tryghed, ro og forudsigelighed.
- Har forståelse for mit udviklingshandicap og kan møde mig med tålmodighed og omsorg.
- Er god til at skabe relationer og har lyst til at lære mig og mine behov at kende.
- Har kørekort og mod på at køre handicapbussen.
- Har et godt humør og måske endda lyst til at svinge danseskoene sammen med mig!
Det vigtigste for mig er, at du har lyst til at være min faste ledsager, så vi kan lære hinanden at kende og skabe en masse gode minder sammen.
PRAKTISKE INFORMATIONER
- Startdato: snarest muligt.
- Deltid: 4 timer i ugen
- Sidste frist for ansøgning: 20.11.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
Så hvis du er til musik, hyggelige snakke, gode grin og oplevelser i godt selskab, håber jeg, du vil søge jobbet.
LØN
Gives efter uddannelse og kvalifikationer.
KONTAKT
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til teamleder Trine på mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Trine på mail: [email protected] eller på telefon: 71 99 90 95 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Søndagstimer med aktiv drengDUOS A/S · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- Perler, puslespil og højtlæsning med en dreng – 17,5 timer om ugenDUOS A/S · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Adam søger en ny hjælper – måske er det lige dig, han mangler?Handicapformidlingen ApS · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Handicaphjælpere søges til mandlig borger ved NæstvedDin Hjælperordning ApS · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Aflaster og ledsager søges til 19-årig ung mand med cerebral parese i Nørager - 23 timer om måneden.OLIVIA DANMARK A/S · nørager, nøragerSe og ansøg
- Hjælper til nattevagter søges til ung mand med muskelsvindLOBPA · Gesten, GestenSe og ansøg
- Handicaphjælper søges til ung kvinde i VærløseLOBPA · Værløse, VærløseSe og ansøg
- HandicaphjælperFrederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Praksisorienterede undervisere til Center for Socialt ArbejdeProfessionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- CONTENT CREATOR / WEBANSVARLIGConcept · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- 🧼 Stabilt deltidsjob som Rengøringsassistent - med faste kunder og trygge rammerØKO RENT ApS · Åbyhøj, ÅbyhøjSe og ansøg
- Tømrer til serviceopgaver på vestsjællandNordic Recruitment ApSSe og ansøg
- Engageret og nærværende pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat på 37 timer til Børnehuset Svalen afd. Tizianawww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Tænketanken DEA søger en kontorelev med speciale i administrationDanish Society for Education and Business · København K, København KSe og ansøg
- Bioanalytiker eller radiograf søges til fast stilling i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre HospitalRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Roskilde Kommune udvider ressourcepædagogteamet og søger derfor nye kollegaerRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Jeg er klar på nye eventyr – er du min nye turmakker?
Handicapformidlingen ApS · 8700 Horsens