Key Account Manager med teamlederansvar
Bornholm · Delvist remote
- Lokation
- Bornholm · Delvist remote
- Virksomhed
- Bornholms Energi & Forsyning
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Key account manager
Om jobbet
Vil du skabe salg, sætte retning og drive vores vækst i markedet?
Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) søger en stærk kommerciel profil, der kan kombinere Key Account Management med teamlederansvar.
Du skal være dygtig til salg, nysgerrig på marked, produkter og konkurrenter og trives med tydelige mål og resultater. Du har erfaring med salgsstrategi og med at omsætte den til konkrete indsatser.
Samtidig har du lyst til ledelse – måske har du allerede erfaring, måske er det dit næste naturlige skridt.
Om rollen
Du bliver teamleder for Salg og Marked og får ansvar for at skabe retning, prioritering og fremdrift på tværs af salg og produkt.
Du bliver selv aktiv i salget og skal kunne opsøge nye kunder, kvalificere muligheder og drive salgsdialoger. Samtidig bliver du en tæt sparringspartner for teamet og får ansvar for struktur omkring pipeline, opfølgning og salgsindsatser.
Vores ambition er, at BEOF skal være det naturlige valg af elleverandør for bornholmerne og det bornholmske erhvervsliv.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at
- udvikle eksisterende kunder og identificere nye forretningsmuligheder
- implementere nyt lead værktøj og opbygge nye processer for konsistent brug i salgsarbejdet
- være kommerciel sparringspartner for vores sælgere
- arbejde struktureret med pipeline, opfølgning og rapportering
- omsætte salgsstrategi til konkrete indsatser
- følge marked, konkurrenter, produkter og kundebehov
- sætte retning for Salg og Marked og følge op på mål og resultater
Din baggrund
Vi søger en erfaren kommerciel profil med stærk salgsforståelse.
Du har erfaring med B2B-salg og Key Account Management og kan dokumentere resultater med både eksisterende og nye kunder. Kendskab til det bornholmske erhvervsliv er en fordel.
Du arbejder struktureret med pipeline og opfølgning og har erfaring med salgsstrategi og konkrete salgsindsatser. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Microsoft Dynamics.
Du følger markedstendenser og konkurrenter og bruger den viden aktivt i dit arbejde. Du er nysgerrig, motiveres af mål og resultater og har lyst til at skabe dem sammen med andre. Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med salg og Key Account Management
- har erfaring med salgsstrategi og konkrete salgsindsatser
- arbejder struktureret med mål, pipeline og opfølgning
- har god forretningsforståelse
- er nysgerrig på marked, konkurrenter og produktudvikling
- har lyst til ledelse og til at udvikle et mindre team
- tager ansvar og skaber fremdrift.
Erfaring fra energi- eller forsyningsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Du får en central rolle i BEOF’s energiforretning med
- ansvar for salg og markedsindsatser
- teamlederansvar for Salg og Marked
- mulighed for selv at skabe ny forretning
- stor selvstændighed og indflydelse
- tæt samarbejde på tværs af produkt, marketing, kundeservice og ledelse
- fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Arbejdssted
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Dit primære arbejdssted er på Skansevej 2, 3700 Rønne. I efteråret 2027 flytter vi til Industrivej, ligeledes i Rønne.
Sådan søger du
Du søger via "Søg stillingen" og sender en motiveret ansøgning på maksimalt én side samt CV.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Tania S. Thøgersen på telefon 40 86 26 05 eller e-mail [email protected].
Vi afholder løbende samtaler og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Ansøgningsfrist: d. 15. november 2026
Afdeling: Skansevej 2 3700 Rønne
Lokation: Bornholm
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Key Account Manager med teamlederansvar
Bornholms Energi & Forsyning · Bornholm · Delvist remote