Klinisk sygeplejespecialist til ældrepsykiatrisk afsnit 2222, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Region Hovedstaden

3400 Hillerød

Lokation
3400 Hillerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Synes du ældre patienter er den bedste og mest interessante patientgruppe? Vil du være med til at udvikle sygepleje og gøre en forskel for en sårbar patientgruppe? Så er afsnit 2222 lige noget for dig!

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, som brænder for faglig udvikling og har en stor interesse efter at gøre en forskel for ældre patienter med komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger. Du vil arbejde tæt sammen med afsnitsledelsen, afsnittets specialuddannede sygeplejersker samt de andre kliniske sygeplejespecialister på centeret.

Stillingen er en 50/50 stilling. Specialisttimerne vil primært blive placeret i dagvagt i hverdage og den kliniske del vil du selv få stor indflydelse på planlægningen af.

Som kliniske sygeplejespecialist vil du få en afgørende rolle i udviklingen af personalegruppens teoretiske og kliniske kompetencer. Du skal kunne videre formidle viden og stå for undervisning og oplæring af personalet. Du vil arbejde i tæt samarbejde med afsnittets ledelse og de andre kliniske sygeplejespecialister på centret om implementering og udvikling af kliniske retningslinjer, samt sikre og udvikle kvaliteten af dokumentation og evaluering af sygeplejen.

Yderligere skal du kunne agere som faglig ekspert for afsnittet med henblik på at udvikle sygeplejen i henhold til dokumentation, undervisning og faglig sparring i komplekse patientforløb.

Om ældrepsykiatrisk afsnit 2222

Afsnittet er et åbent afsnit med plads til 16 patienter over 70 år. Vores patienter lider primært af depression og er indlagt ca. 25 dage.

Vi er en personalegruppe med en stor aldersmæssig og erfaringsmæssig spændvidde, hvor forskellighederne bidrager til vores fælles praksis. Vi lægger vægt på en god kollegial og tværfaglig kultur, hvor der er plads til faglig sparring, nysgerrighed og hvor vi gensidigt støtter hinanden.

Din rolle som klinisk sygeplejespecialist vil indebære opgaver som

  • Fungere som faglig ekspert med henblik på udviklingen af sygeplejen
  • Undervise, støtte og supervisere plejegruppen i forhold til komplekse patientforløb
  • Arbejde systematisk med kvalitets- og udviklingsarbejdet
  • Vurdere og implementere kliniske vejledninger og retningslinjer
  • Medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation
  • Opsøge, vurdere og formidle forskningsresultater samt tage initiativ til implementering i klinisk praksis
  • Introduktion og oplæring af nye kollegaer
  • Deltage i løbende undervisning, supervision samt månedlig faglig sparring med centerets øvrige kliniske sygeplejespecialister

Forventninger til dine kvalifikationer og kompetencer

  • Har en relevant kandidat eller master i klinisk sygepleje
  • Psykiatrisk erfaring
  • Brænder for at udvikle den psykiatriske sygepleje til gavn for patienter og deres pårørende
  • Gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt
  • God underviser og kommunikator både i tale og skrift
  • IT på højt brugerniveau
  • Arbejder kreativt, målrettet og evidensbaseret
  • Er visionær og udviklingsorienteret

Vi kan tilbyde

  • Et spændende og varierende arbejde
  • Stor medindflydelse på tilrettelæggelse og indhold af arbejdet
  • Et team af dygtige og engagerede medarbejdere
  • Gode karrieremuligheder
  • Løbende kurser og supervision
  • årlig udviklingsdag hvor du får stor indflydelse på indhold og form
  • Et afsnit uden overbelægning

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er som nævnt en 50/50 stilling. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027, eller snarest herefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Spørgsmål og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejersken Joan Søjberg Madsen på tlf. 51561329.

Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os og se afsnittet.

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbeviser via linket på siden senest den 13. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 18. november 2026.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Klinisk sygeplejespecialist til ældrepsykiatrisk afsnit 2222, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Region Hovedstaden · 3400 Hillerød